- 21-01-2021
Der sker løbende så meget - og jeg har ikke tid til at slå tingene op her.
Så følg os i stedet på Facebook, for løbende daglige input og opslag:
KLIK HER!
- 24-02-2024
GROWZ KLIMAPLAN FOR DANSK LANDBRUG
For at reducere klimabelastningen af dansk landbrug (og skovbrug) foreslår Growz følgende:
- fordobling af biogasproduktionen (CO2e fortrængning 1-2 mio ton CO2e).
- drop urørt skov ideerne igen (CO2e besparelse 1-2 mio ton CO2e)
- erstat halvdelen økologiarealerne med skov (binding 1-2 mio ton CO2e)
- lav den anden halvdel til moderne landbrug i stedet (fødevareproduktionen falder ikke)
På den måde kan landbruget let bidrage med de 3-4 mio ton CO2e det skal inden 2030, og er nede på ca 6 mio ton beregnet udledning.
Når man så skal se på 2045 målene, så skal den biomasse landbruget bidrager med til energiforsyningen modregnes i landbrugets udledninger. Det er ca 6 mio ton.
Og dermed er landbruget klimaneutralt på papiret. Udtager man måske endda de mest problematiske lavbundsjorde, bliver landbruget klima-negativt.
I mellemtiden fortsætter det gode arbejde med at finde mere klima- og miljøvenlige metoder som allerede pågår, og efterhånden som energiforsyningen bliver mere og mere reelt klima-neutral (f.eks. mere atomkraft) og behovet for biomasse falder, skal denne i stedet bruges som til carbon-storage i form af humus, biochar og byggematerialer - samt til f.eks. bio-flybrændstof via f.eks. HTL.
På den måde flyttes problemstillingen derhen hvor den reelt hører til: energiforsyningen. Den skaber i bund og grund hele klimaproblemet, og stjæler den biomasse fra landbruget, der gør landbruget klimanegativt.
Det bedste af det hele: ovenstående behøver ikke koste skatteborgerne én krone - faktisk vil man spare 1 mia kr i øko-tilskud som kunne bruges på skovplantning og forskning i rentabel klima-effektivisering - og få billigere fødevarer samtidig.
For uden fremgang har man jo reelt tilbagegang - og ressourcespild er altid problematisk - det anerkender både landmænd og forskere allerede.
PS: Anlægges skovarealet klogt, dvs på vandindvindingsområder, kan man samtidig løse problemet med pesticidforurening af grundvandet.
PPS: I stedet for økologi skal der laves et mærke for regenerativt landbrug baseret på integreret, pløjefri præcisionsdyrkning (IPP) for øget carbonbinding i jorden imens ressourceforbruget og pesticidanvendeæsen minimeres, næringsstof udnyttelsen og humusopbygningen øges, evt koblet til øgede krav for dyrevelfærd. Disse metoder vil kunne opretholde hæje udbytter og højkvalitet for en meget beskeden merpris, som forbrugerne forhåbentlig vil betale.
Det er allerede gået op for butikkerne at verden går den vej. Nu skal politikerne støtte op.
- 19-11-2023
LØSNINGSKATALOG FOR KLIMA OG MILJØ UDFORDRINGER
OPSAMLING AF TIS SOM KVÆLSTOFGØDNING
Opsamling og genbrug af alle danskeres tis og anvendelse som gødning har potentiale til at spare produktionen af ca 50.000 ton kvælstof-gødning (godt 20.000 ton kvælstof) og gøde ca 100.000 hektar brødhvede - nok til brød til hele befolkningen.
Det vil bøde spare en del naturgas og dermed klimabelastning ifb med den mindre produktion af gødning, og dels mindske klima- og miljøbelastingen fra vores renseanlæg.
Udfordring: primært angst for f.eks. medicin-rester. Ubegrundet?
Kunne man opsamle lort også, kunne man reelt set næsten afskaffe renseanlæg og nøjes med filtrering af faste genstande ifb med spildevand - og spare endnu mere gødning.
Alle problemer med bakterie-forurening ifb med overløb ville samtidig være løst.
OPSAMLING AF TANG FRA STRANDE
Ved at opsamle tang fra vores strande og genbruge det som gødning eller lave det til biochar, kan man dels fjerne en masse næringsstoffer fra havene - og dermed reducere risikoen for iltsvind - og dels gøre strandene mere indbydende for badende og tourister.
Udfordringer: logistik, natrium- og sand-indhold.
ØGET BRUG AF BLADGØDNING
Gennem mit normale arbejde, har vi udviklet metoder til at flytte ca 50% af kvælstoftildelingen i kornafgrøder fra jorden til bladet. Det har potentiale til at reducere både kvælstoftab og lattergasdannelse.
Det har potentiale til at mindske kvælstoftabet måske 20-30% fra danske marker - uden udbyttetab, men til gengæld med en kvalitetsforbedring.
Der er pt en række projekter igang til at dokumentere effekterne.
ØGET MUSLINGEAVL
Lige som fjernelse af tang, giver muslingeavl lejlighed til at fjerne store mængder næringsstoffer fra havet ved at høste muslingerne. Det praktiseres allerede i stor stil flere steder, men har potentiale til at blive udvidet betydeligt.
PESTICID-FOREBYGGELSE
Prioriter fjernelse af gamle losse pladser og depotpladser langt højere - afsæt mindst 1 milliard kr pr år.
- 26-03-2024
ER LANDBRUGETS KLIMABELASTNING REELT NEGATIV?
Vi hører igen og igen at landbruget klimabelaster med rigtig mange mio ton CO2e.
Det tal beror sig på nogle standard-beregninger, hvor man f.eks. antager at en ko bøvser så og så meget, gødning omdannes til lattergas så og så meget, og lavbundsjord nedbrydes så og så meget.
STANDARD-BEREGNING: 13,7 MIO TON
Disse antagelser er belagt med en række store usikkerheder - f.eks. for metan mere end 30%, lattergas over 100% og så videre.
Forskerne har derfor dykket ned i mere konkrete udledninger under danske forhold, og der fundet at f.eks. kvæg i DK måske reelt udleder 30% mindre - lige som lattergas-tallet også bør være ca 30% mindre.
KORRIGERET FOR 30% OVER-ESTIMERING: 10,2 MIO TON
Derudover er standard-omregningen af metans klimabelatning lavet ud fra en kunstig 100 års antagelse, hvor den får en faktor 25 i forhold til CO2. Men reelt ud fra en antagelse om at tiden jo går videre, burde den være 11.
KORRIGERET FOR FAKTOR 25->11: 7,5 MIO TON
Men egentlig burde biogen metanudledning slet ikke tælle med pga den korte halveringstid i luften. En stabil metanudledning bliver nemlig ikke ved med at øge klimabelastningen.
Så hvis man korrigerer for det også, får man:
KORRIGERET FOR BIOGEN METAN: 5,3 MIO TON
Ser man derudover på hvor meget landbruget bidrager til reduktioner andre steder, så finder man, at der spares olie, kul og gas svarende til ca 6 mio ton samlet set, fordelt på ca 2 mio ton fra biogas, 2 mio ton fra halm og 2 mio ton fra rapsolie, træ osv.
MODREGNET FORTRÆNGNING PÅ 6 MIO TON: -0,7 MIO TON
Og så bliver landbruget pludselig klima-negativt.
Her har man så endda ikke engang modregnet f.eks. carbon-storage i humus, skov osv endnu - så det reelle tal kan endda vise sig at være endnu lavere.
Så spørgsmålet er nu: er den udskamning der er igang imod landbruget rimelig?
Hermed siger jeg ikke, at landbruget ikke skal forbedre og forfine dets metoder fremadrettet. Men måske det skulle foregå på et mere oplyst og reelt grundlag?
Bragt på Facebook 26.3.2024
Kilder:
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima
https://klimamonitor.dk/nyheder/art9762414/K%C3%B8er-skader-klimaet-med-op-til-30-procent-mindre-metan-end-hidtil-indikerer-nye-tal
https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/planter/93193/handelsgoedning-udleder-mindre-lattergas-end-forventet-.aspx
https://www.facebook.com/photo/?fbid=898828815586864&set=a.359546416181776
https://www.facebook.com/photo/?fbid=526024336200649&set=a.359546416181776
https://www.facebook.com/photo/?fbid=895721009230978&set=a.359546416181776
https://fb.watch/r2l_qG99rW/
https://fb.watch/r2lP3Z_0pU/
- 08-01-2024
- HVORNÅR FÅR MAN PROBLEMER?
Der har været lidt debat omkring elbiler og de kø-problemer der opstod de senere dage.
Nogle mener, at elbiler hurtigt får problemer. Andre mener det er urimelig elbils-bashing.
Så jeg har regnet lidt på tingene - med forskellige elbiler i flere modeller som eksempel - holdt op imod mine egne to biler: En passat benzin'er og en Tucson PHEV.
For at der skal være lidt spredning har jeg som de to modeller valgt hhv. short-range versioner vs long-range versioner - og for Enyaq og MG4 også valgt de billigste modeller uden varmepumpe - for at vise effekten her.
Jeg har taget udgangspunkt i at man lader til det anbefalede fra start (100% for LFP batteri og 80% for NMC batteri) - kører 40 km før køen opstår - og har 40 km af motorvejen igen når køen opløses. For benzin'erne har jeg regnet med at man har 80% fuld tank ved start.
For nemhedsskyld har jeg sat varmeforbruget til 1,5 kWh/time når der er varmepumpe og 3 kWh når der ikke er.
Og så beregnet hvor lang tid man max kan sidde ikø med "varme på"
STOR SPREDNIG: FRA 72 til 5 TIMER!
Resultatet viser en ret stor spredning. Fra 72 timer for Passaten - til ca 30 timer for long-range batterierne - og til 5-10 timer for short-range batterier uden varmepumpe.
Konklusionen bliver, at varmepumpe særligt i sådanne tilfælde er meget vigtig! Ikke overraskende.
Men at øvrige biltyper faktisk klarer over 1 døgn uden problemer, hvis de altså har været tanket/ladet inden start.
Og så er der naturligvis alle de andre eksempler, hvor man har kørt langt inden og derfor har markant mindre energi med i batteri/tank - det er for dumt i dårligt vejr. Så bevæger man sig ud i snevejr uden mindst 80% ladning/halv tank er man næsten selv ude om det. Og i biler med små tanke 40-50 L) er det ekstra vigtigt at tanke tit, så man har næsten fuld tank.
Husk i øvrigt altid tæpper og lidt vand/kiks hvis du kører ud i snevejr, særligt hvis du skal langt/på motorvej. Just in case.
Bragt på Facebook 8-1-2024 i anden udgave
- 16-12-2023
ER DET STOREBÆLTBROEN OG ANHOLT-MØLLERNE DER ØGER BUND-TEMPERATUREN, OG DERMED ØGER ILTSVIND-RISIKOE
Som beskrevet i morges, mistænker forskere havvindmølleparker for at opblande vandsløjen i f.eks. Kattegat, så bundtemperaturen øges, og risikoen for iltsvind øges.
Jeg spekulerede på om Storebæltsbroen reelt har samme effekt, da den jo har en række fundamenter (og også vindmøller) der på samme måde forstyrrer vandflowet.
Så jeg tog et tidligere opslag, der sammenholder bund-temperatur-udviklingen i indre farvande, med iltsvind - og satte bygge-perioderne for hhv. Storebæltsbroen og Anholtmøllerne ind.
Og bund-temperaturen stiger kraftigt i perioden lige bagefter i begge tilfælde.
Interessant, ikke?
PS:
Vindmøller er også kendt for at sænke vind-hastigheden - noget der ligeledes øger risikoen for iltsvind.
Tænk hvis iltsvindet faktisk er politikernes ansvar, fordi de har givet lov til disse kæmpe-projekter, endda med enorme tilskud ...
Bragt på Facebook 16-12-2023
Kilder:
https://da.wikipedia.org/wiki/Anholt_Havm%C3%B8llepark
https://da.wikipedia.org/wiki/Storeb%C3%A6ltsforbindelsen
https://www.facebook.com/photo/?fbid=779447680858312&set=a.359546416181776
https://www.facebook.com/photo?fbid=828230892646657&set=a.359546416181776
- 16-12-2023
SVENSK RAPPORT: HAVVINDMØLLER KAN ØGE BUNDTEMPERATUR OG MINDSKE VIND-HASTIGHED. ØGER DE ILTSVIND?
En svensk undersøgelse der kigger på miljøpåvirkningen af havvindmøller kommer til nogle meget bekymrende konklusioner.
MINDRE VIND: MINDRE ILTNING AF BUND-VAND PÅ LAVE DYBDER
Den første er ikke så overraskende: Vindmøller sænker vindhastigheden bag dem. Det er oplagt, og også noget der konstateres ved modellering og opstilling.
Dermed vil mange vindmøller betyde mindre vind til at omrøre vandmasserne på lavt vand, og "skubbe" vandmasserne ned i de dybere dele af Østersøen f.eks. - og dermed øger de risikoen for iltsvind.
OPBLANDING ØGER BUND-TEMPERATUR
Mere overraskende er, at selve fundamentet også påvirker havene, og endda i meget store områder bagved parkerne.
Påvirkningen sker ved at vandmassernes lag blandes, og dermed kommer det varmere, saltfattige vand ned på bunden. Og når bund-temperaturen på den måde øges, og f.eks. alger i overfladevandet røres ned på bunden, vil det øge iltforbruget og dermed muligvis øge risikoen for iltsvind!!
HAR STOREBÆLTBROEN SAMME EFFEKT?
Et stort spørgsmål er nu, om lavbroen, er jo har mange "fundamenter" der rager ned i vandet reelt har samme effekt, og dermed ændrer bundmiljøet i Storebælt markant.
Det er klart, at efter broen kom har fiskebestandene i området ændret sig voldsomt. Men at det var broen der var årsagen, tror jeg ikke mange har peget på.
Alt i alt betyder rapporten, at svenskernes strategi for udbygning af havvind justeres (=mindre hav-vind!).
Spørgsmålet bliver snarere om de danske politikere vil lytte til videnskaben...?
Bragt på Facebook 16.12.2023
Kilde:
https://www.smhi.se/polopoly_fs/1.202760!/Input_till_samr%C3%A5dsunderlaget_SMHI_230821_RevHaV_RevSMHI%20%281%29.pdf
- 15-12-2023
KERTINGE NOR KOLLAPSEDE EFTER SPILDEVANDS-STOP - SELV 30 ÅR SENERE ER FJORDEN IKKE OK
Kertinge Nor i bunden af Kerteminde fjord, har igennem årtier været udsat for massive udledninger af spildevand fra Munkebo og Kerteminde.
Ultimo 1989 stoppede dette brat og det reducerede kvælstof- og fosfor-tilførslen til Noret med rundt hhv. 40 og 70% med et snuptag.
Men fjorden ændrede ikke umiddelbart tilstand. Tværtimod blev vandet mere algeholdigt, bl.a. med flere kiselalger og blågrønalger, og ålegræsbestanden blev kraftigt reduceret.
Der var ikke umiddelbart forskel på kvælstofforekomsterne i fjorden før og efter den kraftige reduktion - for selv før, var kvælstof som hovedregel begrænsende for væksten i fjorden, og da slammet på bunden løbende blev omsat i de varme måneder, ændrede reduktionerne ikke billedet i årene efter stoppet.
Efter en varm sommer i 1992, skete der sågar det, at den interne slam-forurening på bunden, blev omsat så kraftigt, at det førte til udbredt iltsvind og en bundvending. Fjorden døde.
Lige som vi har set så mange gange før i f.eks. Mariager og Limfjorden, var det vejret der gjorde udslaget...
Idag - 30 år efter svineriet stoppede - er fjorden i stærk bedring, men stadig langt fra et bade-paradis. Det kommer stadig til at tage mange år at opnå. Men det er på vej. Så det skal nok komme... også selv om fjorden er omringet af landbrug.
SER SAMME TENDENSER I VORES HAVE
Lige nu oplever vi præcis de samme tendenser i vores omkringliggende have: selv efter massive reduktioner i kvælstof- og fosforudledningerne forsvinder problemerne ikke, men algevæksten ændres til at være mere kiselalge- og blågrønalge-baseret.
Bunddyrsbestandene ændrer sig og tilpasser sig de nye forhold.
Men i år med ekstreme vejrforhold, som høje bund-temperaturer, kan man ikke undgå iltsvind og potentielle bundvendinger, for slammet ligger stadig der ude, og det tager årtier at komme af med.
Og bliver de ekstreme vejrforhold ved, må vi forvente iltsvindproblemerne fortsætter - for man kan ikke undgå alt det slam og biomasse der kommer fra Østersøen - så der vil være en tilførsel uanset hvad.
De fysiske forhold kan dansk landbrug ikke trylle væk, uanset hvor meget det reducerer.
Det er at stikke folk blår i øjnene at bilde dem ind, at en 25% reduktion i dansk landbrugs areal kan løse disse problemer.
Det kommer aldrig til at ske.
Bragt på Facebook 15.12.2023
Kilder:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1994/87-7810-197-2/pdf/87-7810-197-2.pdf
https://www.marbio.sdu.dk/uploads/Artikel%20i%20biologforbundets%20blad%20Kaskelot%20nr%20114%20(1997).pdf
https://www.naturfyn.dk/tur/program.htm
- 03-11-2023
JEG ER ENIG MED MARKAGER:
DANSK LANDBRUG SKAL REDUCERE SIT KVÆLSTOFTAB
Der er meget debat om emnet kvælstoftab og dansk landbrug for tiden - og jeg bliver fra tid til anden skudt i skoene, at jeg bare vil svine løs og er ligeglad med hvor meget kvælstof dansk landbrug udleder til vores miljø.
Men det er ikke rigtigt. På ét punkt er jeg meget enig med Stiig Markager: Dansk landbrug skal reducere sit kvælstoftab.
Når jeg siger det, er det dels fordi det er det jeg arbejder med til daglig. Så det betaler min løn. Men det er også fordi det giver god mening.
TABER 500 MIO KR MINDST
Samlet set taber dansk landbrug kvælstof for imellem 500 mio og 1 milliard kroner hvert år bl.a. pga ineffektiv brug og håndtering.
Dermed siger jeg ikke, at hele dette tab er realistisk at undgå - men jeg siger, at kunne det reduceres bare 5-10-15% er der rigtig mange penge at spare for dansk landbrug - samtidig med at miljøet og klimaet belastes mindre.
En strategi om at få en bedre "nutrient use efficiency" som det så fint hedder, er altså både i landbrugets og miljøets interesse.
DET ER WIN WIN
Det kildne er som altid: hvad skal der til for at opnå dette. For koster det to kr at spare én - så er det svært at motivere nogen.
Så det er der hvor vi i fællesskab skal lægge hovederne i blød og gøre det bedste vi kan, for at nå så høj en "nutrient use efficiency" som vi kan.
RESTEN AF MARKAGERS METODER
Resten af Markagers metoder, med at skyde skylden for vores elendige havmiljø nærmest ensidigt på dansk landbrug og ignorere de enorme historiske problemer der er skabt - dem er jeg meget meget stor modstander af.
Og vil man fratage nogen dyrkningsretten til deres jord, skal det naturligvis kompenseres. Grundloven er jo ikke slettet, som en eller anden SMS.
Politikerne, ministrene, ministerierne, virksomhederne spildevandsselskaberne og alle dem der trækker ud i toilettet hver eneste dag, de har desuden et medansvar her.
Både for fortidens letsindige lovgivning, og de problemer med urensede udledninger og dumpning af dit og dat, der stadig består, samt for de nye der opstår hver gang det regner eller man liiige giver en virksomhed en dispensation til at udlede et eller andet træls.
Samtidig bærer supermarkeder og kunderne også et stort medansvar - for de presser dansk landbrug økonomisk i en grad, hvor det sjældent betaler sig at gøre det absolut bedste - for det vil kunderne ikke betale for.
HAVMILJØ ER MERE END KVÆLSTOF
Det handler også om fosfor, slam, bakterier, microplast, pfas, medicin - ja alt det andet vi fortsat leder ud i vores havmijø sammen med kvælstoffet. Og det skal også løses, hvis vi i fremtiden skal "redde havet" som Markager siger.
Der skal også styr på stenrevene/gydepladserne der mangler, bestandene af sæler og skarver der gør store indhug i fiskebestandene, og alle de andre "bække små" der i sidste ende bidrager til den negative udvikling af vores havmiljø.
NABOLANDE SKAL MED
Og selv om alt dette opnåes, og vi i Danmark opfører os ganske eksemplarisk, så skal vi stadigvæk huske, at kan vores nabolande ikke motivere deres landbrug, virksomheder og offentlige institutioner til at være lige så eksemplariske, så flyder alle deres problemer lige lukt ind i danske farvande og ødelægger det fine resultat.
Så her har politikerne et særligt stort ansvar, for at den danske indsats ikke er forgæves og blot lukker virksomheder og skaber fattigdom.
TAL OP OG BRUG GULEROD
Vil man have et positivt samarbejde med nogen, så nytter det ikke noget at udskamme dem for at opnå det man vil.
Og hvis Markager, politikerne og myndighederne vil have et produktivt og effektivt samarbejde med dansk landbrug, så vil jeg opfordre til at man begynder at tale det op. Bruger ros i stedet for udskamning. Og bruger gulerod i stedet for pisk.
For det kommer man meget længere med.
- 29-10-2023
BEFOLKNINGSTILVÆKST STARTEDE ILTSVIND
Vi har tidligere vist, at iltsvind-omfanget i Østersøen startede allerede tilbage omkring 1900 - inden handelsgødning med kvælstof blev udbredt i 1950.
En Helcom-rapport fra 2018 viser tilsvarende, at udledningen af fosfor fra floderne fordobledes fra 1900 til 1930, imens udledningen af kvælstof var mere konstant.
Fosfor fører til bl.a. vækst af blågrønalger i brakkisk vand som Østersøen - dvs algerne kan hente kvælstoffet i luften og på den måde vokse, trods der ingen kvælstof tilføres.
Fosfor var altså problemet - fosfor fra floderne der blev brugt som losseplads for den stærkt voksende befolkning.
Så kæden var: Stærkt voksende befolkning og dennes fosforudledning til floder der flød ud i havene og skubbede balancen i Østersøen ud over kanten og ud i et enormt iltsvindproblem.
OGSÅ I DANMARK
Præcis den samme befolkningstilvækst så vi i Danmark. Og på præcis samme måde blev danske åer, nor og fjorde brugt som losseplads.
Lortet og affaldet flød direkte ud i havet - der jo "sletter alle spor" som man sagde dengang.
Men det var inden handelsgødnings-revolutionen i 1950. Inden kvælstof blev gjort til skurken. Skurken var - og er - fosfor.
For blågrønalger kan selv hente kvælstoffet i luften. Det kan vi ikke stoppe.
At f.eks. Mariager fjord, Kertinge nor osv osv osv er fyldt med slam på bunden fra dengang er måske nok landbrugets fortjeneste på den måde at en stigende fødevareproduktion understøttede befolkningstilvæksten.
FLERE BRIKKER I TILVÆKST
Men det er IKKE landbruget der har dikteret at befolkningerne skulle vokse så vildt, og lukke alt affaldet ud i havet.
Man kunne lige så vel pege på medicinalbrancen for dens evne til at kurere så mange sygdomme, så vi lever længere. Den bærer lige så stor en del af ansvaret for befolkningstilvæksten. Skolerne der gør vi kan skrive og læse, og lære hele livet.
Eller den menneskelige hittepå-somhed-der lærer os at være mere og mere effektive.
Måske det er på tide at kigge lidt indad i stedet for bare at pege fingre af det erhverv der sørger for at vi ikke skal gå sultne i seng hver aften, men har råd til BÅDE at spise og mætte OG leve et liv med masser af fritid og råd til andre aktiviteter.
BRUG FOR OPRYDNING
At kvæle dansk landbrug med kvælstofforbud vil ikke rydde op i det gamle svineri. Det risikerer faktisk at flytte mere produktion til Østeuropa og dermed flytte udledningen til den indre Østersø i stedet. Det vil være direkte kontraproduktivt.
Der skal noget andet til.
Lige som vores gamle lossepladser der ligger og siver kemi ikke forsvinder igennem BNBO sprøjteforbud, er der brug for at rydde op i det gamle slam og affald på bunden af fjordene. Metoderne er udviklet.
De skal bare implementeres. Og ja. Det koster.
Men hvis vi lader være med at ødelægge vores fødevareproduktion kan vi stadig spise os mætte imens vi rydder op. Og samtidig skal vi naturligvis arbejde på at gøre landbruget endnu bedre og endnu mindre miljøbelastende end det er.
Bak op om en sund og konstruktiv dialog om landbrugets udvikling og fremtid - drop den ensidige finger-pegning - og drop misundelsen over at nogle personer ejer mere jord end andre.
Den retorik og politik skal vi OGSÅ have lagt bag os...
Kilder:
https://www.sociostudies.org/almanac/articles/the_demographic_transition/
https://www.helcom.fi/wp-content/uploads/2019/08/HELCOM_Thematic-assessment-of-eutrophication-2011-2016_pre-publication.pdf
https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1323156111
- 04-10-2023
DANMARK - EN LILLE BRIK I ET STORT KVÆLSTOF-SPIL
HELCOM rapporten fra januar 2023 giver et godt overblik over udledningerne af kvælstof til Østersøregionen - også i underopdelinger (se kort).
Totalt set tilføres ca 860.000 ton kvælstof - og til de "danske farvande" Bælthavene og Kattegat til føres ca 132.000 ton.
DANSK LANDBRUGS ANDEL AF LOKAL UDLEDNING: <20%
Totalt set udleder Danmark iht miljøstyrelsen ca 56.000 ton - men en stor del udledes til Nordsøen og altså ikke til de iltsvind-plagede områder i indre farvande.
Danmark bidrager således altså med måske 30.000 ton til de 132.000 ton der udledes direkte til indre danske farvande - en andel på ca 25% - dansk landbrug udgør måske 70% af dette - altså under 20% af indre danske farvande - resten kommer fra Sverige, Tyskland og Polen - og af det totale input bidrager Danmark med meget meget mindre.
NAIVITET ELLER STORHEDSVANVID?
Hvordan politikere og forskere på universiteterne kan tro, at danske udledninger kan være så altafgørende for ilttilstanden er mig en gåde og at de vil bilde os ind, at en reduktion på yderligere 10.000 ton fra Danmark skulle have en afgørende effekt på disse enorme mængder vores naboer kommer med, holder heller ikke.
Det står i skærende kontrast til HELCOM rapporten, der konkluderer at udledningerne til Bælthavene og Kattegat er ca 10% under kravene.
Det eneste man vil opnå med markant hårdere dansk regler, er at kvæle dansk landbrug - der i forvejen er det eneste land i regionen med stramme kvælstofkvoter. F.eks. Sverige har ingen - og Tyskland har først de senere år fået kvoter i dele af landbrugsområderne.
Det ligner snarere en heksejagt på danske landmænd, drevet af helt andre motiver.
Dem kan man så selv gætte på...
Bragt på Facebook 4.10.2023
Kilde:
https://helcom.fi/wp-content/uploads/2023/01/Summary-of-the-HELCOM-seventh-pollution-load-compilation-PLC-7.pdf
- 18-03-2023
Der er et enormt pres på landbruget til at finde klima-virkemidler - og der er særligt fokus på to fra landbrugsorganisationerne SEGES og Landbrug og Fødevarer:
- methan-hæmmeren 3-NOP, også kendt som Bovaer.
- nitrifikationshæmmere som f.eks. DMPP, kendt som Vizura.
Men er de i virkeligheden en farlig vej til at opnå en tvivlsom besparelse (20-30% reduktion) med store potentielle bivirkninger?
For at forstå bekymringen, skal man vide, at 3-NOP virker ved at hæmme hhv. væksten af hhv. methanproducerende arkæer i koens vom og DMPP hæmmer nitrificerende bakterier i jorden.
Et andet ord for kemiske substanser der på den måde hæmmer mikrobielt liv er ANTIBIOTIKA.
RESISTENS
Strategien er altså at fylde køer og jord med antibiotika for at hæmme udviklingen af klimagasser. Dermed er man på vej i præcis samme retning som dengang man gav antibiotika til f.eks. smågrise for at fremme vækst, zinkoxid ditto - metoder man nu har udfaset og er stærkt skeptiske overfor.
Så hvor længe går der før microorganismerne udvikler resistens? Det er altså måske en kortfattet gevinst?
UØNSKET KEMI I NATUREN
Samtidig er man igang med at sprede en masse kemi og dets nedbrydningsprodukter i naturen, kemi som man måske ikke ønsker at have der. Landbruget risikerer altså at reducere ét problem, for blot at skabe et andet (forurenet grundvand f.eks.)?
GEVINST FORSVINDER
Derudover placerer man en masse værdi i patenter som store kemifirmaer ejer - med andre ord: vi kan være helt sikre på at prissætningen af disse midler vil være meget tæt på den økonomiske klimagevinst som landbruget har - gevinsten vil altså i overvejende grad forventes at havne i kemifirmaernes lommer, ikke landbrugets eller samfundets.
Det virker som om at man er igang med at begå den samme fejl som vi har set så mange gange før, når man gør et erhverv afhængig af kemi andre har patent på og som kræver enorme udgifter til f.eks. godkendelser, før man overhovedet får lov til at bruge det.
Det bliver næppe landbruget der bliver vinderen her...
Kilder:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0048969720354140
https://microbiomejournal.biomedcentral.com/articles/10.1186/s40168-022-01341-9
https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6905
- 19-02-2022
EL BESKATTET 6 x HÅRDERE END DIESEL
Der er meget forskellige afgifter på diesel, benzin, fyringsolie, LPG gas, naturgas, kul og el.
Regner man energi-afgift og CO2-afgifterne sammen, og omregner det til afgift pr ton CO2 der udledes fra hver energi-form får man meget forskellige beskatninger:
Benzin er relativt hårdt beskattet omkring 2000 kr pr ton CO2.
Diesel, naturgas, stenkul og fyringsolie markant lettere beskattet med ca 1200 kr pr ton CO2. (se detaljer i figuren, NOx-afgifter er udeladt).
EL-AFGIFT 6 x HØJERE END DIESEL- OG 3 x HØJERE END BENZIN-AFGIFT
Helt galt går det dog når man regner på afgiften på el.
For "gennemsnit-el" med ca 117 g CO2 pr kWh svarer afgiften forbrugeren betaler til ca 7700 kr - altså 300-600% mere end for benzin, diesel, gas, olie og kul. Meget mærkværdigt, når nu el er udråbt til den helt store klima-vinder.
Omvendt kan man faktisk blive fritaget for at betale elafgiften, hvis man bruger strøm til husopvarmning og opladning af elbiler.
Her sker der reelt en over-kompensation - for skulle man CO2-beskatte på samme niveau som f.eks. benzin ville en elbil-ejer skulle betale ca 25 øre i el-afgift pr kWh. Og i forhold til diesel burde el-afgiften være ca 14 øre pr kWh.
Reelt subsidierer staten altså elbil-forbrugerne med 14-25 øre pr kWh ved at undlade beskatning - og dertil lukker staten også øjnene for den mer-udledning som produktionen af en elbil koster ekstra, ved at afgiftsbelægge elbilen markant lempeligere end benzin- og dieselbilen. Herudover pålægges benzin- og dieselbiler højere løbende afgifter bare for at eje bilerne.
3-DOBBELT MER-AFGIFT
På den måde er benzin- og diesel-biler pålagt 3 ekstra-afgifter for at gøre købet af elbilen mere attraktivt. Men alligevel udgør elbil-salget kun en brøkdel af det samlede bilsalg. Det burde være et vink med en vognstang til politikerne om at bilejerne slet ikke ser de store fordele ved elbiler som staten. Tværtimod vil man hellere betale massive afgifter end leve med ulemperne og usikkerhederne ved elbilerne.
GRØNNE OG SORTE DAGE ØGER PROBLEMET
Derudover glemmer politikerne, at man jo aldrig bruger "gennemsnitsstrøm". I realiteten ligger udledningen pr kWh el og svinger imellem ca 30 g CO2 pr kWh og 300 g CO2 pr kWh - dermed ligger afgiften pr ton CO2 på el reelt og svinger imellem 3.000 og 30.000 kr pr ton CO2. Der burde altså reelt afregnes en variabel afgift på strøm, så man flyttede mest muligt forbrug hen hvor det er mindst klimabelastende.
Men dette incitament har staten ikke indbygget i systemet. Tværtimod afgiftsbelægger man også overskudsstrøm der er 100% grønt og som alternativt må foræres væk til vores naboer. Det er helt gak.
EL-AFGIFT BØR SÆNKES TIL 14 ØRE FOR ALLE.
For at skabe lighed imellem beskatningen bør el-afgiften sænkes fra de nuværende 90 øre til14 øre pr kWh for at få en afgift på niveau med diesel, kul, gas og olie.
Og den bør være ens for elbil-ejere og el-opvarmning ligeså. Det vil simplificere systemet og gøre det mere ensartet beskatningsmæssigt.
Derudover vil en sænkning af el-afgiften udligne de store el-prisstigninger vi har oplevet på det seneste.
BENZIN-AFGIFT BØR HALVERES
Samtidig bør man ca halvere afgiften på benzin, så den ligeledes rammer et niveau omkring 1200 kr pr ton CO2, lige som diesel.
På den måde er de fire energi-former, el, diesel, benzin og autogas ensartet beskattet, klimamæssigt. Som de bør være.
STATEN KUNNE CO2-UDLIGNE MED KVOTEKØB
Ved at fastsætte afgifter på ca 1200 kr pr ton CO2 kunne staten reelt CO2-udligne alt vores udledning fra elforbrug, transport og opvarmning via den betalte afgift, i og med at CO2-kvoter idag kun koster ca 600 kr pr ton. På den måde kunne staten altså nå de 70% reduktions-krav via kvotekøb allerede imorgen. På den måde behøvede man slet ikke bruge milliarder på at subsidiere elbiler, og kunne skifte når de engang blev reelt konkurrencedygtige.
Problemet er nok bare, at afgifterne bruges på alt muligt andet, end at gøre det de burde gøre: gå til CO2-reduktioner og opfyldning af de løfter politikerne har givet i f.eks. EU.
PS: alle priser er excl moms! Så reelt betaler den private forbruger altså 25% mere end selve afgiften. Afgiften på ét ton CO2 fra El er på den måde altså tæt på 10.000 kr inkl. moms!!
Kilder:
https://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser-i-lovgivningen/kulafgiftsloven/
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2060519
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2061637
https://tax.dk/jv/ea/E_A_4_5_6.htm
https://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser-i-lovgivningen/mineralolieafgiftsloven/
https://www.ok.dk/privat/hjaelp/fyringsolie/hvilke-afgifter-er-der-paa-fyringsolie
https://www.ok.dk/erhverv/hjaelp/braendstof/hvilke-afgifter-er-der-pa-specialbenzin
https://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser-i-lovgivningen/kvaelstofoxiderafgiftsloven-nox/
https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2021/05/31/Den-danske-elproduktion-var-rekord-groen-i-2020
https://climateaccountability.org/pdf/Sums/Coal%20Sums/Coal%20CarbonCoefficient%208p.pdf
https://prodepc.blob.core.windows.net/epcblobstorage/GPCDOC_X_cbe_26724_key_140007331802_201208171450.pdf
https://fdel.dk/guides/beregning-af-aekvivalent-km-l-for-elbiler-ud-fra-co2-udledning/
https://www.kosangas.dk/oliekonvertering-energiraadgivning/raad-vejledning/spoergsmaal-og-svar/faq/
https://www.experimentarium.dk/klima/naturgas/
- 18-02-2022
GRATIS STRØM KOSTER 1,60 KR/KWH
I morgen blæser det meget - og der er samtidig ikke så meget gang i virksomhedernes produktion nu det er weekend.
Det betyder at strømmen er gratis fra kl. 11 til 14. Vest for Storebælt (og næsten gratis Øst for Storebælt)
TRANSPORT, AFGIFT OG MOMS KOSTER
Som forbruger skal du stadig betale for transport, el-afgift og moms - hhv. 38 øre, 90 øre og 32 øre pr kWh i dette eksempel.
Så det betyder, at den gratis strøm kommer til at koste 1,60 kr pr kWh når den kommer ud af din stikkontakt.
STATEN TJENER 1,22 KR PR KWH
I eksemplet tjener staten altså massive 1,22 kr pr kWh grøn strøm som forbrugerne bruger. Staten er altså den helst store vinder på gratis grøn strøm.
Det vil også sige, at en 100% pris-reduktion på strømmen bliver til en blot ca 40% pris-reduktion hos forbrugeren - og incitamentet til at flytte sit forbrug til lav-pris timerne for mange bliver udhulet kraftigt.
Af samme årsag følger de færreste reelt med i de daglige el-pris udsving - selv om man burde og det klima- og økonomi-mæssigt var det smarteste.
HØJ AFGIFT PÅ GRØN ENERGI
Hvorfor fastholder myndighederne de høje afgifter, når strømmen er grønnest? Det giver ingen mening.
Det burde faktisk være omvendt: når vinden blæser mindre, og strømmen er dyrest, burde afgiften stige.
STATS-TILSKUD TIL SORT STRØM
Men lige nu argumenterer mange for det modsatte. At afgiften skal ned, fordi der ikke er grøn strøm nok og el-prisen derfor stiger kraftigt.
Regeringens "strøm-tilskud" på ca 3750 kr gives altså for at fastholde et højt forbrug når strømmen er sortest og dermed dyrest og mest klima-belastende.
Det giver ikke mening - med mindre det slet ikke handler om klima, men blot om stemmer...
PS: Visse el-kunder og forbrugs-typer kan faktisk slippe for el-afgiften idag. F.eks. hvis man har el-varme eller en elbil med særskilt måler. Så koster den gratis strøm kun ca 50 øre pr kWh.
- 08-02-2022
BYENS SLAM FORURENER LANDBRUGETS JORD MED BL.A. PFAS
Spildevandsrensning producerer en mængde slam, som skal bortskaffes. Det optimale, næringsstofmæssigt, er at bruge slammets værdifulde næringsstoffer til at producere nye fødevarer på marken - men der er en hage ved det.
DER FØLGER FORURENING MED
Selv om der er lavet mange års praktiske forsøg på Københavns Universitet med spildevandsslam i MEGET STORE mængder på landbrugsjord, der viser, at det ikke sundhedsmæssigt eller dyrkningsmæssigt er noget problem, så er der alligevel strenge krav til anvendelsen, pga forureningerne der følger med. Du ved: forsigtighedsprincippet.
Lidt tungmetaller i form af cadmium, bly, kviksølv, nikkel og krom er der - grænseværdimæssigt - ret godt styr på. Men der følger mere med.
DEHP
Bag forkortelsen DEHP gemmer sig navnet diethylhexylphthalat. Det er potentielt hormonforstyrrende phtalater (plastblødgørere) der f.eks. udvaskes fra PVC. Sådanne stoffer forsøger man at udfase over alt, men de finder alligevel vej til spildevandet og dermed slammet der skal bortskaffes. DEHP findes mange steder i grundvandet.
NPE
NPE står for nonylphenolethoxylater. Det er overfladeaktive stoffer (altså sæber) der kan findes i ret store mængder i spildevandsslam, pga stoffet bruges i f.eks. rengøringsmidler og kosmetik. Moderstoffet, nonylphenol, har østrogenlignende effekter. NPE er ikke let nedbrydeligt og er bioakkumulerbart. Derudover er det meget giftigt for vandmiljøet. NPE findes flere steder i grundvandet.
LAS
LAS står for linære alkylbenzensulfonater. De er også overfladeaktive stoffer og bruges i stor stil i vaske- og rengøringsmidler. De findes mange steder i grundvandet.
PFAS
PFAS står for perfluorerede alkylsyrer. De har været meget omtalt på det seneste og grænseværdien herfor i grundvandet er sat ultra-lavt på bare 2 nano-gram pr liter,. pga mistanke om at de er kræftfremkaldende og skader immunforsvaret. De er meget svært nedbrydelige og udvaskes let. PFAS findes derfor mange stedet i grundvandet.
PAH
PAH står for polycykliske, aromatiske hydrocarboner. De er mineralske oliestoffer som f.eks tjære og creosot, der er mistænkt for at være kræftfremkaldenede, og derfor er stofferne uønskede. De forefindes som forureninger mange steder. Også i grundvandet. Der er i eksemplet i opslaget ikke PAH på listen, men det findes ofte i slam, ser vi andre steder.
DE UBEKENDTE?
Derudover kan der naturligvis forekomme en lang række ukendte stoffer, som man ikke analyserer for i slammet. Det kunne f.eks. være medicinrester, eller andre kemi-typer man idag ikke mistænker for at være farlige eller bare ikke kan analysere for.
HVAD GRÆNSEVÆRDIER GÆLDER I FREMTIDEN?
Problemet med stofferne er ikke umiddelbart mængderne de forefindes i slammet i dag. For der er de lovlige nok at udbringe.
Problemet består i at - som vi f.eks. har set med PFAS - i fremtiden måske IKKE vil acceptere de nuværende mængder. Og hvad gør landmanden så, hvis slammet er spredt på marken og jord og potentielt grundvand er forurenet.
ØKOLOGER MÅ IKKE
Der er begrænsninger for anvendelse af spildevandsslam. F.eks. må man ikke bruge slammet på jorde der tilplantes med humane fødevarer det næste år.
Og så må økologer sjovt nok slet ikke modtage det, som vi tidligere har fortalt. Ovennævnte forureninger forklarer måske hvorfor. Det var ellers hos økologerne hvor næringsstof-kredsløbet skulle sluttes og det var mest oplagt at bruge rester fra spildevand. Men nej.
DEN ØKONOMISK TRÆNGTE FRISTES
Idag betaler spildevandsvirksomhederne ofte for at komme af med slammet. Med andre ord: den trængte landmand fristes til at få "gratis gødning" imod at lukke øjnene for potentielle miljøproblemer i fremtiden.
Det er ikke ret godt, hvis du spørger mig.
Hvad synes du?
Bragt på Facebook 8-2-2022
Kilder:
https://plast.dk/det-store-plastleksikon/dehp-ftalat/
https://mst.dk/media/94256/nonylphenolethoxylater.pdf
https://www.geus.dk/media/8322/bilag-grumo-1989-2018_endelig.pdf
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7052-055-0/pdf/87-7052-055-0.pdf
https://mst.dk/media/177442/datablad-pfas-2019.pdf
- 08-01-2022
100% AF DANSK DRIKKEVAND INDEHOLDER PESTICIDER
Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige.
Det vil sige, at alle stoffer der besidder disse egenskaber potentielt set er et pesticid. Og jeg har endnu ikke kunne finde én eneste vandanalyse fra danske vandværker der ikke indeholder sådanne stoffer.
KRAVVÆRDI OFTE OVERSKREDET
I tillæg hertil overskrider mængden af pesticider den politisk definerede krav-værdi på 0,1 µg/L - i mange tilfælde med flere tusinde gange.
Alligevel ignorerer politikere og myndigheder - samt andre medier tilstedeværelsen af disse pesticider i drikkevandet.
MANGE BORINGER HAR FLERE FOREKOMSTER
Desuden har langt de fleste vandprøver faktisk forekomst af flere pesticider samtidig - og ofte ikke bare 2 eller 3, men endnu flere. Og ofte overskrider flere af dem kravværdien samtidig.
Alligevel gør myndighederne intet.
TUNGMETALLER
Eksempler på sådanne pesticider er f.eks. tungmetallet kobber - som forekommer bredt i det danske drikkevand. Kobber kan bruges til at slå f.eks. bakterier og svampe ihjel, og har i århundreder været brugt som pesticid i en række lande. I flere lande bruges set stadig i f.eks. økologisk produktion. Zink er et andet forekommende pesticid med tilsvarende effekter, som også forekommer mange steder.
FOSTERSKADELIGT STOF
Et andet eksempel er bor, der i form af borsyre kan have uønskede effekter på det ufødte barn, noget produkter der indeholder bor ofte indeholder advarsler om. Bor bruges som både bactericid, og har f.eks. været brugt i svømmebassiner til at holde dem bakteriefri, og som myre- eller kakerlak-middel. Borsyre er desuden meget mobilt i jorden og udvaskes let til grundvandet, og nedbrydes ekstremt langsomt.
SNEGLEGIFT
Et tredie eksempel er jern, der f.eks. er giftigt overfor mosser, og i årevis har været brugt i private haver til at bekæmpe mos i græsplænerne. Som følge heraf er mange jernprodukter i dag blevet forbudt. Jern kan også bruges som sneglegift, og er aktivstof i produkter i handlen i dag.
ROTTEGIFT
Et fjerde eksempel er arsen - der i årevis har været brugt som f.eks. rottegift.
VANDET RENSES FOR PESTIDICER FLERE STEDER
For at drikkevandet i hanen er sund og godt, må man rense det for f.eks. jern og arsen flere steder. Det er heldigvis ret let, og ikke ret omkostningstungt. Men vigtigt, særligt for at vandet smager godt, ser klart ud og ikke er farligt at indtage på langt sigt.
VAND DER INDEHOLDER GIFT ER IKKE GIFTIGT
Nu kommer så en vigtig pointe - som jeg håber vil berolige de fleste:
- at vores drikkevand på den måde indeholder en række giftstoffer, betyder IKKE at vandet er giftigt.
Giftighed handler nemlig om mængder - og overskrider man ikke grænsen for giftighed er der ingen fare ved at indtage stofferne.
Man kan sågar sætte spørgsmålstegn ved om man kan kalde et stof en gift, når det kun forekommer i ganske små mængder - nu disse mængder ikke er giftige.
Af samme årsag fungerer stofferne ikke som pesticider i de koncentrationer de findes i vores drikkevand. Dertil er mængden alt alt for lille.
Så hvis du tror at du kan udrydde mos, myrer eller snegle med postevand, bare fordi det indeholder pesticider der potentielt kunne bruges imod disse, så bliver du skuffet.
LOVGIVNINGEN TAGER HØJDE FOR DETTE
Netop fordi stofferne ikke fungerer som pesticider i disse mængder, definerer man dem lovgivningsmæssigt ikke som pesticider. At de overskrider kravværdien betyder således ingenting. Vandet er ikke ulovligt.
INDIVIDUELLE GRÆNSEVÆRDIER GÆLDER
For at der alligevel skal være fornuft i tingene er der i stedet defineret en sundhedsmæssig grænseværdi for stofferne - f.eks. 5 µg/l for arsen - altså 50 x kravværdien.
ØVRIGE LOVGIVNING MANGLER SAMME FORNUFT
For en lang række stoffer er der altså fornuft bag lovgivningen. Man forbyder ikke noget der er ufarligt, og men fastsætter i stedet grænser der relaterer til det enkelte stofs giftighed.
SAVNER SAMME FORNUFT FOR ANDRE PESTICIDER
I modsætning hertil er den gruppe stoffer som man politisk set har puttet i den politisk-definerede kasse "pesticider". For disse fastholder man at de skal overholde kravværdien på 0,1 µg/L, uanset at deres sundhedsmæssige grænseværdi reelt er meget højere, og man vedbliver at kalde dem pesticider uanset at de er til stede i så små mængder at de ikke er giftige og ikke fungerer som pesticid længere. Man putter sågar deres nedbrydningsprodukter i samme pesticid-kategori, uanset om de er mere eller mindre giftige.
UTOPISK IDEOLOGI
Ideen med kravværdien på 0,1 µg/L var, at det var så lidt man kunne måle for år tilbage. Det var altså "uendelig lidt" i videnskabens øjne, og mindre var umålbart. Ideologien var altså dengang at man ikke ville kunne måle stofferne i vores vand.
I dag er målemetoderne mindst 100 x mere følsomme. Men kravværdien består. Hvis målet om at forekomst af menneske-introducerede stoffer, selv i øvre grundvand, ikke må kunne måles, betyder det reelt at vi ikke kan være på planeten. For en del stoffer regner ned over alt, og uanset om man sprøjter eller ej, vil de kunne findes i grundvandet på et tidspunkt.
Derudover er en del kemi jo for årtier siden allerede udbragt på jorden og på vej ned imod grundvandet. Det kan man ikke fjerne igen.
En "løsning" som at lave sprøjtefrie zoner vil altså ikke virke. Det beviser f.eks PFOS, der regner ned over alt, allerede. Ideologien er kun det: en ideologi. Den er utopisk at efterleve i praksis.
DEFINITION KOSTER MILLIARDER
Hvis ikke politikerne ændrer på denne forskelsbehandling mht kravværdi og grænseværdi, vil det over de næste år koste os borgere mange mange milliarder kroner, fordi vandværker i hele landet igen og igen tvinges til at opgive vandboringer der indeholder vand med stoffer der ligger i den forkerte definitions-kategori, men som ikke er giftigt eller farligt at drikke.
Man vil tilmed betale landmænd for ikke at bruge pesticider, selv om brugen ikke truer vores sundhed på nogen som helst måde, da stofferne nedbrydes hurtigt og ikke truer sundheden af vandet.
PENGENE KUNNE BRUGES KLOGERE
I stedet burde man - hvis man ville passe på vores sundhed og velfærd - bruge pengene på dels at rydde op i nogle af de mange lossepladser og punktforureningskilder rundt omkring - og dels på at støtte forskning og metodeudvikling som trækker i retning af mindre giftige pesticider - så vi fortsat kan fastholde høje udbytter på markerne, og dermed give god plads til naturen samtidig.
Det ville være sund fornuft.
Billede: kort over forekomster af jern i dansk grundvand.
Bragt på Facebook 8-1-2022
Bragt i forkortet udgave i Fyens Stiftstidende.
- 17-10-2021
Der er meget fokus på havredrik (og andre plante-drikke) for tiden, så jeg tænkte jeg ville lave en objektiv vurdering af forskellen til mælk. Få lidt fakta ind i diskussionen. Jeg har endda købt og drukket begge produkter - så der kommer senere også en mere subjektiv vurdering.
Her sker sammenligningen med Jörd havredrik og Sødmælk/minimælk - alle tre fra Arla (selv om Arla ikke reklamerer så meget for sig selv på Jörd emballagen).
NÆRINGSINDHOLDET
Næringsindholdet i Jörd havredrik er pr 100 mL ca:
- 190 kJ energi
- 1,5 g fedt (heraf 0,1 g mættet fedt)
- 7,2 g kulhydrat (heraf 2,6 g sukkerarter)
- 0,7 g protein (fra havre/planter)
- 0,15 g salt
- vitaminer og mineraler ?? Ikke så meget det deklareres.
Næringsindholdet i Sødmælk er pr 100 mL ca:
- 264 kJ energi
- 3,5 g fedt (heraf 2,2 g mættet fedt)
- 4,6 g kulhydrat (heraf 4,6 g sukkerarter)
- 3,4 g protein (animalsk protein)
- 0,11 g salt
- vitamin B2, B12, calcium og fosfor svarende til 30-50% dagligt indtag ved ét glas.
PROTEINKVALITET
Når jeg skriver om protein-kilden at den er fra planter hhv. animalsk hænger det sammen med kvaliteten. Drikker man mælk for at få proteiner til f.eks. muskeldannelse, er animalske proteiner klart bedst. Dem kan kroppen udnytte ca 90%. Planteproteiner kan den kun udbytte måske 60%. Proteinmængden er altså ikke alene størst i mælken. Kvaliteten er også højere.
FEDTKVALITETEN
I mælk er primært mættet fedt. Det var man tidligere noget forskrækket over, da man mente det var meget mere usundt end umættet fedt. Den skelnen er der ikke så meget længere. Så jeg hæfter mig bare ved, at Jörds fedtmængde svarer til en letmælk. Vil man have mere, kan man købe sødmælk. Vil man have mindre kan man købe mini- eller skummetmælk.
KULHYDRATKVALITETEN
Selv om der er flere kulhydrater i Jörd er færre af dem omsættelige sukkerarter. En anden forskel er at mælk indeholder laktose - som nogen ikke så godt tåler. Har man det problem bør man kigge imod laktosefri mælk (med på billedet). Så undgår man det problem, og laktosemælk er idag ikke markant dyrere end alm. mælk. Og slet ikke så dyrt som Jörd.
ANDRE INDHOLDSSTOFFER
Vitamin- og mineralindholdet i sødmælken er deklareret, og drikker man ét glas mælk om dagen er ca 30% af ens behov for fosfor, calcium, B2 og B12 dækket. I Jörd er indholdet ikke deklareret. Måske fordi det er ret lavt. I andre havredrikke kan man finde nogen hvor der er tilsat både mineraler og vitaminer. Så den forskel kan være ret lille - men til børn i voksealderen mener jeg at proteinkvaliteten spiller en afgørende rolle. De har nok bedst af mælk, så de kan få nogle kvalitets-proteiner til at danne muskelmasse af.
ALLERGENER
Som nævnt indeholder mælk laktose, med mindre det er fjernet. Det skal man være obs på.
Havredrikke som Jörd indeholder typisk gluten. Så har man glutenallergi bør man undgå havredrikken.
PRISEN
1 liter mælk koster ca 12 kr idag - 1 liter Jörd kostede 17 kr hvor jeg købte den. Jörd er altså noget dyrere.
KLIMABELASTNINGEN
For at få fokus på elefanten i rummet - og det mange fokuserer meget på - har vi også klimabelastningen. Faktisk reklamerer Arla (der producerer Jörd) ikke med den beregnede klimabelastning af produktet. Men typisk regner man med at en havre/plantedrik klimabelaster ca halvt så meget som mælk - i runde tal.
1 L mælk klimabelaster med ca 1,3 kg CO2e inkl emballage, så et glas ligger på ca 0,3 kg - drikker man i stedet 1 glas Jörd havredrik, klimabelaster man måske ca 0,15 kg. Man har altså "sparet" ca 150 g CO2-belastning.
Det svarer til klimabelastningen ved f.eks. at køre ca 1 km i en typisk benzinbil. Eller til 0,3% af din daglige klimabelastning på ca 50 kg CO2e.
Med andre ord:
- vil du af en eller anden årsag hellere drikke mælk end havredrik, er det ikke svært at spare den klimabelastning på anden vis: eksempel: tag cyklen op at handle. Så har du sparet mindst lige så meget, og fået lidt motion samtidig.
PRISEN PR TON CO2e SPARET
Hvis du sparer ca 0,6 kg CO2e pr L havredrik og denne koster 5 kr mere, svarer det til en pris pr sparet ton CO2e på ca 8000 kr.
Til sammenligning koster et ton CO2-kvote omkring 300 kr - så for en langt mindre pris kunne man blot opkøbe kvoter i stedet for at drikke havredrik - og opnå det samme.
HALF AND HALF
Man kunne også vælge at drikke et halvt glas sødmælk og et halvt glas postevand - så får man faktisk ca samme mængde energi, flere mineraler og flere vigtige proteiner, end hvis man drikker et glas Jörd.
Så har man både sparet en masse penge og gjort lidt godt for klimaet. Win-win :-)
SLOGAN-IMAGE-MÆRKER
På mælk reklamerer arla med dyrevelfærdsmærket - og danskproduceret.
På Jörd (der jo ikke er animalsk) er ikke noget dyrevælfærdsmærke, men et "organic" mærke. Hvorfor det ikke er det røde Ø forstår jeg ikke. Og der står heller ikke at det er produceret i Danmark. De kalder det tværtimod "nordisk havredrik".
Og så reklamerer de på Jörd med "lavet med vind, regn og sol". Men det er lidt misvisende synes jeg.
Jörd indeholder vand, havre, rapsolie, salt og gellangummi - der via en industriel process bliver til en mælkelignende væske. Uden forarbejdningen på en stor fabrik er der ingen havredrik. Så ja, ingredienserne er lavet af vind, regn og sol. Men ikke selve produktet. Det er et menneske-skabt produkt.
Mælk er bare mælk. Omend f.eks. laktosefri mælk jo også er modificeret og man oftest fjerner en god del af fedtet, og bruger det til noget andet.
Om noget synes jeg altså at Jörds slogan faktisk passer bedre på mælk end på havredrik.
SMAGEN
For lige at få det med selve smagen på plads, så har jeg som bekendt faktisk købt og smagt produkterne.
Jeg drikker mælk dagligt - omend oftest på mine havregryn (jeg spiser altså havre alligevel), og kan bedst lige smagen af minimælk. Jeg synes skummetmælk har en mærkelig eftersmag og sødmælk bliver lige fed nok.
Jörd ligner meget sødmælk i glasset - og har også den lidt søde, fede smag fra sødmælken. Men det har også en eftersmag fra rapsolien og havren, der skinner igennem. Det er lidt ærgerligt.
Når det er sagt, så smager det såmænd ikke så ringe at man ikke kan drikke det. Jeg foretrækker bare alm. mælk, smagsmæssigt.
ANDRE FORMÅL
Hvorvidt Jörd egner sig til andre formål som mælk bruges til har jeg ikke testet, så det vil jeg undlade at udtale mig om. Jeg ville dog nok lige checke en ekstra gang inden f.eks. juleaften, inden jeg lavede risengrød med Jörd i stedet for rigtig sødmælk.
- 03-10-2021
ELPRIS MED INCITIMENT - HVORFOR IKKE?
Idag afregnes de fleste private ud fra en fast elpris fra deres leverandør.
Dermed har de ikke et incitament til at bruge strømmen på den tid af døgnet hvor den er billigst - og da strømprisen kan svinge meget går forbrugerne potentielt glip af store besparelser.
Ligeledes svinger CO2-udledningen pr kWh el meget - men igen gives forbrugerne intet incitament til at lægge forbruget når CO2-belastningen er mindst.
Hvis man gav politikerne en elpris, time for time, der afspejlede pris og CO2-belastning, f.eks. med en variabel CO2-afgift på 1 øre pr kWh, ville elprisen det kommende døgn se ud som i skemaet:
Altså med en elpris der svingede fra ca 94 øre til 362 øre pr kWh - i stedet for en fast elpris på 280 øre pr kWh.
Ville du ikke indrette mere af dit forbrug derefter, hvis du kunne og havde incitament til det?
Hvorfor tager politikerne ikke fat i den mulighed, nu alle data, prognoser og målere efterhånden er indrettet til det?
Hvorfor er det kun virksomhederne der skal tilpasse sig?
Må forbrugerne ikke bidrage og spare lidt på det?
- 04-09-2021
BRYSTBENBRUD KENDT PROBLEM DER FORVÆRRES MED FRITGÅENDE OPDRÆT
I medierne forsøger man idag at sælge historien om at brystbenbrud i læggehøner er ny viden der overrasker den ene efter den anden.
Problemet er bare, at det er løgn!
Problemet med brystbenbrud har været beskrevet i mindst de sidste 20 år. Det skriver Ida Thøfner, der er ophavsperson til den nye artikel i hendes forrige arbejde fra 2020. Hun ved altså godt, at det her ikke er ny viden!
Den engelske forsker John Tarlton lavede f.eks. omkring 2010-14 en række undersøgelser der viste præcis det samme som de danske forskere nu ser:
- at brud er særdeles hyppige
- at brud oftest forekommer i fritgående høns, ikke så ofte i bure
John Tarlton havde derfor en teori om at de mere hyppige brud kom fra eksterne slag eller fald - f.eks. når fritgående høns hopper ned fra redekasser mv - og lavede meget fine korrelations-beregninger der viste netop denne sammenhæng: jo højere kasser og pinde, jo flere brud.
Den teori har de danske forskere nu forkastet, men de viser alligevel at der iblandt burhøns er markant færre brud, og også at der er dannet meget mindre callus hos burhønsene. Dvs deres brud er helet markant hurtigere og uden at blive genopbrudt så mange gange. Omvendt, mangler de danske forskere solide data bag deres "store æg teori".
John Tarltons arbejde kender f.eks. Fødevarestyrelsen udemærket, og problemerne med brystbenbrud beskrives f.eks. i en rapport fra oktober 2014.
John Tarlton skrev i en præsentation der ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside, at ideen om at forbyde burhøns strider imod netop den dyrevelfærdsmæssige beskyttelse de fritgående høns skulle have - for det er særdeles smertefuldt at have sådanne brud. Særligt når hønen ikke har ro til at det heler igen, men hele tiden bliver jaget rundt.
Han kom også med forslag til at mindske antallet af brud, bl.a. ved at hønerne fik mere omega 3 i kosten, som han også viste korrelerede fint med færre brud.
Forskningen viser også tydeligt, at høns der har brud i en periode producerer dårligere. De mistrives.
Det er altså ikke landmandens interesse at hønerne har brud. Og der er arbejdet på løsninger i mindst 10 år.
Men alt det hører man ikke om i medierne.
Her er blot forargelse over at høner får mange brud - og man ignorerer totalt at myndigheder og butikskæder har gjort hønsenes lidelser værre ved at fratage os forbrugere det frie og oplyste valg imellem forskellige ægtyper.
Meget trist.
Bragt på Facebook 3.9.2021
Kilder:
https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0229735
https://www.nature.com/articles/s41598-020-59940-1
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0032579120303424
https://www.researchgate.net/publication/282417007_Causes_of_keel_bone_damage_and_their_solutions_in_laying_hens
https://www.cambridge.org/core/journals/world-s-poultry-science-journal/article/abs/keel-bone-injury-in-laying-hens-the-prevalence-of-injuries-in-relation-to-different-housing-systems-implications-and-potential-solutions/75EC3FE39DB7E4C7A4E2843DB35F202F
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5835507/
https://www.thepoultrysite.com/news/2013/01/omega3-can-help-laying-hens-avoid-bone-damage
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Dyrevelfaerd_og_-transport/Rapport_fra_arbejdsgruppen_om_aeglaeggende_hoener.pdf
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Dyrevelfaerd_og_-transport/Rapport_fra_arbejdsgruppen_om_aeglaeggende_hoener.pdf
https://www.foedevarestyrelsen.dk/english/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20til%20download/05kontor/Animal%20Welfare/Workshop-on-poultry-welfare-2014/6.%20Keel%20bone%20fracture%20in%20laying%20hens%20-%20John%20Tarlton%20-%20University%20of%20Bristol.pdf
- 06-07-2021
DANSKERES TIS KUNNE GØDE 200.000 FODBOLDBANER HVEDE.
Der har igennem årene været flere forsøg med at anvende tis som gødning - f.eks. i 2001 på Svanholm Gods, hvor man gjorde meget ud af at registrere en række parametre for dem der tissede i et særligt toilet, hvorfra man så samlede tis op og genbrugte det til at gøde byg.
Tilsvarende forsøg kørte man på Roskilde Festival i 2015, hvor man samlede tis op fra gæsterne, som blev brugt til at lave maltbyg, og efterfølgende lave øl af på Nørrebro Bryghus.
Men mere end disse småforsøg er det aldrig blevet til. Og det er ærgerligt.
25.000 TON KVÆLSTOF SPILDES
Hvis vi regner lidt på det, så tisser en person omkring 12 g kvælstof ud om dagen, så samlet over et år tisser vi danskere omkring 25.000 ton kvælstof ud.
Pt havner det meste i toilettet, hvor vi bruger en masse ressourcer på at rense det fra igen - og når det regner meget, og rensningsanlæggene ikke kan følge med, så havner en stor del af det desværre i vores vandmiljø i stedet, til skade for "den gode økologiske tilstand".
Omregnet til plantebehov, svarer den mængde kvælstof til godt 120.000 hektar hvede, eller ca 200.000 "fodboldbaner" hvede.
SORTERER MEGET ALLEREDE - MEN IKKE TIS
I alle landets husstande skulle vi nu her i 2021 have indført detaljeret affaldssortering, men ingen har taget fat på at sortere denne værdifulde ressource fra, så den kunne blive til plantenæring, i stedet for et dyrt affaldsproblem der forurener.
I praksis ville det ikke være svært hvis husstande skulle samle tis op, og da der samtidig vil være en besparelse i den efterfølgende håndtering samt et produkt der kunne sælges som gødning som resultat, ville det - i forhold til mange andre projekter - være et projekt der gav både bæredygtighed, miljøfordele og en vis økonomisk gevinst.
TUNGMETALLER, MEDICIN OG HORMONOER
En stor del af problemet med genbrug af tis har hidtil været påstande om at der ville være for meget tungmetal, medicin eller hormoner i urinen. Men forsøg på KUs forsøgsmarker med store (meget store) mængder slam fra rensningssanlæg gør disse bekymringer til skamme.
ØKOLOGER MANGLER NÆRINGSSTOFFER
Gødningen kunne tilmed være et tiltrængt næringsstof-boost til økologiske varer, så disse fik adgang til mlere gødning - et stort problem for økolgernes udbytter idag. Og særligt hvis det blev tilladt at formulere lidt på tissen, så den f.eks. blev forsuret og kvælstoffet ikke dampede af, kunne det være en værdifuld gødning, også for økologer.
TIS INDEHOLDER MERE END KVÆLSTOF
Tis indeholder nemlig meget mere næring end bare kvælstof. Der er også fosfor, kalium, svovl, magnesium samt lidt af mikronæringerne kobber og mangan. Altsammen næringsstoffer som planterne skal bruge - og tilmed en en forholds-mængde der passer relativt godt til mange afgrøder.
300 MILLIONER KR NÆRINGSSTOFFER
Omregnet til økonomi, svarer 25.000 ton kvælstof til en handels-værdi på ca 150 millioner kroner pt - og medregnes værdien af de øvrige næringsstoffer også, taler vi måske om det dobbelte: Altså omkring 300 millioner kroner plantenæringsstoffer vi i dag hælder i kloakken og betaler dyrt for at få renset (delvist) fra inden resten udledes til vores vandmiljø.
KUNNE GIVE BRØD ELLER ØL TIL HELE BEFOLKNINGEN
Forsøget fra Roskilde viste, at 1 liter tis bliver til små 2 liter øl - når det bruges som gødning til maltbyg. Restproduktet fra ølproduktionen kan tilmed bruges som f.eks. kvægfoder, så der også kan blive bøffer ud af næringen samtidig.
Brugte man tis-gødningen til brødhvede kunne man producere hvad der svarer til godt 800.000 ton mel - eller ca 150 g mel pr dansker pr dag, og dermed hvad vi reelt har brug for til brød.
Endelig kunne kornet alternativt bruges som f.eks. svinefoder, så der kunne blive frikadeller, flæskesteg og bacon ud af det :-)
Så hvorfor ikke få øjnene op for genbrug af de næringsstoffer som vi selv tisser ud - og genanvende dem i stedet for at smide dem væk med spildevandet?
DEL GERNE - HVIS DU MENER DET VAR VÆRD AT ARBEJDE MERE I DENNE CIRKULÆRE NÆRINGSSTOF ANVENDELSE
Kilder:
https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2017-03-16-urin-fra-roskilde-festival-er-blevet-til-oel
https://underholdning.tv2.dk/2015-07-08-saa-meget-oel-kommer-der-ud-af-54000-liter-roskilde-tis
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-396-6/pdf/87-7944-397-4.pdf
https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2021-07-01-flere-populaere-strande-lukket-efter-udledning-af-store-maengder-kloakvand
- 13-06-2021
BEDER-EKSEMPEL: INGEN MARK-GIFT I DRIKKEVANDET.
I forbindelse med den nylige fokus på pesticider i drikkevandet i Aarhus-området har jeg gravet lidt i tallene i Beder ved Aarhus som et eksempel på hvad man finder.
Ser man på en af deres nuværende boringer, finder man ganske rigtigt spor efter 2 pesticider:
- N,N-dimethylsulfamid (DMS) der stammer fra primært træbeskyttelsesbiocider
- 2,6 dichlorbenzamid (BAM) der stammer fra f.eks. prefix og casaron, som er solgt af f.eks. FDB til private til ukrudtsbekæmpelse i indkørsler og på fortove og hos f.eks. DSB mv.
Ingen af midlerne stammer fra markbrug, og prefix og casaron har været forbudt i 25 år.
Begge fund er med hhv 0,011 og 0,023 µg/liter.
FUND NÆR TOGBANE
Bemærk desuden, at netop boringen her ved Beder ligger nærmest klods op af et banelegeme. At der her igennem tiden er brugt anseelige mængder ukrudtsmidler som f.eks. kan lede til nedvaskning er meget sandsynligt.
VANDVÆRKER BRUGTE SELV PREFIX
Aarhus Vand har desuden tidligere erkendt at man har brugt Prefix til at holde vandværkerne ukrudtsfri. Reelt kan fundene altså skyldes værkernes egen anvendelse.
Trods meget mere lempelige godkendelsesprocedurer dengang, findes stofferne i øvrigt ikke over krav-værdien på 0,1 µg/liter. De overholder altså lovgivningens krav, der er meget meget meget forsigtig mht risiko.
Konklusionen her er altså at et forbud imod markbrug af pesticider ville ikke have forhindret disse fund.
NATURLIG GIFT: 7 x PESTICID-KRAVVÆRDI EFTER RENSNING
Ser man på øvrige indholdsstoffer, så indeholder samme boring naturligt 8,9 µ/liter arsen. Det er næsten dobbelt så meget som den tilladte grænseværdi på 5 µ/liter - men da man kan rense/fortynde vandet mht arsen, er indholdet iht Aarhus Vands vandanalyse kun på 0,74 µ/liter i drikkevandet i hanen. Altså under grænseværdien og lovligt at drikke.
Men sammenlignet med kravværdien for pesticider, der er på 0,1 µg/liter, var der inden rensning næsten 900 x for meget arsen i vandet, men rensningen har fjernet over 90%, så der bagefter kun er godt 7 x pesticid-kravværdien af denne naturlige gift i vandet.
20 x MERE NATURLIG GIFT END PESTICID
Ser vi på mængderne, er der med 0,74 µg arsen imod 0,034 µg pesticider mere end 20 x så meget naturlig gift i drikkevandet ved Beder, som der er pesticider. Med andre ord ville et pesticidforbud i området højest have fjernet 5% af giftmængden i vandet - næppe noget der havde gjort nogen som helst forskel.
KUN ARSEN OG BAKTERIER KOBLET TIL REEL SUNDHEDSFARE
Yderligere er arsen i en artikel fra 2018 blev sammenkædet med en øget risiko for slagtilfælde i Aarhusområdet og derudover er det udelukkende bakterie-fund der kan kobles til reelle og dokumenterbare sundhedsrisici i det danske grundvand.
Vi har ikke kunnet finde nogen som helst dokumenterede eksempler på pesticid-fund der skulle have udgjort en reel risiko for brugere af dansk postevand - i øvrigt en risiko der for bakteriernes vedkommende oftest løses midlertidigt ved at koge vandet før brug.
KONKLUSION: SPRØJTEFORBUD UDEN SUNDHEDSMÆSSIG EFFEKT
Konklusionen er i Beder altså meget simpel: et sprøjteforbud på de omkringliggende marker vil ingen som helst effekt have på sundhedsværdien af drikkevandet - der i øvrigt allerede aktivt må renses for et giftstof for at være lovligt og sundhedsmæssigt forsvarligt at drikke.
De to masse-screeninger for pesticider meget bredt, viser det samme: man finder ikke pesticider i mængder der skaber sundhedsmæssige problemer eller bekymringer.
Til gengæld har man f.eks. fundet spor efter fluorstoffer fra kølemidler til aircondition anlæg, såkaldt TFA - så det fornuftige er dermed snarere at spare pengene man vil bruge på pesticid-forbud og i stedet overveje yderligere screening efter sådanne industri-stoffer og evt overveje at rense for dem, hvis man finder større mængder.
At bruge 5000 kr pr husstand om året på pesticid-forbud på markerne er irrationelt og i modstrid med sund fornuft.
Kilder:
https://data.geus.dk/JupiterWWW/proeve.jsp?proeveid=2021009951
https://data.geus.dk/JupiterWWW/proeve.jsp?proeveid=2019009150
https://www.aarhusvand.dk/api/DownloadWaterQualityPdf/Download?plantId=4751000600&reportTypeId=1
https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/mar/tidligere-brug-af-traebeskyttelse-og-maling-mistaenkt-for-at-forurene-grundvandet/
https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2021/jan/nyt-stof-fundet-i-grundvandet/
https://www.aarhus.dk/nyt/teknik-og-miljoe/2020/december-2020/borgere-i-dele-af-det-vestlige-aarhus-skal-koge-drikkevandet/
https://baeredygtigtlandbrug.dk/2019/10/aarhus-vand-erkender-vandvaerks-pesticider-det-skulle-vaere-paent/
- 07-05-2021
EFTERAFGRØDER KAN GIVE KLIMA-HOVEDPINE
Et nyt forskningsprojekt kaldet "ResidueGas" - altså afgrøderest-gasser - peger på en uheldig sammenhæng imellem brugen af efterafgrøder og klimabelastning.
De danske landmænd er de senere år blivet pålagt at lave mange hundrede tusinde hektar med efterafgrøder, for at binde de tilbageværende mængder kvælstof i marken i plantevæv - og ved en efterfølgende nedpløjning gøre disse tilgængelige for den næste afgrøde.
Nu viser det sig, at netop denne nedpløjning af umodne planterester har en uheldig bivirkning: det frigiver relativt store mængder lattergas, der er en særdeles potent klimagas.
POLITISK REGULERING SKADER KLIMAET
Politikernes og myndighedernes insisteren på at tage dette relativt uvirksomme middel i brug, og erstatte f.eks. vinterafgrøder med en efterafgrøde og en vårafgrøde, har således ikke kun en uheldig indvirkning på landbrugets økonomi. Det koster også dyrt på klima-kontoen.
Ikke desto mindre ser det ud til at landbruget de næste år vil blive pålagt ikke alene større mængder efterafgrøder. Man vil også insistere på store reduktioner af klimabelastningen - som politiske krav altså netop har gjort værre.
ALTERNATIVE LØSNINGER:
Måske var det alligevel klogere af myndighederne at acceptere vinterafgrøder som fuldgyldigt efterafgrøde-alternativ, så man ikke går ét skridt frem og to tilbage... ?
Og måske burde myndighederne begynde at acceptere metoder der efterlader mindre gødning i jorden som virkemidler - f.eks. splitgødskning, præcisionsgødskning og bladgødskning...
Figur:
Gul: moden afgrøde. Lysegul: nedpløjet. Mørkegul: rester efterladt på jordoverfladen.
Grøn: umoden afgrøde. Lysegrøn: nedpløjet. Mørkegrøn: rester efterladt på jordoverfladen.
Konklusion: at pløje en umoden afgrøde ned er dyrt klima-mæssigt.
Kilde:https://projects.au.dk/fileadmin/projects/residuegas/ProjectPartners.pdf
Læs mere om problemstillingen her:
https://www.maskinbladet.dk/agro/artikel/72214-bl-efterafgroder-kan-oge-udledningen-lattergas
- 20-01-2020
Der har de senere år været fremsat ideer mht forsøg med biochar (forkullet biomasse) til dels at "lagre" carbon i jorden i og med at disse stoffer er meget langsomt omsættelige - og dels ved at man mener biochar kan have en "rensende" effekt ved at fungere som en form for katalysator ved omsætning af f.eks. lattergas.
Der pumpes mange penge ind i forsøg og "talen produktet op" - men fælles for disse omtaler er, at man glemmer bagsiden af medaljen - og det er at der ved pyrolyse-fremstillig af biochar også produceres PAH (polycykliske aromatiske hydrocarboner) - på dansk: "tjærestoffer" - og det er ikke særlig rare stoffer.
Det er en type kræftfremkaldende stoffer der moniteres for, og hvor grænseværdien i produkter angives i µg/kg - altså relativt små mængder - og hvor en række produkter som fra tid til anden må trækkes tilbage pga for høj forekomst. Og for jord taler man om mg/kg - som problematiske mængder.
I biochar måler man PAH mængder på op til 45 mg/kg ved såkaldt hurtig pyrolyse - altså ganske høje mængder i nogle tilfælde.
Så i lighed med f.eks. det at modtage slam fra rensningsanlæg, ville jeg nok være lidt skeptisk mht at hælde for meget biochar ud på mine marker - og da slet ikke hvis det er marker hvor f.eks køer skal gå og græsse og potentielt kan komme til at indtage biochar-produktet sammen med græsset.
Og under alle omstændigheder bør man udbede sig en analyse for f.eks. PAH indhold inden man bruger produktet.
Mere om tjærestoffer og PAH:
https://www2.dmu.dk/Pub/MB8.pdf
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22321025
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/PAH-i-f%C3%B8devarer.aspx
https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Kontrolresultater/2018/PAH%20i%20f%C3%B8devarer%20kontrolresultater%20til%20hjemmesiden%202018_240818.pdf
- 06-12-2023
I starten af 2015 blev der fra bl.a. Statens Seruminstitut råbt vagt i gevær. Antallet af positive prøver med MRSA var de sidste 10 år steget kraftigt – og det fik myndighederne og diverse interesseorganisationer til at erklære udbredelsen af MRSA til en epidemi.
Som konsekvens heraf blev primært landbrugets anvendelse af antibiotika kritiseret kraftigt, og der blev indført nye regler for f.eks. hygiejne hos svinebønderne. Det skulle bremse udbredelsen og sikre at tingene ikke løb løbsk.
Nu er der så kommet tal for 2015 og 2016, og skønt det ikke har fyldt noget særligt i pressen, kan man nu konstatere, at den frygtede svine-MRSA epidemi er udeblevet.
MRSA-tallene fordeler sig for 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 som følger:
| 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
| Smittede | |||||||||
| - Svine-MRSA | 1271 | 1117 | 1208 | 1251 | 1216 | 1124 | 931 | 959 | 828 |
| - Andre typer MRSA | 1694 | 1811 | 2337 | 2337 | 2462 | 2533 | 1950 | 1755 | 2168 |
| Antal med blodforgiftning | |||||||||
| - Svine-MRSA | 8 | 6 | 7 | 4 | 8 | 8 | 10 | 6 | 7 |
| - Andre typer MRSA | 47 | 27 | 33 | 41 | 37 | 38 | 28 | 33 | 43 |
| Døde pga blodforgiftning | |||||||||
| - Svine-MRSA | 2 | 1 | 1 | 0 | 2 | 1 | 0 | 2 | 3 |
| - Andre typer MRSA | 10 | 6 | 5 | 8 | 7 | 7 | 4 | 6 | 6 |
Det er altså glædeligt, at landbrugets indsats har virket og at udbredelsen af svine-MRSA er bremset. Det er dog trist, at den megen fokus på svine-MRSA, som på dødsfaldene viser sig at være den mindst farlige type, har fjernet fokus fra de andre typer MRSA – typer der kræver langt flere dødsfald.
Samtidig er det skidt for folks opfattelse af landbruget og fødevaresikkerheden, at det negligeres, at svine-MRSA reelt er mindre farlig end andre typer stafylokokker, og at risikoen for at dø af en ikke-resistent stafylokok stadig er mange gange større end at dø af de resistente typer – i f.eks. 2015 døde der 452 danskere af en stafylokok-infektion - og det er jo ikke en risiko vi normalt går og frygter i hverdagen.
Spis altså trygt dit svinekød, men vask som altid fingre når du har håndteret råt kød, og hold råt kød og grøntsager adskilt i køkkenet. Som du sikkert plejer, i og med at det har været husrådet i mere end 30 år.
* Opdateret med 2021 tal d. 6-12-2023.
https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/opgoerelse-over-blodforgiftning-med-mrsa-4-kvartal-2019
https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/opgorelse-over-blodforgiftning-med-mrsa-i-4-kvartal-2021
Print - 23-10-2020
ØKOLOGI SOM LØSNING VIL ALTID VÆRE DÅRLIGST
Øko-reglerne definerer i dag hvad en økolog må. Resten er som udgangspunkt fravalgt. Store fravalg.
De økologiske løsninger er på den måde en lille delmængde af alle de løsninger den moderne landmand kan vælge at bruge.
En moderne landmand kan derfor altid vælge præcis den samme løsning som en økolog. Handler det om mere plads til dyrene. Mindre eller ingen pesticider. Mindre eller ingen handelsgødning. Mindre eller ingen GMO. Mindre eller ingen antibiotika, osv. Så kan den moderne landmand bare producere således.
FRAVÆLGER AF PRINCIP
Omvendt, må økologer ofte afstå fra at bruge effektive midler som moderne landmænd bruger. Et simpelt eksempel er at tilsætte svovlsyre til gylle. Det mindsker ammoniak-fordampning. Mindsker nitrifikation. Mindsker kvælstoftab. Og det eneste man tilfører er et naturligt næringsstof: svovl.
Økologer fravælger altså gode, effektive og miljøvenlige løsninger af princip. Ikke ud fra en individuel vurdering, som for moderne landbrug.
Derfor må økologer have mere lempelige regler mht kvælstofudledning. De taber simpelthen mere kvælstof pga de ikke må bruge de effektive metoder moderne landmænd må.
Det dilemma giver sig tydeligt til kende i udbyttene, dyrevelfærden og omkostningerne for de økologiske landmænd. De ligger langt bagefter de bedste moderne landmænd.
KUNDEN ER KONGEN
I sidste ende handler det om at levere det produkt kunderne efterspørger. Og i den kamp har den moderne landmænd alle trumferne på hånden.
Kunden er kongen, og efterspørger kunden et produkt - og er villig til at betale for det - så vil den moderne landmand kunne lave det bedst og billigst. Hver gang.
ØKO VINDER PGA TILSKUD
Den eneste årsag til at øko ikke er spillet ud af banen for længe siden er tilskud. Massive tilskud. For kunderne vil reelt ikke betale de store mer-priser øko-produktionen medfører. Så derfor tørres de omkostninger af på skatteborgerne, for at nogle få øko-fikserede kan få deres feel-good-fix for andre folks penge.
Problemet for den moderne landmand er således ikke det man må eller ikke må. Problemet er at man i dag reelt spiller et spil hvor vinderen er udpeget af politikerne på forhånd - uanset at denne vinder reelt ikke kan levere den bedste løsning. Det er umuligt.
DEN BEDSTE LØSNING FRAVÆLGES
Værst af alt: ved at give økologi økonomisk støtte og miljøskadelige regel-fordele, fravælger politikere helt bevidst at satse på den hest, som man reelt ved ikke kan vinde løbet i en lige konkurrence.
Og man gør det ved at gøre den bedste hest halt.
I stedet burde man forsøge at sætte nye rekorder, nye milepæle og nye mål for miljøet ved at søge at gøre den bedste hest endnu bedre.
KRÆVER OPMÆRKSOMHED
Den ulige kamp og det dilemma må og skal gøres politikerne klart. For de er ved deres valg igang med at ødelægge dansk landbrug, trods det er i stand til at levere netop de løsninger der efterspørges. Man skal bare lade pengene og opgaven følges ad - så vil de moderne landmænd sejre. Stort.
Kilde:
Økologireglerne feb. 2020
- 15-10-2020
ANTAL SMITTEDE UBRUGELIGT SOM SPREDE-MÅL
Igen og igen hører vi nyhedsmedierne berette om hvor mange smittede der er blevet fundet det forgangne døgn. Er det højere eller lavere end igår. Og hvor godt eller skidt det er.
413 den ene dag. Uha.
286 den næste. Jubii. Flot.
Problemet er bare, at antallet af personer der testes også varierer - meget! Og dermed vil antallet af smittede man finder naturligvis også variere. Og for de to eksempler var de positive i procent af antal testede præcis det samme: 1,1%
Ser vi altså i stedet for andel positive i procent, er det et meget mere reelt mål - og siden man slog ned på store forsamlinger sidst, er det stort set forblevet uforandret. Uanset indførsel af f.eks. øget krav om brug af mundbind - et tiltag der ikke afspejer sig i statistikken.
Og beregner vi forholdstallet imellem den seneste uges andel positive i procent med den forrige uges andel positive i procent (det jeg kalder kontakt-index 7-7 eller KI7-7) får man et mål for det myndighederne kalder kontakt-tallet. Altså hvor mange nye smittede der kommer i forhold til hvor mange nye smittede der var.
Det tal var i begyndelsen af den viste månedsperiode i størrelsesordenen 1,2-1,4 - og er faldet til 0,9-1,1. Gik vi længere tilbage var faldet endnu tydeligere, fra over 2,0 til omkring 1,0. Altså en meget tydelig opbremsning og dermed et meget positivt resultat.
Hvorfor vil medierne ikke bruge det?
SSI stiller jo data til rådighed.
Hvorfor den råben "ulven kommer, ulven kommer" hele tiden, bare der findes nogle få smittede flere, uanset at det skyldes at flere samtidig blev testet?
Er frygt og angst virkelig målet?
Eller er det bare et spørgsmål om click og penge?
- 14-10-2020
SKULLE REGERINGENS MINK-UDRYDNING GIVE MENING, SKULLE MAN HAVE STARTET MED HUNDE OG KATTE
Myndighederne har længe vidst, at både hunde og katte kan få corona-virus - og de ved også at virussen overføres med bl.a. spyt fra disse dyr.
Som de fleste der har haft hund eller kat ved, så slikker de gerne på ting, sig selv og deres mennesker. Og dermed risikerer man altså at overføre smitte imellem husdyr og mennesker.
Alligevel var myndighederne hurtigt ude og erklære risikoen for minimal. Og det på trods af at f.eks. katte jo ofte både går ude - og dermed kan smitte hinanden - og kommer ind deres ejeres hjem - og således kan bære smitten med ind.
At man på den måde holder hånden over danskernes ca 500.000 hunde og 600.000 katte - udsætter altså potentielt de 800.000 familier der holder husdyrene for en smitterisiko.
Sjovt nok er det gået stik modsat for mink.
Der er ikke alene krav om test af besætninger - det har man ikke for husdyr - smittede dyr skal også aflives. Endda selv om de nu er blevet raske, og dermed immune overfor sygdommen igen.
Og ikke nok med det. Myndighederne kræver også at andre mink-besætninger inden for 7,8 km afstand skal aflives også.
Forestil dig et ramaskrig hvis man ikke alene krævede at hunde og katte blev testet - men derefter også aflivet hvis de var smittede.
Og ikke nok med det - alle andre hunde og katte i en afstand på 7,8 km fra de smittede skulle også aflives. Bare af sikkerhedsmæssige hensyn.
Hvorfor finder landbruget sig i denne forskelsbehandling?
Det er ikke alene et totalt spild af milliarder af skattekroner.
Det er både dyreetisk og rent effektmæssigt særdeles kritisabelt.
PS: Påstanden om mutationer og faren derved virker overdrevet, iht f.eks. en nylig australsk artikel. Der er allerede fundet mange mutationer og man forventer ikke det vil påvirke vaccine-effekten. Det har - pudsigt nok - forsøg i tam-mink vist.
Kilder:
https://www.aa.com.tr/en/asia-pacific/virus-mutation-won-t-affect-potential-vaccines-study/2001000
https://www.anicura.dk/nyheder/nyheder/katte_og_coronavirus_covid19/
https://edition.cnn.com/2020/07/17/health/animals-coronavirus-infection-explained-intl/index.html
https://www.bbc.com/news/health-53552557
- 20-09-2020
PLANER OM AT DÆKKE AREAL PÅ STØRRELSE MED LANGELAND+SAMSØ MED SOLCELLER
Ifølge en artikel i Avisen Danmark har Energinet.dk kendskab til planer om at etablere enorme 16.000 MW solceller.
Til sammenligning har vi i Danmark 6.000 MW vindmøller, der dækker ca 130% af Danmarks elforbrug (når det blæser) - så med solcellerne taler vi om en produktion på mange gange vores forbrug når solen for alvor skinner.
Det vil ikke alene give enorme problemer med overproduktion og et stort behov for at kunne eksporter el via gigantiske kabler til vores nabolande.
LAVE ELPRISER - OG DOG
Det vil også presse elpriserne heeeelt i bund (læs: negative priser!) i længere og længere perioder - så for investorerne kan der også blive tale om noget af en bet.
For forbrugerne vil den lave elpris dog næppe betyde det store. Af de ca 2,50 kr vi idag betaler for en kWh el, er nemlig kun ca 30 øre elprisen. Resten er transport, afgifter og så balance-kraft. Og sidstnævnte vil forventes at stige kraftigt, hvis der bliver så store udsving i elproduktionen
Sådanne udsving har givet f.eks. englænderne enorme udfordringer og behov for at bygge gigantiske (og miljøbelastende) batterier til for at forsøge at udligne produktions-udsvingene lidt.
STORE AREALER
Værst af alt er dog nok, det areal man dermed skal plastre til med de uskønne solpaneler.
Typiske projekter andre steder yder omkring 0,4 MW pr hektar - så for at nå op på 16.000 MW taler vil om et areal på op til 40.000 hektar der skal dækkes med solcelle-anlæg.
Der foregår så meget debat om hvordan vi skal beskytte naturen og få mere af dem - men hvordan hænger det sammen med planer om at fylde den med solceller?
Man bliver helt paf over dobbeltmoralen og manglen på sammenhængende politisk ledelse.
PS: Sjovt nok svarer arealet ret præcist til det areal man kunne have opkøbt og omdannet til urørt natur for de økologi-tilskud man har givet de sidste 10 år. Regeringens skæve politik er altså på vej til at have kostet et naturareal på 2 x Langeland+Samsø
KILDER:
https://avisendanmark.dk/artikel/k%C3%A6mpe-boom-p%C3%A5-vej-planer-kan-mangedoble-energi-fra-danske-solceller
https://ing.dk/artikel/danmarks-stoerste-solcelleanlaeg-paa-986-mw-paa-vej-ved-randers-170857
http://polweb.norddjurs.dk/open/Kultur-%20og%20udviklingsudvalget%20(%C3%85ben)/2015/17-08-2015/Referat%20(%C3%85ben)/KUU-17-08-2015%20-%20Bilag%2005.01%20Opdateret%20ans%C3%B8gning.pdf
https://nyhedscentrum.dk/nyt-kaempebatteri-kan-rumme-stroem-til-200-000-husstande-gennembrud-for-lagring-af-baeredygtig-energi/
http://www.growz.dk/siden.asp?sideid=146
- 18-09-2020
FORTYNDER DU DIN COLA 1.000.000 X INDEN DU DRIKKER DEN?
Som du måske ved, er koffein et pesticid. Og det sender adskillige danskere på hospitalet hvert år. Og det siver ned i grundvandet og findes masser af steder.
Så måske skulle vi fortynde det til samme koncentration som man tillader pesticider i drikkevand, for at være sikre på at undgå forgiftning?
Skulle vores koffeinholdige drikke altså være lige så sikre som vores drikkevand i hanen skal de fortyndes så koncentrationen når under 0,1 µg/L (µ=micro=1/1.000.000).
Da cola indeholder ca 100 mg = 100.000 µg pr liter, skal en liter cola således fortyndes 1.000.000 x før den er lige så sikker at drikke som dit postevand.
Din energidrik skal fortyndes 3.200.000 x.
Din gode stærke kop kaffe 10.000.000 x
Og din kop espresso enorme 30.000.000 x
Samtidig forsøger man at bilde folk ind at kravværdien for vores postevand er for høj. Så måske er det ikke engang nok.
Eller hvad synes du? Bliver colaen så alligevel liiige tynd nok?
Om giftighed:
LD50 for koffein er 192 mg/kg = 192.000 µg/kg legemsvægt
LD50 for glyphosat er 5600 mg/kg = 5.600.000 µg/kg legemsvægt
Fødevarestyrelsen om koffeinindrag:
Børn, unge og koffein
Energidrikke kan være problematiske for børn og unge, idet selv et mindre indtag af koffein vil kunne medføre forbigående adfærdsforandringer, fx forøget uro, irritabilitet, nervøsitet og angst. Derfor frarådes det, at børn drikker energidrikke.
Gravide, ammende og koffein
Gravide og ammende bør ikke drikke mere end tre kopper kaffe om dagen og bør begrænse indtaget af andre koffeinholdige drikkevarer som fx te og læskedrikke. Læskedrikke, som fx almindelig cola, kan indeholde op til 150 mg koffein pr. liter. Energidrikke indeholder mere koffein og er mærket med "Højt koffeinindhold, bør ikke indtages af børn eller gravide eller ammende kvinder".
Kilder:
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/cola-kaffe-eller-energidrik-hvad-virker-bedst
https://arbejderen.dk/l%C3%A6serbrev/glyphosat-er-meget-lidt-sundhedsskadeligt
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koffein.aspx
- 13-09-2020
KLIMA-AFGIFTER KUNNE GØRE OKSEKØD OVER 50% DYRERE OG VÆRE FORDELAGTIGE FOR DANSK LANDBRUG.
Med afsæt i de beregninger vi har lavet for afgifter på diesel, benzin og strøm, har vi prøvet at omregne det til potentielle afgifter på fødevarer.
Der er stor forskel på om man bruger den "lave" diesel-afgift - den "mellemmådige" benzin-afgift eller den "høje" strøm-afgift. For f.eks. ét pund oksekød ville den lave være 10 kr/pund, den mellemste ca 15 kr pr pund og den høje ca 50 kr pr pund - svarende til mere en fordobling af prisen på varen.
DYRT LAMMEKØD - BILLIGT SVINE/KYLLINGEKØD
Imellem varegrupper, ville der ske store ændriger prismæssigt.
F.eks.ville en afgift som på benzin gøre et pund okse- eller lamme-kød ca 50% dyrere end idag, hvorimod svine- og kyllingekød ville stige blot 10%.
Incitamentet til at handle klimavenligt ville altså være betydeligt.
RIS BLIVER DYRERE END KARTOFLER
Idag er ris ofte billigere at købe end kartofler, men med en klima-afgift ville det forhold ældre sig, så kartoflerne ville blive markant billigere.
Ligeledes ville sunde, danske produkter som gulerødder, hvidkål, løg og salat kun stige marginalt. Og danske æbler ville blive favoriseret over udenlandske.
Rugbrød vil ikke blive påvirket meget, og også pasta ville fortsat være relativt billigt.
BILLIGERE CHOKOLADE
En del fødevarer er dog allerede pålagt afgifter der er langt højere end i eksempet - f.eks. er chokolade, slik og sukker pålagt en afgift på over 30 kr/kg inkl moms idag. Hvis den blev erstattet med en klima-afgift ville produkterne faktisk falde i pris (dem der kender mig, ved hvorfor den pointe er med ;-) ).
KUNNE ERSTATTE MOMS
For at fødevarer generelt for forbrugerne ikke bliver for dyre, kunne man samtidig fjerne moms på fødevarer - så man på den måde ikke bare pålægger en hovedløs generel afgift til staten, men faktisk pålægger den efter belastning i stedet.
OGSÅ MENING FOR KLIMA-BENÆGTERE
Dem der ikke tror på klima-forandringer, vil sikkert mene, at det vil være idiotisk. At klima er noget gøgleri. Men uanset om man tror på klimaforandringer eller ej. vil afgiften afspejle ressource-forbrug, areal-forbrug og transport-afstand - så det vil også ud fra et rent ressource-optimerings-perspektiv give god mening med en afgift af denne type.
FORDEL FOR DANSKE VARER
I Danmark har vi allerede en meget klima-effektiv fødevareproduktion. Konkukrrencemæssigt vil afgiften altså være en klar fordel. Og for den enkelte landmand, kunne den give incitament og konkurrence-kraft at arbejde med, i stedet for bare at levere ind som bulk-vare, hvor kun prisen er afgørende.
Mange af de data der skal til for at beregne klima-aftrykket på varen for den enkelte landmand samles allerede ind, så det vil være relativt let (men stadig en stor opgave) at beregne klimaftrykket for landmanden.
Et stort problem er dog kvantificering af f.eks. humus-omsætning. Lige som "land-use" aftrykket bør kvantificeres. Da vi i Danmark er ret højt-ydende og passer godt på vores humus vil det være i vores favør at medregne.
Det skal løses, før man får et helt reelt billede af den enkelte landmands/marks/afgrødes klima-aftryk.
DYREVELFÆRD KUNNE KOLLIDERE
Dem der går meget op i dyrevelfærd - forstået på den måde at dyrene skal gå ude og dermed spiser mere og vokser langsommere vil dog få et problem - for den type dyrevelfærd vil blive dyr på klima-afgiften. Men sådan er det jo nogle gange: man kan ikke både blæse og have mel i munden.
ØKOLOGI VILLE FÅ PROBLEMER
Mange økologiske produkter, særligt de animalske, ville klima-aftryksmæssigt få store problemer. F.eks. spiser en økologisk høne meget mere foder end en konventionel, og den optager også mere plads.
Klimaaftryksmæssigt ville en mærkning altså give økologiprodukterne en række problemer.
ANDRE VARER SKAL OGSÅ MED
Det skal naturligvis ikke kun være fødevarer der skal pålægges klima-afgift, hvis det her skal give mening.
Også andre varer, som rengøringsmidler, tøj, møbler, elektronik mv. bør pålægges klima-afgifter, hvis ikke der skal være tale om dobbeltmoral og udskamning af ét erhverv og ikke et bredt fokus.
Afgiften på f.eks. en smart-phone ville på den måde skulle være ca 330 kr for at svare til benzin-afgiften. På et fladskærms-TV på ca 1760 kr og på en flyvetur til New York på ca 6600 kr. Igen kunne momsfritagelse trække den anden vej, så vi forbrugere ikke bare flåes.
SVÆRT AT FINDE TAL
Sjovt nok er det meget vanskeligt at finde tal for udledningen ved produktion af en række varer. I modsætning til fødevarer ligger der meget få undersøgelser og større sammenligninger.
Det er som om at der kun har været fokus på fødevare-aftryk, selv om de kun udgør samlet set måske 16% af en danskers klimabelastning. Det er da underligt.
TRÆ VILLE FÅ BONUS
Det at købe varer produceret i f.eks træ i stedet for plastic eller metal burde i øvrigt godskrives CO2-udledning, i og med at de jo binder CO2 snarere end udleder dem.
Ligeledes ville træhuse få en stor pris-fordel i forhold til huse af mursten og beton.
BRUGTE VARER VILLE FÅ EN FORDEL
På den måde kunne brugte varer få en stor fordel når de blev handlet, for de skulle naturligvis ikke afgiftspålægges igen, som det jo f.eks. sker idag når f.eks. brugt-tøjs-salg pålægges moms én gang til.
Genbrug og cirkulær økonomi kunne få et boost.
Det kunne være en interessant parameter at få med i prissætningen af varerne - særligt når nu vi i DK er foran.
- 06-08-2020
KARTOFLER ER SUNDE OG KLIMAVENLIGE
Den danske kartoffelproduktion er under pres. For EU og den danske regering har set sig sure på vigtige hjælpemidler i kartoffelproduktionen - de såkaldte pesticider.
Kartofler er en vigtig fødevare i fremtiden, da det er en suveræn kilde til stivelse, og er ernæringsmæssigt både ris og pasta overlegne.
Klimamæssigt belaster 1 kg kartofler desuden 16 x mindre end ris og 6 x mindre end pasta. Forskellen er altså enorm.
SVAMPEANGREB TRUER
Kartoflers største ulempe er, at de er ret følsomme overfor særligt svampesygdomme. Det var f.eks. en kartoffel-svamp der forårsagede den irske kartoffel-pest der førte til stor hungersnød omkring 1740 og igen i 1845-49. Svampen kaldes populært for kartoffel-skimmel og er ekstremt smitsom - særligt i vådt og blæsende vejr - som vi jo ofte har her i Danmark.
Netop derfor er effektive svampemidler nøglen til en sikker og god kartoffelhøst - og af samme årsag er kartoffel-udbytterne i økologiske marker markant lavere end hos moderne landmænd: for at undgå at kartoflerne bliver alt for inficerede, er økologerne nød til at høste tidligere - med lavere udbytter til følge. Derudover risikerer økologerne at bære smitten videre til næste sæson pga mangel på effektive bejdsemidler. Alt i alt betyder dette, at også resistens i kartoflerne imod skimmel hurtigere nedbrydes ved økologisk dyrkning.
ENSARTETHED OG LAGERFASTHED
Ud over svampemidlerne har EU nu også set sig sure på et nedvisningsmiddel, Reglone, som kartoffelavlerne bruger for at sikre en ensartet og lagerfast høst. EU har forbudt anvendelse af midlet med kort varsel - og det uden gode alternativer på hånden. Derfor har de danske myndigheder heldigvis givet en dispensation til at bruge Reglone i mindre mængder under skærpet kontrol. Så for i år er krisen nogenlunde afværget. Men næste år truer den igen, og der er ikke nogen gode alternativer i sigte umiddelbart.
Resultatet kan være, at dyrkningen af kartofler vil blive reduceret kraftigt - med deraf følgende negative konsekvenser for vores sundhed og klima.
ØKOLOGI I STOR SKALA IKKE REALISTISK
Idag er økologiske kartoffelmarker delvist beskyttet af den "halo-effekt" der opstår når de omkringliggende marker er sprøjtet med svampemidler. Så er risikoen for smitte meget mindre.
Derfor er det er ikke en realistisk løsning bare at producere alting økologisk, for det vil medføre en ekstremt stor risiko for fejlslagne produktioner, ligesom produktionen pga de lavere udbytter allerede nu langt fra er lige så klimavenlige som de moderne landmænds.
Hvordan forklarer man politikerne, at deres ambitioner stritter i to forskellige retninger? Ideen om at droppe pesticiderne er ikke i god tråd med en ambition om en mere klimavenlig fødevareproduktion.
Man kan ikke både blæse og have kartoffelmel i munden...
Kilder:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/kartofler-er-sundere-end-pasta-og-ris
https://landbrugoest.landbrugnet.dk/artikler/foedevarer/kartoflen-vinder-klimakamp-mod-ris-og-pasta.aspx
https://da.wikipedia.org/wiki/Den_Irske_Hungersn%C3%B8d,_1740-41
- 01-08-2020
100% ØKOLOGISK HVEDE OG VÅRBYG VILLE KRÆVE ET NATUR-AREAL PÅ STØRRELSE MED SJÆLLAND PLØJES OP
Så langt tilbage som Danmarks Statistik-bank fører Jord2 statistikken, har der været stor forskel på udbytterne imellem økologisk og konventionel korn-dyrkning.
Tilbage i 2008 var udbytteforskellen på vårbyg og hvede hhv. 10% og 41% lavere for økologi. Til trods for at økologerne har "lært meget" og "kæmper for at forbedre udbytterne" er forskellen i 2019 øget til 32% lavere og 50% lavere udbytte - nogenlunde svarende til gennemsnittet for perioden.
Med andre ord: for hver gang der skal bruges 2 hektar til at dyrke en mængde konventionel vårhvede skal der bruges 3 for at dyrke den samme mængde økologisk - og for hvede er det dobbelt op.
I 2019 blev dyrket 550.000 ha hvede og 480.000 ha vårbyg i Danmark. Skulle man altså dyrke de mængder hvede og vårbyg vi laver konventionelt i Danmark vha økologi, ville det kræve et mer-areal på enorme 750.000 hektar. Det er et større areal end hele Sjælland!
Så stort er natur-prisen ved økologi - og skulle man i stedet dyrke kornet i f.eks. Østeuropa eller Amazonas ville det øges betydeligt, da de disse steder har markant lavere udbytter per hektar end vi har i Danmark.
Det værste ved det hele er næsten, at forskellen ikke mindskes. Den øges snarere.
Vi du sikre mest mulig plads til naturen bør du altså undlade at købe økologisk. Køb konventionelt.
Kilde: Statistikbanken.dk
- 22-07-2020
5% REDUKTION I KVÆG-EMISSION AF METAN VIL ANNULLERE KLIMAEFFEKT. DK ER I MÅL
Klimaet er under pres fordi mængden af CO2 og metan i atmosfæren stiger, hører vi. Det fører til øget drivhuseffekt og dermed øget global temperatur.
Ser vi på balancen mht metan, så er den virkelig balanceret på en knivsæg. Ud af de ca 500 MT der udledes årligt, er der kun ca 10 MT i overskud - altså 2% for stor udledning. Og da forskerne mener at kvægbrug står for knap halvdelen af den udledning af metan der sker til atmosfæren, betyder det, at en reduktion i kvæg-udledningen på ca 5% vil annullere stigningen i metan i atmosfæren.
Med andre ord: 5% reduktion fra kvæg gør metan-udledningen bliver klima-neutral, globalt set!!
Det gode ved det er, at der er mange måder at opnå så lille en reduktion på.
Spise lidt mindre oksekød er én vej. Spis kylling eller gris i stedet - bare 5% af gangene. Og drik 5% mindre mælk.
Man kunne også samle metanen op, som man gør ved f.eks. produktion af biogas - men det betyder til gengæld at køerne ikke kan gå ude på marken så meget. Og vil i praksis være ret dyrt.
Man kunne alternativt bruge tilsætningsstoffer til foderet, som f.eks. 3-NOP, der reducerer metan-udledningen fra køerne med 25%. Så kunne vi reelt spise meget mere oksekød og mælk end vi gør idag, og stadig være klima-neutrale mht metan.
DANMARK HAR ALLEREDE REDUCERET 10%
Det bedste af det hele er næsten, at antallet af køer i Danmark allerede er faldet over 10% over de sidste 20 år - i 2018 alene faldt bestanden med 1,8%. Med andre ord har Danmark allerede reduceret meget mere end der skulle til at blive klima-neutral. Vi har løst udfordringen.
Det er de andres mer-udledninger der nu giver klima-problemet.
Ligeledes med regeringens ambition om flere vådområder kontra-produktiv i forhold til at opnå reduktionen. For en anden stor udleder af metan er vådområder. Så den ide bør man droppe igen, set med metan-øjne.
Når politikere siger, at vi skal være klimaneutrale ved slet ikke at udlede drivhusgasser, svarer det til at sige at en virksomhed først bliver rentabel når den ingen udgifter har.
Men det er jo ikke tilfældet. Udgifterne skal bare være mindre end indtægterne. Det samme gælder for metan. Udledningen skal bare være mindre end nedbrydningen - og det er den allerede når vi har reduceret med 5% fra kvæg.
Kilder:
https://en.wikipedia.org/wiki/Methane_emissions#/media/File:MethaneInfographicGlobalCarbonProject2016ccBySa.png
http://www.globalcarbonproject.org/methanebudget/index.htm, CC BY-SA 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=58320705
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022030218311111
https://landbrugsavisen.dk/hver-anden-ko-og-kalv-er-forsvundet-p%C3%A5-40-%C3%A5r
- 23-06-2020
PHD-STUDERENDE MODBEVISER LATTERGAS-MODEL I ARTIKEL: MAJS UDLEDER MEGET MINDRE END MODELLEN PÅSTÅR.
PhD studerende Drishya Nair fra Aarhus Universitet har udgivet en artikel hvor der måles på bl.a. lattergasudledning fra majs dyrket under danske forhold.
I forsøgene tilføres 145 kg N fra kvæg-gylle/møg og som følge deraf skulle der iht den danske 1%-model for lattergasudledning forsvinde ekstra 1,45 kg N som lattergas op i luften.
Det gør der bare ikke.
Der forsvinder, uden tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura, snarere 0,5-0,8 kg - altså 40-60% mindre end modellen tilskriver. Og med Vizura tilsat kvæg-gyllen er der ikke statistisk signifikant forskel til den mark hvor der ikke blev tilført de ekstra 145 kg N - altså en fuldstændig eliminering af lattergas-mer-udledningen.
Da næsten halvdelen af den klima-belastning landbruget tilskrives skyldes dette påståede 1%-tab af kvælstofgødning tilført marken, har det enorme konsekvenser for klimaregnestykket, når der er så store over-estimater mht klimagas-udledning. Det siger sig selv. Og kan man eliminere lattergas-problematikken fra gylle ved at tilsætte Vizura som vist i forsøget, har landbruget et virkelig potent middel til at reducere de påståede udledninger endnu mere.
Desværre må økologer ikke bruge Vizura.
Nu mangler vi bare at politikerne og ministeriet anerkender dels at de over-estimerer og at Vizura og lignende inhibitorer i gylle fjerner den påståede udledning.
Kilde:
https://pure.au.dk/portal/en/publications/nitrate-leaching-and-nitrous-oxide-emissions-from-maize-after-grassclover-on-a-coarse-sandy-soil-mitigation-potentials-of-34dimethylpyrazole-phosphate-dmpp(a81105de-04e3-4198-9fe3-118b52300f15).html
- 13-06-2020
DET MODERNE SAMFUNDS NÆRINGSSTOFKREDSLØB ER BRUDT
I landbruget har man lært at genbruge de næringsstoffer der dannes undervejs i produktionen. Med andre ord, bliver afføring til gylle, der igen bliver til næring på marken. Selv om denne proces ikke er fuldstændig eller problemfri, er den dog det moderne samfunds håndtering af samme kredsløb langt overlegen.
I det moderne samfund bliver afføring blandet med drikkevand i store mængder, og ført til rensningsanlæg. Her sørger processerne for at man omdanner urin til ammonium til nitrat til frit kvælstof. Den værdifulde kvælstofgødning tabes altså til luften med fuldt overlæg. Samtidig dannes ved de dyre og omstændige processer lattergas, der er 300 x værre end CO2 som klimagas.
Fosfor i kloakvand fra det moderne samfund fældes typisk som jern-fosfat - en forbindelse der er meget svært tilgængelig for planter, og som derfor reelt bliver til affald. Det ellers kostbare og begrænsede fosfor bindes i årtier i denne utilgængelige forbindelse. Man taber altså en værdifuld ressource der tilmed er begrænset mht tilgængelighed og skal mines i store mængder, for at fylde hullet i kredsløbet igen.
Ud over disse to tab, dannes i det moderne rensningsanlæg mængder af slam - biologisk materiale blandet op med microplast, tungmetaller og medicinrester. Slammet kan principielt afsættes til landmænd der pga forureniningen dog skal være forsigtige med at aftage det. Økologer må slet ikke - sjovt nok. For økologi slår jo ellers på at være det miljøvenlige og cykliske valg. Det passer bare ikke i praksis.
Som vi har set den forgangne tid, er der dog en stor del af kloak-vandet der ikke når rensningsanlægget men ledes direkte ud i vores vandmiljø og her bliver det til forurening man som badende eller dyr/fisk kan blive syg af. Håndteringen er - i modsætning til gyllen - altså ufuldstændig, og større mængder undslipper helt behandling.
Selv det der behandles er dog ikke "rent som drikkevand" når det ledes ud. Typisk renses f.eks. kun imellem 85 og 95% af fosforen fra - resten forurener stadig vores vandmiljøer uden at komme til nytte. Og også microplast, baktierier og biologisk materiale undslipper rensningsanlæggenes filtre og behandlinger og ledes ud - omend i mindre mængder end uden rensning.
Der er brug for en gentænkning af samfundets måde at håndtere afførig på. Den nuværende virker ikke og spilder enorme ressourcer, selv hvis den reelt gjorde det den var designet til.
Løsningen er ikke at smide næringsstofferne væk. Det er at genbruge dem klogt.
- 26-05-2020
HVOR MEGET GYLLE LUKKER DIN KOMMUNE UD I NATUREN?
De senere dages afsløringer af massive overløb og dermed udledninger af lort til hav-, sø og å har fokuseret mest på København. Og de er da også den klare "vinder" i konkurrencen om at lukke mest lort ud.
Men alle kommuner har et med-ansvar for svineriet - se her hvor mange ton gylle-equivalenter (Geq) din kommune lukker ud i gennemsnit om året, og bed politikerne lokalt om at gøre noget ved det.
PS: Enkelte kommuner indberetter ikke eller kun meget sparsomt til PULS databasen som disse data kommer fra. Det er nemlig frivilligt. Skal det blive ved med at være det?
PPS: Omregning sker ved at sætte gylleindhold til 5 kg N og ca 1,5 kg P pr ton, som det typisk indeholder
Opslaget er oprindelig fra Facebook og er set af over 100.000 og delt 1000+ gange.
- 26-04-2020
EFSA-RAPPORT: 3 x FLERE MRL OVERSKRIDELSER FOR ØKO END FOR DANSKE VARER
I begyndelsen af april udgav EFSA sin seneste rapport over fødevaresikkerhed. Den viser at der generelt set ikke er grund til at være bekymret for fødevaresikkerheden i EU - men også at der er store forskelle på overskridelser og fund fra land til land og produktgruppe til produktgruppe.
Noget af det mest overraskende i rapporten er nok at der i økologiske varer findes pesticid-rester i ca 14% - og at der i 1,4% er overskridelse af MRL grænseværdierne.
.
Til sammenligning er der i danske varer kun overskridelser i 0,5% af varerne - med andre ord: der er større risiko for at indtage pesticider over MRL grænsen ved at købe økologisk end ved at købe dansk.
Det er en stor cadeau til danske producenter. Sjovt nok har pressen ikke fået øje på de gode nyheder.
Kilder:
https://grovvarenyt.dk/DK.aspx?accb0da0bb1511df851a0800200c9a67=1&newsid=498
https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2020.6057?fbclid=IwAR1uI6ZDP3FIxq4V4-Kaeyb39VB9aOjejdY02tHD4xLas0Da8H8vHNUAD-E
- 04-04-2020
66% AF VANDVÆRKSBORINGERNE HAR NIKKELINDHOLD OVER KRAVVÆRDIEN.
Nikkel er et grundstof der naturligt findes i undergrunden. Det er samtidig et tungmetal og et stof mange mennesker er allergiske overfor, og som kan give en række helbredsmæssige problemer, f.eks. øget risiko for kræft.
Alligevel er grænseværdien for nikkel i drikkevandet sat på hele 20 µg/liter - eller 2000 gange højere end kravværdien der gælder for pesticider, selv om nikkel potentielt er meget mere giftigt end en række pesticider.
Ifølge Jupiter-databasen ville blot 2017 ud af 6120 aktive vandboringer kunne overholde kravværdien på 0,1 µg/liter, men da man i stedet blot skal leve op til den langt lempeligere grænseværdi på 20 µg/liter, er det kun 90 ud af 6120 boringer, der er "ulovlige" mht indhold - svarende til 1,5%.
Med andre ord: Det drikkevand som politikerne beskriver som "naturligt rent og sundt" ville dumpe med et brag, hvis det skulle leve op til pesticid-lovgivningens kravværdier i langt størstedelen af tilfældene.
Derudover skal man tillægge, at en række vandrør og vandinstallationer/vandhaner mv afgiver nikkel til vandet, når det står i dem i længere tid, hvorved nikkel-indholdet reelt kan være markant højere, når det endelig kommer ud af hanen hos forbrugeren.
I EU taler de om at sænke grænseværdien for nikkel til 10 µg/liter - eller 1000 x kravværdien. Men man tøver. For det kan gøre vandindvinding vanskeligt pga naturlige forekomster. I Danmark ville en sådan sænkning af grænseværdien betyde at der i stedet for 1,5% af boringerne over grænseværdien ville være godt 3% over grænseværdien.
Sænkede man grænseværdien til 1 µg/liter (10 x kravværdien = indtegningen af grundvandsforekomsterne på kortet) ville 25% af de aktive boringer ligge over.
Jeg skriver ikke det her fordi jeg mener dansk drikkevand er farligt. Jeg skriver det for at belyse den misinformation og forskelsbehandling der foregår når politikerne påberåber at dansk drikkevand skulle være helt rent og fri for potentielt giftige stoffer.
Kilder:
https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter/
https://www.who.int/water_sanitation_health/gdwqrevision/nickel2005.pdf
https://www.lojtvandvaerk.dk/selvbetjening/spoergsmaal-om-drikkevand/hvad-sker-der-hvis-graensevaerdien-for-nikkel-i-drikkevandet-overskrides/
- 03-04-2020
VINYLCHLORID I 600 GRUNDVANDSBORINGER
Et af de mest skadelige stoffer vi moniterer for i det danske grundvand er vinylchlorid. Det har en grænseværdi på 0,3 µg/liter fra vandværket - 0,5 µg/liter ved hanen - altså 5 x mere end kravværdien for pesticider - og det på trods af at stoffet er kendt for at være ekstremt kræftfremkaldende og have nervegift effekter.
Det er altså et stof man skal tage ret seriøst!
Det har flere gange været i vælten pga udsivning til f.eks. Grindsted Å pga forurening fra det tidligere I/S Grindstedværket, der lavede en række kemiske produkter på stedet. På verdensplan er den største anvendelse produktion af PVC, men stoffet bruges som reaktant i rigtig mange processer og produkter.
Stoffet er på ingen måde særligt forbundet med landbruget, men snarere med industri - man kan dog også finde spor efter vinylchlorid i PVC-produkter, hvorfor man f.eks er gået væk fra PVC rør til drikkevand - men da de stadig er installeret en række steder har man øjensynligt sat grænseværdien ved tappehanen højere end fra vandværket. Smart, ikke?
Det er dog langt fra kun ved Grindsted hvor man finder spor efter vinylchlorid. Særligt Københavnsområdet er hårdt ramt som det ses af kortet - og i alt finder man stoffet i mere end 600 grundvandsudtag - heraf over halvdelen over grænseværdien.
Vinylchlorid findes også i over 200 nu sløjfede drikkevandsboringer og desværre også i 10 der er i drift - heriblandt 2 over grænseværdien.
PS: jeg mener du skal tage fund af vinylchlorid i dit drikkevand særdeles alvorligt! Men jeg respekterer at grænseværdien er sat forsigtigt og at bare den overholdes bør der ikke være sundhedsfare. Men det kan undre, at man har valgt at sætte grænseværdien 5 x højere end for langt mindre farlige pesticider.
Kilder:
https://mst.dk/media/90003/kvalitetskriterier_jord_og_drikkevand_maj_2014.pdf
https://mst.dk/media/92465/Vinylchlorid%20dec2002.pdf
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2005/87-7614-863-7/pdf/87-7614-864-5.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Grindstedv%C3%A6rket
https://billund.dk/borger/natur-og-miljoe/forureninggrindsted/fakta-om-vinylklorid-i-grindsted-%C3%A5/
- 22-03-2020
SÆBE ENDER I GRUND- OG DRIKKEVAND
GRUMO-overvågningerne afslører, at flere og flere fund af anioniske detergenter i grundvandet - faktisk er mange af pletterne på kortet vandværksboringer. Disse detergenter er sæber, typisk af typen natrium-laurylsulfat. Hyppigt anvendt i forbrugerprodukter som håndsæbe, tandpasta, bilsæbe og shampo pga deres skumdannende, emulgerende og bakteriedræbende effekt.
Sjovt nok har man for natrium-laurylsulfat og lignende ikke fastsat en ultra-lav krav-værdi, selv om stofferne har en bakteriedræbende effekt. Man har indført en grænseværdi på f.eks. 100 µg/L for natrium-laurylsulfat, en af de allermest anvendte typer. Det er 1000 x højere end for pesticider.
Prøv at kigge på dine produkter. Hvor mange steder finder du natriumlaurylsulfat eller på engelsk: sodium lauryl sulfate (der kan også stå f.eks. anioniske tensider)?
Det er kemi du vasker dig i. Skyller munden i. Gør dine ting ren i - og skyller dem ud i kloakken bagefter, selv om rensningsanlæggene er dårlige til at fjerne dem, og i tilfælde af overløb lukker dem direkte ud.
Ifølge Jupiter-databasen, indeholder 2% af de aktive vandboringer sæberester over grænseværdien, og 70% af boringerne har på et tidspunkt indeholdt sæbe. Men lige som pesticider, fortyndes det op og forsvinder over tid.
Så hvorfor denne forskelsbehandling? Og hvorfor hører man aldrig i pressen om disse fund af efterladenskaber fra private forbrugere i grundvandet?
Jeg siger ikke at spor efter sæbe er farligt. Jeg siger bare, at med de fine målemetoder vi har idag efterlader vi os alle spor. Hvad enten vi er landmænd, offentligt ansatte eller noget helt tredie.
Hvorfor så ikke behandle folk ens?
Kilder:
https://da.wikipedia.org/wiki/Natriumlaurylsulfat
https://sciencing.com/sodium-lauryl-sulfate-6320871.html
https://mst.dk/media/92420/Detergenter%20dec2002.pdf
https://data.geus.dk/JupiterWWW/proeve.jsp?proeveid=2017005636
https://data.geus.dk/geusmap/?mapname=grundvand#baslay=baseMapDa&optlay=&extent=296294.38768532977,6056654.908338944,779799.0173149594,6396867.871301907&layers=mc_grp_analyse&filter_0=dgu_nr%3D%26stofgruppe.num%3D43%26maengde.min%3D%26dato_seneste_analyse.part%3D%26boringsanvendelse.part%3D%26stof_tekst_hidden.part%3D%26stoffer_over_det_hidden.part%3D%252C602%252C
- 17-03-2020
NATURLIG GIFT I VANDET GIVER 50% STØRRE RISIKO FOR SLAGTILFÆLDE
Imens der skrives meget om landbrugets brug af pesticider, og Miljøminister Lea Wermelin kækt bebuder at dansk grundvand/drikkevand naturligt er sundt og godt og kan drikkes direkte fra kilden, glemmer man virkeligheden.
I virkeligheden er en stor del af drikkevandet i Danmark helt naturligt forurenet med arsen - et giftstof der før er brugt som f.eks. rottegift.
I modsætning til pesticider, der har en politisk vedtaget kravværdi der skal overholdes, og som ligger langt under den sundhedsskadelige grænse, har man for arsen sat en såkaldt grænseværdi i stedet. Og den er hele 50 x højere end kravværdierne - altså 5,0 µg/liter imod 0,1 µg/liter.
I praksis indeholder grundvandet f.eks. i Aarhusområdet helt op til 30 µg/liter nogle steder, så for at leve op til lovens bogstav, må vandværkerne rense vandet. Det sker ved at tilsætte jern-sulfat og ilte vandet bagefter, hvorved en stor del af arsenen fælder ud og man kan overholde grænseværdien.
Men det ændrer ikke på, at man folkesundhedsmæssigt ser, at folk der bor i områder med højt arsenindhold i vandet, har en 50% øget risiko for slagtilfælde.
Det barokke ved denne problemstilling er, at man potentielt kan risikere at et vandværk må lukke ned for en boring med meget lavt arsen-indhold pga forekomst af ikke-sundhedsskadelige pesticid-rester, og i stedet trække på en boring med højere arsen-indhold - mange gange højere og giftigere end pesticid-resterne.
Måske var det på tide at stoppe den politicerende tilgang til vores drikkevand og fokusere på om der er reel sundhedsfare i stedet?
Det ville både spare mange penge og mange bekymringer.
https://stiften.dk/artikel/større-risiko-for-slagtilfælde-aarhus-har-fire-gange-så-meget-arsen-i-drikkevandet-som-hovedstaden-2018-9-27(2)
https://www.ft.dk/samling/20091/almdel/MPU/bilag/186/769738.pdf
- 29-02-2020
LANDBRUGET ER DET ENESTE CARBON NEGATIVE ERHVERV!
Klimaminister Dan Jørgensen mener landbruget skal have pisk, så dets klimabelastning nedsættes.
Men belastningen man tilskriver landbruget er FALSK!
For landbruget er det eneste erhverv der reelt binder CO2 idag - suger det ud af luften og laver det til en række produkter.
Eksempler:
1 kg råmælk har en CO2-bindingsfaktor (CBF) på 0,5 (=1 kg råmælk indeholder carbon svarende til 0,5 kg CO2) - så når danske køer producerer 1,6 mio ton mælk, har de bundet 0,8 mio ton CO2.
Halm har en CBF på 1,7, så de 1,5 mio ton halm landbruget producerer til at fyre med har bundet 2,5 mio ton i sig.
Kartofler har en CBF på 0,23 kg CO2. Stivelseskartofler lidt mere.
Hvedemel har en CBF på 1,2. kg CO2.
Svin har en CBF på 0,66 ... Og sådan kunne man blive ved.
Selv gylle binder en masse CO2 som f.eks. gavner samfundet i form af gratis energi (biogas), som landbruget ikke godskrives, men i 2017 udgjorde det 11,2 PJ (peta-joule), eller svarende til 300.000 ton metan med en CBF på 2,4 = 0,72 mio ton CO2.
Derudover binder en mark med f.eks. permanent græs 4,4 ton CO2 pr ha i jorden. Og med pløjefri dyrkning vil den binding komme til at gælde flere og flere afgrøder. År efter år efter år...
Omvendt tilskrives landbruget en masse klimabelastning der slet ikke dokumenteres, men "beregnes" i meget usikre modeller - f.eks. lattergasbelastningen, der udgør størstedelen af landbrugets påståede belastning har en usikkerhed på +/- 100% på de skøn!! Og mange målinger viser den er overvurderet! (se tidligere opslag)
Helt urimeligt.
Når en forbruger f.eks. spiser et produkt der indeholder bunden CO2 må den udledning omsætningen medfører, tilskrives forbrugeren. Når en forbruger skal bruge varme eller el, må CO2-udledningen tilskrives forbrugeren. Ikke landbruget. For uden forbrugere udledte landbruget ingenting!
Landbruget vil ikke være syndebuk for byboernes ædegilder og varme stuer.
Bragt på Facebook 29.2.2020 - fra debat og kommentarer er fremkommet følgende:
- Ud fra produktionstal af svin, binder landbruget ca 1,6 mio ton CO2 i svin om året.
- Produktionstallet for mælk ovenfor er nok sat for lavt, og burde måske være 3 x større!
- Med landbrug menes både landbrug, gartneri og skovbrug. Skovbrug er jo særligt godt til at binde CO2 - som i øvrigt også sker i stor stil i f.eks. læhegn, uden det medregnes.
- 22-02-2020
COOP HAR SOLGT AMITROL TIL PRIVATE
Ikke nok med at fødevareminister Lea Wermelin ignorerede baneoperatørerne da hun i forgårs kom med en røffel for fund af det hormonforstyrrende stof Amitrol i en boring på Sjælland.
Hun ignorerer også at private har kunnet købe og anvende Amitrol hos f.eks. COOP (dengang brugsforeningerne) i årevis i form af produktet Ustinex PA.
Hvem og hvad der har forårsaget den fundne nedsivning er altså et godt spørgsmål, men klart er det, at ingen - hverken private, det offentlige eller virksomheder kan trække uskyldighedskortet. Og det må ministeren erkende, inden hun ensidigt skyder på den ene part.
Tak til Finn Okkels for henvisningen.
https://classic.samvirke.dk/magasin-artikel/laeserne-skriver-1
https://classic.samvirke.dk/magasin-artikel/haven-i-denne-maned-0
Delt på Facebook 22.2.2020
- 21-02-2020
I Miljøstyrelsens nye rapport nævnes fund af et hormonforstyrrede stof - Amitrol - og at der skal screenes yderligere for dette fremadrettet.
Jeg har forsøgt at finde midler der skulle være godkendt med amitrol som aktivstof, men har ikke kunnet finde nogen, og midlet er da også udgået produktionsmæssigt en gang i 1990'erne - så en evt anvendelse er mindst 30 år gammel.
Stoftypen er dog af meget bred herbicidmæssig karakter, og anvendelse på fødevarer har været udelukket, så en evt "synder" skal nok snarere findes hos det kommunale eller hos DSB.
Men det nævner Miljøstyrelsen naturligvis ikke i sin rapport - og ej heller at netop amitrols nedbrydningstid i iltet jord er ret kort, hvorimod den ved f.eks. anvendelse på skærver og grus på f.eks. banelegemer er meget længere og meget lettere udvaskes - noget netop Miljøstyrelsen påpegede i 2007.
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-314-7/html/kap04.htm
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-387-5/pdf/978-87-7052-388-2.pdf
DSB RAPPORT VISER BRUG AF AMITROL
En DSB rapport fra 1995 over brug af ukrudtsmidler, viser at netop statsbanerne, som mistænkt ovenfor, har anvendt amitrol i en årrække.
Pudsigt at de slet ikke er nævnt i Miljøministeriets og miljøministerens røffel igår...
https://www.miljoeogressourcer.dk/filer/lix/1144/1144.pdf
Delt på Facebook 21-2-2020
- 02-02-2020
ØGEDE N KVOTER KAN BINDE 400.000 TON CO2
Normalt hører man politikere skælde ud på landbrugets kvælstofanvendelse, og de ynder at skære i kvoterne så der må anvendes mindre og mindre.
Men er det nu også klogt, hvis man vil være god ved jord, miljø og klima?
Ifølge nogle kloge australiere, kræver det ikke bare kulstof (C) at genopbygge jordens humusindhold - det kræver også N, P og S. Stofferne bindes i jorden i forholdet C:N:P:S på 52:5:1:1 - og præcis som vi kender det mht Liebigs minimumslov, betyder mangel på bare ét element, at processen går i stå.
Hvert kg N kan altså binde 10,4 kg C - eller svarende til godt 38 kg CO2 i form af humus og andre langsomt omsættelige stoffer i jorden.
Med andre ord, kan det at man skærer i kvælstofkvoterne og oven i købet fjerner effektive herbicider, så man øger jordbearbejdningen, hvorved humus nedbrydes, godt nok frigive N til afgrødevækst, men samtidig frigives enorme mængder CO2 fra jorden. For hver 25 kg N der på den måde "lånes" fra jordens pulje, får man næsten 1 ton CO2 frigivet.
Samtidig med at man nedbryder humussen, får man desuden også en ringere jord at dyrke i i fremtiden - en jord der er dårligere til at holde på vand og næring.
Hvis man i stedet gjorde det modsatte: øgede kvælstofkvoterne lidt, og gav incitament til at køre pløjefri dyrkning i højere grad, kunne man opbygge humus i stedet, og på den måde binde CO2 i jorden. Men det kræver at man har effektive herbicider så man undgår at de følgende afgrøder kvæles i ukrudt.
På den måde kunne man - hvis man bare fik 5 kg N bundet i humus pr hektar landbrugsjord i Danmark, effektivt binde 400.000 ton CO2 pr år på de danske marker.
Men med regeringens politik sker idag snarere det modsatte. Trist.
Kilder:
https://landbrugsavisen.dk/mark/nedmuldning-af-halm-har-du-husket-fodre-dine-jordbakterier
- 23-12-2019
OMVENDT BEVISBYRDE HVOR BEVISERNE AFVISES ER IKKE ET RETSSAMFUND VÆRDIGT
Landbruget udsættes for en række anklager når det kommer til miljø- og klimabelastning.
Kvælstof- og fosforudledning til vandmiljøet er ét eksempel, hvor belastningen beregnes snarere end måles - og hvor beskyldningerne fyger igennem luften konstant.
Man tilskriver også landbruget en stor klimabelastning fra påstået CO2- metan- og lattergasudledning - igen på baggrund af modeller, der beviseligt rammer endog meget skævt og som forskerne selv anfører har en usikkerhed på 100% eller mere!
Således har vi vist (se links)
- at den påståede lattergasudledning ved rapsdyrkning i forhold til den målte var 300% for høj.
- at modellerne let kan overvurdere landbrugets klimagasudledning med mindst 40%
- og at tiltag der kunne reducere klimagasudledningen med 25% slet ikke medregnes, selv hvis udfører dem.
For skal landbruget f.eks. have lov til at bruge andre modeltal skal landbruget selv fremskaffe dem i form af forskningsresultater der er publiceret og internationalt peer-reviewed - noget man nu må bruge 90 millioner på bare at få skrabet i overfladen af. Altsammen i et forsvar imod anklager, hvor staten = anklageren ikke har fremskaffet beviser for det modsatte og hvor international forskning allerede har påvist at modellerne rammer mindst 50% forkert.
Imens afkræves landbruget retten til at behandle og dyrke jorden - man pålægges sågar at afstå jorden til "natur", trods også denne handling med stor sandsynlighed sker på falske påstande og forkert grundlag.
Og erhvervet udskammes med påstande om at man ødelægger miljø og grundvand ved korrekt brug af myndighedsgodkendte og testede sprøjtemidler, som man end ikke har skyggen af bevis for har en sundhedsmæssig effekt på mennesker i de påviste forekomster.
Det er helt galt at man på den måde betvinger et erhverv uden dokumentation, men udelukkende på baggrund af påstande og krav om omvendt bevisbyrde.
Kilder:
https://indblik.net/2019/12/18/miljoestyrelsen-den-enkelte-landmands-maalinger-gaelder-ikke/
http://www.growz.dk/siden.asp?sideid=151
http://www.growz.dk/siden.asp?sideid=150
http://www.growz.dk/siden.asp?sideid=149
http://www.growz.dk/siden.asp?sideid=142
https://www.altinget.dk/artikel/internt-ministernotat-saar-tvivl-om-effekten-af-klimatiltag-paa-finansloven?fbclid=IwAR0n_uJ_738FgaAGdYXEqHiqBq6KKpGz7t2RKSFSZ7AK2MDkmmtIAhoVcto#.Xf0Xhf2wP-Q.facebook
- 12-12-2019
CO2-BINDING I LANDBRUGET SKAL MEDREGNES. ALTID.
Idag medtages den CO2 som planterne på marken binder i afgrøden IKKE i klima-regnskabet.
Resultatet heraf er at f.eks. den rene planteavlers klimaregnskab bliver stærkt negativt.
Det svarer til at man i banken kun regner med når du hæver på kontoen. Ikke når du sætter ind. For de penge du sætter ind bliver jo brugt hurtigt alligevel, er argumentet. Og det holder jo ikke.
Ved ikke at medregne binding i afgrøden, mister man godskrivning af højere udbytte og højt nutrient-use-efficiency.
En landmand der høster 10 ton korn på marken i stedet for 8 ton, bør naturligvis godskrives den ekstra binding det højere udbytte giver - særligt hvis inputtet er det samme. Og det kan det let være i praksis, ser man.
Kornets C-indhold (tillagt dets CO2-belastning fra øvrige faktorer) skal så følge det, og belaste den forbruger der spiser det, eller den forarbejdningsvirksomhed der bruger det og måske spilder en del på ineffektive produktionsmetoder.
Tilsvarende bør landmanden godskrives C-indholdet i den halm der leveres til halmafbrænding, for alternativet: at den nedmuldes - giver jo potentielt en lang C-lagring i jorden som humus. Og den går man glip af - lige som at man fortrænger C-afbrænding fra fossile brændsler. Idag løber energisektoren med den besparelse. Men reelt er den landmandens.
Ved ikke at medregne C-binding i dyrefoder mister man også overblikket over, om det reelt er klogt at lave foder i Danmark eller om det var klogere at importere det. Man bør altså i foder-værdien, CO2-mæssigt både medregne klimabelastning fra dyrkning af foderet, dets transport-omkostning CO2-mæssigt, forarbejdning og dets senere CO2-frigivelse.
Ellers har landmanden ikke et ordentligt styresignal for produktionen - og hele belastningen bør følge køddet i dets videre færd til forbrugeren, så det i sidste ende er forbrugeren der belastes med den klima-effekt produktionen har. Ikke landmanden. For det er jo forbrugeren der spiser køddet i sidste ende. Præcis som med kornet.
Så argumentet om, at produkterne jo spises og CO2 dermed frigives igen holder ikke. Det er ikke landmandens problem. Det er forbrugerens. Noget korn jo kan ligge på lager i mange år inden det bliver spist. Det må tælle for noget. Og opbevares det ikke ordentligt så det ender med at blive brændt, må det være den der opbevarer det forkert, der belastes af den udledning. Ikke landmanden. Tilsvarende for halm: det kunne potentielt ligge på et stråtag i 100 år, og ikke blive til CO2.
Hvorfor skal landmanden belastes af det?
Den der binder CO2 skal godskrives det. I fremtiden kan det blive en kæmpe handelsvare for landbruget. Det skal man naturligvis have credit for.
- 19-11-2019
10 x MERE PCB I ØKO-SVIN OG ØKO-KYLLING
Forleden fortalte vi hvordan myndighederne fandt meget mere PCB i øko-æg - men det er ikke det eneste sted hvor der er markant forskel.
Også kød fra øko-svin og øko-kylinger indeholder 10 x mere PCB end kød fra konventionelle besætninger, iht Fødevarestyrelsens tal fra 2018.
Ideen om at økologi skulle sikre mindre gift i maden, er altså helt forkert - for nogle af de allermest giftige stoffer man tester for - PCB og DIOXIN findes i flere tilfælde i markant højere mængder i øko-produkter.
Den falske markedsføring som værende potentielt mindre skadelig må stoppe. Det er ikke rimeligt at forbrugerne foregøgles at noget er bedre, når faktiske analyser viser det er modsat.
Som før, ligger tallene oftest under grænseværdien, men for to af stikprøverne i øko-søer var man meget tæt på den såkaldte "indgrebsværdi" hvor der skal tages handling.
Også i 2017 fandt man en øko-so med værdier tæt på indgrebsværdien, lige som i 2016. I 2015 fandt man sågar en øko-so der overskred grænseværdierne!
Der er altså ikke tale om enkelststående eksempler, men gentagne fund i stikprøver, og alligevel bliver der ikke advaret eller skredet ind.
Man ignorerer simpelthen problemet.
https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Kontrolresultater/2018/Slutrapport%20-%20Dioxin%20og%20PCB%20i%20f%C3%B8devarepr%C3%B8ver%20(96-23)%20-%202018.pdf
https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Kontrolresultater/2015/Dioxin%20og%20PCB%20i%20f%C3%B8devarepr%C3%B8ver.pdf
- 17-11-2019
PCB og dioxin er to meget giftige stoffer, som vi mennesker ikke tåler ret meget af. Man opgør mængderne i pg (pico-gram - altså 0,000000000001 g) - så vi taler virkelig om stoffer man skal have stor respekt for.
Derfor skulle man også tro, at når indholdet af dioxin i økoæg er 2-3 x højere end i bur- eller skrabeæg, så gjorde det indtryk - eller når PCB indholdet er 8-12 x højere, så ville man råbe vagt i gevær. Forbrugerne bliver jo bildt ind, at økologi er sundere og indeholder mindre "gift". Men lige netop for to af de allerværste gift-stoffer, er det lige modsat: der er økolgiske varer værst.
Hvis det så bare havde været tilfældet et enkelt år, kunne man måske forstå det - men det har været kendt viden i hvertfald siden 2012. Og alligevel benægter man problemet eller forsøger at bagatellisere det. For man er jo under "grænseværdien".
Så i tilfældet hvor økologi er værst, så er grænseværdier fine nok og sikrer at fødevarerne ikke er farlige for forbrugerne. Men når det gælder pesticider, så er grænseværdierne ikke gyldige som bevis for at fødevarerne er sikre. Kan du se hykleriet?
Senest er Per Kølster fra ØL endda fremme og forklare, at økologi handler om forsigtighedsprincipper. Men gjorde det det, opgav man jo netop økologisk ægproduktion, nu de indeholder mere af to super-gifte end de konventionelle alternativer.
Og det giver man så en milliard til at fremme udbredelsen af foruden naturligvis de markant højere priser forbrugerne oven i købet betaler for varerne. Suk.
https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Kontrolresultater/2018/Slutrapport%20-%20Dioxin%20og%20PCB%20i%20%C3%A6g%20fra%20Danmark%20-%202017-18%20endelig.pdf
- 28-10-2019
LATTERGAS-DANNELSE FRA RAPS OVERVURDERES I MODELLERNE MED 300%
En ny artikel fra august 2019, viser, at lattergas-dannelsen fra raps dyrket i Danmark blot antager ca 1,2 kg N2O-N - og fratrukket baggrunds-emissionen på ca 0,6 kg, giver det en effekt af gødskning med 171-217 kg N på blot ekstra ca 0,6-0,7 kg N2O-N.
I følge myndighedernes modeller, burde udledningen være 1% - altså 1,7 til 2,1 kg - eller med andre ord: modellen overvurderer lattergas-dannelsen fra gødskningen med enorme 300%.
Tallene passer i øvrigt meget flot med tidligere indikative tal fra hvede - og dermed må det med stor sandsynlighed vurderes, at landbrugets klimabelastning fra lattergas er stærkt overvurderet.
I artiklen bakkes op om denne generelle konklusion ved at man også ser på andre emissioner fra lignende undersøgelser af raps rundt omkring i EU, der ligeledes peger på ca 0,3-0,35% emission fra gødskningen.
Er det generelt for landbrugets gødskning, betyder det en ca til 30% overvurdering af landbrugets samlede klima-belastning!
En anden interessant konklusion fra artiklen er i øvrigt at tilsætning af nitrifikationshæmmer ikke reducerede lattergas-dannelsen, som myndighederne eller påstår også. Den omkostning er altså helt unødvendig for landbruget, ser det ud til.
Citat fra artiklen:
"Emission factors for mineral N fertilizer were 0.28‐0.36% with a mean of 0.32% across the fertilized treatments. These data concur with recent European studies suggesting that the EF for mineral N fertilizers in oilseed rape cropping systems may typically be lower than the default IPCC value of 1%. "
https://www.researchgate.net/publication/335351741_DMPP_reduced_nitrification_but_not_annual_N_2_O_emissions_from_mineral_fertilizer_applied_to_oilseed_rape_on_a_sandy_loam_soil
- 11-10-2019
40% AF LANDBRUGETS KLIMABELATNING KAN VÆRE EN REGNEFEJL
Ifølge de officielle tal udgør landbrugets klimabelastning 10,6 mio ton CO2-eq (2017 tal). Ud af dette tal udgør lattergas 4,8 mio ton CO2-eq som en af de helt store poster.
Men problemet med særligt det tal er, at det er et beregnet tal, der primært stammer fra at man i modellerne tilskriver at 1% af den tilførte mængde kvælstof til jordene omdannes til lattergas.
Ser man på tilsvarende beregninger for f.eks. rensningsanlæg, er det blot 0,14% af kvælstoffet man der mener omdannes til lattergas - og her tvinger man endda alt kvælstoffet igennem den lattergas-dannende nitrifikation og denitrifikation.
Det er svært at se logikken i den forskelsbehandling.
Hvis man for landbruget i stedet brugte samme 0,14% faktor og tilføjede at 80% af kvælstoffet blev optaget af planterne og dermed ikke omdannet, ville lattergas-andelen af klimabelastningen falde fra 4,8 til mindre end 0,2 mio ton CO2-eq.
Svarende til en over-estimering af den samlede klimabelastning på over 40%.
Heldigvis ved dem der laver modellerne godt, at tallene i modellerne er behæftede med store usikkerheder. Faktisk noterer man at usikkerheden på 1% faktoren er +/- > 100%. Så er der lige som helgarderet.
Spørgsmålet er om det er rimeligt?
Hvorfor bruger man ikke samme faktor for landbrug og rensningsanlæg når det er samme processer der kører?
Og hvorfor medregner man ikke N-optaget i modellen?
Og kan nogen forklare mig, hvordan usikkerheden på en sum, bestående af en stor gruppe tal hvor ca halvdelen har en usikkerhed omkring 20% den anden halvdel 100% kan ende på 20%? I min verden burde den usikkerhed lande omkring 40-60%.
Bragt på Facebook 11-20-2019
https://dce2.au.dk/pub/SR318.pdf
Figur fra side 404.
https://www.vandcenter.dk/-/media/vandcenter/viden/filer/lattergasrapport-m-appendix.pdf?la=da&hash=B6D7312A438663876CD7EA23C2794E0DE43DCB9F
- 09-10-2019
LANDBRUGETS KLIMABELASTNING KUNNE REDUCERES MED 25% MEN MODELLERNE MEDREGNER DET IKKE
Med tre eksisterende metoder kunne landbrugets klimabelastning nedbringes med 25% uden store investeringer og uden store mer-omkostninger.
Den mest oplagte er øget brug af split-gødskning. Ved at fordoble antallet af udbringninger af gylle og handelsgødning vil man halvere opholdstiden for kvælstoffet i jorden og dermed halvere risikoen for lattergasdannelse.
Det vil naturligvis medføre lidt øgede omkostninger til kørsel, man samtidig give en lidt højere kvælstofudnyttelse - så i sidste ende går det ca lige op. Udfordringen er ikke at komme for sent - så planterne står og mangler næring. For så går det ud over udbyttet. Man skal altså lære at gøre det på de rigtige tidspunkter.
Tilsvarende kunne man med øget brug af forsuring af gylle mindske lattergasdannelsen. Forsøg viser, at f.eks. en forsuring fra pH 8 til pH 5 giver mindst en halvering af lattergas-dannelsen - så de steder hvor man ikke gør det idag bør det indføres. Også for økologerne - det kræver dog en regelændring - men den er gratis. Igen vil meromkostningen dækkes af øget effektivitet af kvælstoffet.
For handelsgødningen ligger den største besparelse ved at bruge bladgødning på heldækkende afgrøder. Derved optages kvælstoffet helt uden opholdstid i jorden og lattergasdannelse undgåes. Igen er der en meromkostning, men den dækkes igen langt hovedsageligt af mer-effekt og ved at fjerne risikoen for udvaskning og tab.
Alt i alt kan disse gødningstiltag bibringe en reduktion på ca 1500 kton - eller ca 15% af landbrugets klimagas-udledning iht modellerne.
Den sidste løsning er en metan-inhibitor ved navn 3-NOP der netop er blevet godkendt. Den skal tilsættes foderet til køerne, og vil reducere metanudledningen med 30% ifølge de test der foreligger fra producenten. Meromkostningen vil dog i dette tilfælde ikke kunne dækkes af mer-effekt - men f.eks. en lille merpris på få øre pr liter mælk vil kunne dække omkostningen for landmanden, så går butikkerne sammen om at sælge mælken som mere klimavenlig imod en lille merpris kunne omkostningen let dækkes. For økologerne vil denne løsning ligeledes betyde at man skal lave en regelændring for at de får lov.
Denne indsats kunne reducere udledningen med 1000 kton - eller ca 10% af udledningen. Totalt når vi således 25% reduktion.
Problemet er dog et helt andet. For i de klimagasudledningsmodeller der anvendes til at beregne landbrugets udledninger medtages ovennævnte metoder ikke.
Så selv om landmændene gjorde det hele som beskrevet, ville det ikke figurere i tallene. Og det er godt nok ærgerligt.
Kilder:
http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-201-250/abstracts/nr-250-opgoerelse-af-landbrugets-emissioner-af-drivhusgasser-i-perioden-1985-2015/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5838352/
- 05-09-2019
LANDBRUGET MISKREDITERES EN FAKTOR 35 HØJERE END RENSNINGSANLÆG MHT LATTERGAS
Ifølge SEGES er næsten halvdelen af landbrugets klimabelastning pga lattergas-udledninger. Problemet med den påstand er, at man ikke måler lattergas fra landbruget i praksis - man har i en model vedtaget at 1% af den tilførte N fra handelsgødning og gylle bliver til lattergas. Punktum.
For rensningsanlæg har man en tilsvarende model når man skal opgøre lattergas-udledning, men her er andelen man siger bliver til lattergas blot 0,14% - eller 7 gange mindre.
Set i lyset af at man i rensningsanlæg netop renser for kvælstof ved at først nitrificere og dernæst denitrificere kvælstoffet - og derfor gør "alt det forkerte" for at minimere lattergas-udledning, virker det totalt barokt at faktoren er mindre. Det burde være omvendt.
Men endnu mere barokt bliver det, når man tænker på at de 80% af kvælstoffet i landbruget slet ikke kan denitrificeres - det optages af planterne. For dermed er det reelt kun 20% - der potentielt kan omdannes - og miskrediteringen er ikke en faktor 7 - men en faktor 7 * 5 = 35!!
Målinger fra rensningsanlæg har desuden vist, at faktor 0,14 nok er for lav - men ikke 7 gange for lav - og så er der stadig ikke taget højde for alt det kvælstof planterne optager direkte. Alt i alt kan myndighederne altså let sjusse en faktor 10 for højt, når landbruget beskyldes for at udlede lattergas.
Dermed tegner man altså et rosenrødt billede af rensningsanlæggenes udledning ved at undevurdere emmissionerne med op til 4 x for lidt - og for landbruget overvurderer man sandsynligvis med mindst 5-10 x for meget.
Men det ligger naturligvis inden for den angivne "fejl" i landbrugsmodellerne på +/-120% :-( Det er der bare ikke nogen der tager med i de skældud man kommer med...
Kilder:
https://www.vandcenter.dk/-/media/vandcenter/viden/filer/lattergasrapport-m-appendix.pdf?la=da&hash=B6D7312A438663876CD7EA23C2794E0DE43DCB9F
- 07-09-2019
LANDMÆND HAR MINDRE RISIKO FOR KRÆFT
Pesticider kobles til kræftrisiko og forbydes i hobetal, imens man skælder ud på ganske små mængder der forekommer i drikkevand og fødevarer.
Men hvis pesticider virkelig udgør sådan en stor risiko mht kræft, så må landmænd jo have en markant højere risiko for at få kræft, i og med de håndterer stofferne i koncentreret form dagligt og måske ikke har ry for at være alt for påpasselige mht værnemidler.
Det er bare ikke tilfældet.
Kun indenfor læbe-kræft og hodgekins sygdom har landmænd forhøjet risiko for kræft i forhold til gennemsnittet.
Men ser man på:
- galde og blærekræft
- tyktarmskræft
- spiserørskræft
- mundkræft
- bugspytkirtelkræft
- næse- og bihulekræft
- strubekræft
- lungekræft
- nyrekræft
- nyrebækken og urinrørskræft
- urinblærekræft
- modermærkekræft (melanom)
- hudkræft (non-melanom)
- leukæmi
har folk der arbejder med landbrug MINDRE risiko.
Imens de for f.eks:
- endetarmskræft
- leverkræft
- mavesækkræft
- tyndtarmskræft
- testikelkræft
- non-hodgekins lymfom
har gennemsnitlig risiko for kræft.
For den meget udskældte non-hodgekinslymfom som man i årtier har forsøgt at koble til RoundUp, er det kun gummi-industrien der skiller sig markant ud.
Og landmænd placerer sig da også helt i TOP på den gruppe af erhverv hvor der er flest FORMINDSKEDE FOREKOMSTER.
Ser man desuden på naturligt forekommende stoffer som arsen, der jo tillades i 50 x højere mængder end pesticider i drikkevandet, kobles det til øget risiko for kræft i hud, urinblære, nyre, prostata, lever og mavesæk. Men det har vi jo snakket om :-)
Bragt på FB 21.6.2019
Kilde:
https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/3/1563/1385430092/kraeftogerhvervidanmark.pdf
- 02-09-2019
POLITIKERE: SKÆR NED ELLER LÆG OM!
I den Christiansborgske virkelighed, som er skabt igennem model-beregninger, får landbruget skyld for at udlede massive mængder lattergas. Faktisk er lattergas den største enkelt-faktor mht klimabelastning for landbruget ifølge modellerne.
Modellen siger meget firkantet, at 1% af den kvælstof der tilføres marken som gylle eller handelsgødning (=det der tæller i gødningsregnskabet) bliver til lattergas. Dog står der i noterne, at usikkerheden på det tal er +/- 100% - men det ignorerer politikerne når de skælder ud på landbruget.
Modellen tager ikke hensyn til nogen af de mange metoder som landbruget idag i praksis bruger til at minimere kvælstoftab og lattergas-udledning:
- forsuring af gylle
- splitgødskning
- placering af handelsgødningen
- bladgødning
Modellerne tager heller ikke hensyn til at f.eks. pløjefri dyrkning medfører CO2-binding i jorden og dermed mindre klimabelastning.
Modellerne ignorerer til gengæld økologernes øgede pløjning, der trækker i modsat retning af pløjefri dyrkning og medfører øget CO2-udledning.
Modellerne ignorerer også når økologerne bruger kløver eller bælgplanter til at fiksere kvælstof, så medfører det lattergas dannelse.
Og modellerne ignorerer også at den ringere eller helt manglende forsuring af gylle i økologi betyder øget lattergasudledning.
Alt i alt efterlader den Christiansborgske virkelighed kun det moderne landbrug med to reelle muligheder:
- skær ned på kvælstof-tildelingen.
- læg om til økologi.
Alle andre tiltag tæller ikke. Uanset at de reducerer problemet massivt.
Og dermed må man på Christiansborg have en forventning om at økologisk lattergas åbenbart ikke er en klimagas og at den megen produktion der dermed flytter ud af landet ikke giver CO2 der flyver over landegrænser.
Bragt som indlæg på Facebook 2.9.2019
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5838352/
https://www.canr.msu.edu/resources/management_of_nitrogen_fertilizer_to_reduce_nitrous_oxide_emissions_from_fi
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16665099
https://www.agronomy.it/index.php/agro/article/view/728/805
- 08-07-2019
Øko-fremme-tilskud har kostet naturareal på størrelse med Langeland+Samsø
Ifølge en opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet fra februar 2019, har Staten siden 2011 brugt godt 5 milliarder kroner på økologi-fremme aktiviteter (se billede med tabel fra rapporten).
Havde de midler været brugt i Den Danske Naturfond i stedet, på at frikøbe arealer til natur, kunne man for de penge have fået godt 400 km2 ny dansk natur. Det svarer til et areal på størrelse med Langeland og Samsø - tilsammen - der kunne have været ny natur.
De to tidligere regeringers økologi-politik og deraf følgede omkostinger, har altså kostet danskerne et enormt nyt natur-areal.
På sådanne 400 km2 natur, dannes der i øvrigt ca 80 milliarder liter grundvand om året - eller svarende til 13.000 liter drikkevand pr dansker pr år.
I stedet for en midlertidig beskyttelse af grundvandet ved en omlægning til økologi, der kan lægges tilbage igen efter få år, kunne man altså permanent have sikret rigeligt drikkevand til danskerne i fremtiden, hvis pengene havde været brugt på permanent natur.
Det er prisen for økologi, som eksekveret af danske politikere anno 2019.
PS: Siden opgørelsen, er der afsat flere penge til økologi, lige som Øko-Dan i nye regering har lovet at gøre endnu mere for at fremme øko.
https://naturbeskytter.ddnf.dk/?gclid=CjwKCAjwsIbpBRBNEiwAZF8-z6YPJzGQXHFslNvDdhW1LHLtP1_0zF3g9rdm8_FnzGAkW0lhUlow4hoCzOAQAvD_BwE
https://landbrugnord.landbrugnet.dk/artikler/oekologi/regeringen-afsaetter-endnu-flere-penge-til-oekologi.aspx
https://okologi.dk/oekologisk-landbrug/nyheder/2015/03/de-kalder-mig-oeko-dan
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/index.php?id=563&fbclid=IwAR1fgBT3PzIj4Bbqk08LMGDflwpfSC9ZqxS3CeUYsnbV17fQUPaDZvu8NbI#c6360
- 01-07-2019
Verdens energiforbrug stiger med 10 x DKs forbrug om året
Verdens energiforbrug er ca 150.000 TWh om året.
Til sammenligning er dansk elproduktion ca 28 TWh og vores totale energiforbrug 180 TWh - altså godt 1/1000 af verdens energiforbrug..
Som det ses af grafen, er verdens energiforbrug steget med 1800 TWh om året, eller hvad der svarer til 10 x Danmarks energiforbrug, hvert år siden 1950.
Og så tror de røde politikere at en 70% reduktion af vores klimabelastning gør en forskel, og vil gennemføre det inden 2030 - noget der vil true vores økonomi og levevis i alvorlig grad...
Til den tid er verdens energiforbrug steget med 150 x vores reduktioner, primært igennem øget fossil afbrænding.
Håbløst naivt projekt.
Vi kan kun ændre verdens tilstand ved at opfinde bedre løsninger.
Vi kan ikke spare problemet væk i Danmark. Det er umuligt.
PS: De sidste godt 20 år, er danske husholdningers samlede energiforbrug faldet, lige som de samlede brancher (excl. bunkering) er dykket ca 20%. Danmarks andel af det samlede energiforbrug i verden er altså ca halveret i perioden.
https://ourworldindata.org/energy-production-and-changing-energy-sources
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-04-04-2016-bryder-otte-aars-trend-med-faldende-energiforbrug
- 11-06-2019
Et af de godkendte pesticider i økologi er pyrethrum - i Danmark solgt under navnet Spruzit Neu.
Pyrethrum udvindes af Chrysanthemum blomster, og produceres primært i Afrika - Tanzania og Rwanda.
Jeg har fundet en relativt detaljeret beskrivelse af produktionen i Rwanda - verdens anden-største pyrethrum producent - og her er det pr lov vedtaget at bønder i et givet område skal lave pyrethrum produktion på 40% af deres marker - 20% hvis man har under 2 hektar. Det gør ondt på landmændene, da der er flere penge i at lave f.eks. kartofler eller majs, men fordi regeringen har vedtaget dette kan de ikke selv bestemme. Resultatet er at familierne har svært ved at betale for mad og skolegang til børnene.
Blomsterne dyrkes ved at man pløjer og kommer kunstgødning på markerne, og planter så til med stiklinger. Når blomsterne springer ud skal de plukkes på et helt bestemt stadie, for at optimere udbyttet, og det foregår derfor med håndkraft.
I Danmark har mange gartneri-arbejdere fået allergi af at arbejde med Chrysanthemum. Det må være et stort problem i Rwanda også, men beskrives ikke nærmere.
I Rwanda beskæftiger pyrethrum industrien ca 30.000 mennesker - og der produceres i alt ca 700 tons blomster der i alt giver ca 15 ton aktiv-stof - alt sammen på et areal på ca 3000 hektar. En anden kilde taler dog om ca de dobbelte mængder/arealer og en tredie (FAOs statistik fra 2017) om næsten 7 gange større mængder (5000 tons blomster).
Pyrethrum ekstraheres fra blomsterne ved hjælp af petroleum-æter eller ethanol - der så dampes af for at give det færdige produkt, der blandes med andre synergistiske ingredienser som f.eks. piperonyl butoxid og rapsolie, men de endelige formuleringer er ofte forretningshemmeligheder og ikke offentlig viden.
Pyrethrum kan desuden give udslæt, åndedrætsirritation og vejrtrækningsproblemer og ved indtag af høje doser muligvis kræft. Men under grænseværdierne regnes pyrethrum ikke som kræftfremkaldende.
Som insekticid virker pyrethrum som en nervegift ved kontakt. Og så er pyrethrum særdeles farligt for bier.
Velbekomme.
Kilder:
Link 1
Link 2
Link 3
Link 4
Link 5
Link 6
Link 7
Link 8
Link 9
Link 10
Bragt på Facebook 11.6.2019
- 20-05-2019
Offentligt svineri ligger og venter i jorden
Imens politikere og "grønne" organisationer har travlt med at skælde ud på landbruget, glemmer de fortidens synder peger på dem selv.
Mange store oprydningsopgaver ligger og venter efter offentlige virksomheder - opgaver der vil koste os skatteydere milliarder, og som pt ser ud til at blive efterladt til vores børn.
CHEMINOVA
Cheminova er måske det bedst kendte eksempel, omend de færreste ved at det faktisk var offentligt ejet imens svineriet stod på.
LYNFROSTEN/TJÆREKOMPAGNIET
I Nyborg kender alle til forureningen under "Lynfrosten" - men i virkeligheden var det den gamle offentlige virksomhed Tjærekompagniet der lavede svineriet, der blot ligger i jorden og venter.
DSB/BANE DANMARK
I fordums tider behandlede man jernbanesveller med creosot (et tjærestof) der bl.a. mistænkes for at være kræfrfremkaldende. Samme behandling fik de gamle telefonmaster i øvrigt hos de offentlige telefonselskaber. Men ud over svellerne, efterlod DSB massive mængder pesticider i grundvandet i form af det let-nedtrængelige stof Atrazin, der idag er iblandt de mest hyppigt forekommende grundvandsforureninger.
GAMLE LOSSEPLADSER
Hundredevis af gamle lossepladser er blot dækket til med jord, og ligger og siver med alskens skidt. Overblikket virker som om at det totalt mangler, og hvad milliard-regningen efter dette svineri bliver er svært at spå om - men det bliver dyrt.
Så måske skulle politikerne bruge nogen af de mange penge, de pt er ved at forære væk til "velfærd" på at rydde op efter fortidens synder? Så regningen ikke igen efterlades i børneværelset...
PS: Det er i øvrigt tankevækkende, at en Fond under Århus Universitet har ejet majoriteten af Cheminova, som netop udviklede pesticider, bl.a. det stærkt giftige organo-phosphat-middel Parathion - altså netop den slags stoffer som f.eks. Forskere idag anklager for at give hjerneskader og som derfor nu er forbudt her hjemme...
https://da.wikipedia.org/wiki/Cheminova
https://da.wikipedia.org/wiki/Høfde_42
https://ing.dk/artikel/cheminova-grunden-gemmer-paa-15-tons-pesticider-seks-tons-kviksoelv-224680
https://www.fyens.dk/nyborg/86-aar-med-sort-arbejde-/artikel/135988
https://www.trae.dk/leksikon/impraegnering-en-historisk-oversigt/
https://da.wikipedia.org/wiki/Svelle
https://ing.dk/infografik/se-om-du-bor-taet-pa-en-gammel-losseplads-129973
Bragt på Facebook 20.5.2019
- 28-03-2019
Forskelsbehandling mht stoffer i drikkevandet
Plantebeskyttelsesmidler, selv ganske uskadelige af slagsen, tillades kun med 0,1 µg/liter (dvs. én dråbe i 500.000 liter vand) i vores drikkevand. Ellers skal vandet kasseres og boringen lukkes.
Imens tillader man f.eks. 10 x højere mængder af kviksølv. 50 x højere mængder af bly og arsen. 200 x højere for nikkel. 500 x højere mængder af cyanid!!! Og hele 20.000 x højere mængder af kobber. Alle stoffer der er langt farligere end de plantebeskyttelsesmidler vi finder - men fordi stofferne er vurderet ud fra sundhedsfare og ikke ud fra politiker-principper, så er grænseværdierne langt højere.
Er det så ikke godt, med sådan et forsigtighedsprincip?
Jo, hvis ikke det havde andre konsekvenser, så var det vel fint.
MEN det betyder at folk bliver bange for at drikke vand fra hanen, selv om det reelt er super sundt. Og et betyder at der bruges mange mange ressourcer på at nedlægge boringer med vand der er sundt og godt, bare fordi politikerne ikke vil tillade at det drikkes. Og det betyder færre penge til andre og langt vigtigere velfærdsproblemer.
Og det er da tude-tosset.
I øvrigt findes masser af andre menneske-skabte stoffer i vores grundvand. De har bare heller ikke politikernes opmærksomhed og forbydes ligeledes ikke af princip. Man kunne få den tanke at så længe det ikke er landbruget der er forureneren, så er det ikke noget man vil snakke om. Og det er bare ikke i orden, med den slags bias og hetz imod et erhverv vi kan være super stolte af (se side 19-21 og 95-98+100 om f.eks flourstoffer og andre organiske forureninger):
Det er også tankevækkende at der i masser af tilfælde findes mængder af disse stoffer over krav-værdierne i GRUMO analyserne. Men det hører vi heller ikke noget om (se side 81+87).
Kilde:
https://www.geus.dk/media/20715/grundvand_1989-2017.pdf
Også bragt som Facebook Opslag HER
Tabel 21 fra GEUS grundvandsanalyse 1989-2017, angivet som kilde.
- 22-11-2018
Dyr vindmøllestrøm rammer dobbelt
Siden Facebook for knap 2 år siden annoncerede deres opførelse af en serverpark ved Odense er vi nu nået op på i alt 6 store serverpark-projekter fra hhv. Facebook, Google og Apple. Samtidig er det forventede elforbrug steget fra ca 1 TWh (1 milliard kilowatt-timer) til 11 TWh når parkerne står fuldt udbyggede.
Til sammenligning producerede alle vores vindmøller sidste år totalt 14 TWh - og dækkede der ca 40% af vores elforbrug. Da Danmark i international sammenhæng har lovet at vores elproduktion skal være helt grøn i ca 2040 betyder disse enorme merforbrug, at den i forvejen meget store regning til grøn strøm nu er blevet meget meget større.
Samtidig betyder måden vi i fremtiden afregner PSO afgift på (via skatten) at mer-prisen på den grønne strøm skal betales af Hr og Fru Jensen. Ikke af de kæmpevirksomheder der bruger løs. Samtidig opstår der med øget vindkraft et pres på den måde vi afregner el på, så vi vil se stærkt svingende strømpriser, der vil være markant højere når det ikke blæser og meget meget lave når det blæser meget – noget der igen øger PSO omkostningen via skatten. Ser vi på det hidtil suverænt billigste vindmølleprojekt nær Danmark – Krigers Flak – forventer politikerne her samfundsomkostninger til PSO og anlæg på ca 500 millioner kroner om året de første 12 år. Det er rekord lavt, men vil stadig betyde – hvis vi ekstrapolerer til de 11 TWh serverparkerne vil bruge en mer-omkostning på knap 4 milliarder kroner om året. Indirekte tilskud til 3 af verdens allerstørste og rigeste virksomheder.
Dertil skal man lægge ekstra-regningen til de resterende ca 60% af "vores" elforbrug, politikerne også har lovet skal være grøn, som så vil koste yderligere ca 6 milliarder - og i alt løber den skatteyderbetalte forventede PSO-omkostningsstigning dermed op på svimlende 10 milliarder kroner. OM ÅRET. Penge der skal tages fra sygehuse, skoler, ældre og svage, eller alternativt fra de produktive danskere der allerede lever under verdens tungeste skatte-åg. Og så har vi slet ikke snakket om den infrastruktur-udbygning i form af reservekraft, der vil være nødvendig samtidig og de store gener de over 1000 store kæmpe møller uvægerligt vil medføre, når de rager 250 m op i luften rundt omkring i Danmark.
Det bliver en dyr fremtid, energimæssigt, hvis ikke politikerne finder på andre løsninger end vind, vind, vind… og det vil særligt ramme Hr og Fru Jensen, når de skal lave morgen- og aftensmad, hvor peak-forbruget ligger og dermed vil være markant dyrest. På den måde kommer borgerne til at betale dobbelt: tilskud til serverparker om natten når strømmen er meget billig og meget høje elpriser når vi selv skal bruge strøm. Tillykke.
Allan Holm Nielsen
- 01-10-2018
Økologisk jordbrug tales meget op i medierne, men ude på gårdene kæmper man en hård og brutal kamp imod plantesygdomme og mangelsymptomer.
Resultatet er for de store afgrøder, at udbytterne er stærkt faldende i flere tilfælde - og udbytte-forskellen imellem moderne landbrug og økologisk landbrug bliver således større og større.
Grunden er simpel: udsultning af jordene og opformering af svampesygdomme og bakterier dels på såsæd og dels i jorden gør det sværere og sværere at dyrke økologiske afgrøder - stik imod den historie man forsøger at sælge i pressen.
Hvor udbytteforskellen for 5 år siden var ca 30% er den idag i gennemsnit mindst 50% - der skal altså bruges dobbelt så meget areal for at producere den samme mængde mad med økologi. En skræmmende mængde natur, der må ofres, hver gang en gård lægges om og udbytterne falder.
Politikerne er nød til at åbne øjnene og indse, at økologi er en smuk tanke og en dejlig drøm - men i naturen er det den stærkeste der vinder, og det er ikke ubeskyttede afgrøder på markerne.
Offentliggjort på Facebook 1.10.2018. Delt 167 gange og nået 24.000 personer pr 9.10.2018
- 24-08-2018
Tandlægepriser følger serviceydelsespriser
Forbrugerrådet kritiserer i bladet Tænk prisudviklingen på tandlægeydelser. Priserne er steget meget mere end nettoprisindexet, skrev de. Men det er en helt forfejlet sammenligning. For du kan ikke sammenligne en tjenesteydelse som tandlægebesøg med f.eks. prisen på TV, mælk og andre forbrugsgoder. Du skal sammenligne tjenesteydelser med tjenesteydelser.
Ser man på perioden som Tænk stiller op, er prisudviklingen for tandlægerne således 52% imod 49% for tjenestydelser generelt. Stadig større, men i det tal skal man huske at der i perioden gentagne gange er reduceret kraftigt i statens tilskud - den reduktion er derfor lagt oven i prisen, så at tandlægerne trods disse reduktioner har holdt stigningerne på niveau, er faktisk imponerende, og tænker man på, at lønindexet for danskerne generelt siden 2002 ligeledes er steget med 50%, så er realudgiften på tandlægeydelser holdt i ro.
Endnu værre (eller bedre) ser sammenligningen ud, hvis man ser på de sidste 10 år - for der er tjenesteydelser generelt steget 24% og tandlægeydelser til sammenligning blot 20% - og her er tilskuddene også reduceret, bare de sidste 3 år med hvad der svarer til 5% af prisen hos tandlægen. Tandlægernes ydelser er dermed i de senere år faldet med ca 10% i forhold til sammenlignelige ydelser fra andre fag. Og kritikken fra Forbrugerrådet er således helt malplaceret.
Desværre gravede medierne ikke i tingene inden de kastede sig over nyheden. Vi elsker jo noget at forarges over. Og politikerne sprang ligeledes på, da man jo netop har trukket en lovgiven overenskomst ned over hovedet på tandlægerne (lidt som med lærerne), og nu skal til at forhandle nye priser.
Men vil man forarges over noget, og synes man at prisen hos tandlægen er lidt for høj, så skulle man snarere prikke til politikerne. For de har over de sidste ca 25 år reduceret tilskuddet så det dengang dækkede ca 50% af regningen til idag i gennemsnit omkring 15%. Og så er det da tankevækkende at forbrugerbladet Tænk siden 2006 er steget fra 380 til idag 624 kr - altså 64% og således markant mere end tandlægepriserne. Men sådan er der jo så meget...
Bragt som læserbrev i Avisen Danmark 24.8.2018
- 26-04-2018
Flere honningbier end nogensinde før
I EU skal der snart være afstemning om fortsat godkendelse af neonikotinoider til f.eks. bejsning af rapsfrø - noget der er vigtigt for at sikre et godt udbytte med lav risiko for at skulle så om.
Et af afgumenterne fra de grønne organisationer for at forbyde neonikotinoider - som de kalder bidræber - skulle være at bierne i verden er i fare for at uddø.
Problemet med den påstand er bare, at det ikke er korrekt. Antallet af bistader i verden har aldrig været højere - og honningproduktionen er ligeledes rekord høj. Se f.eks. data fra FAOSTAT herunder.
Men det er de vilde bier, lyder argumentet så. De har det hårdt. Og det kan der måske nok være noget om. For når der er flere og flere produktionsbier til honningproduktion konkurrerer disse med de vilde bier om føde - og det presser naturligvis de vilde bier. Ligeledes slæber mange af produktionsbierne rundt på snyltere som varroamider og vira som svækker eller dræber bierne - men i bistaderne bekæmper man disse problemer med kemi (også hos de økologiske), og det gør at produktionsbierne klarer sig igennem uden for store tab. Men anderledes er det for de vilde bier hvis de smittes. De må klare sig selv.
Så alt i alt virker det uovervejet at forbyde et effektivt middel som neonikotinoider på baggrund af falske forudsætninger og begrundelser der ikke holder. Samtidig er manglen på gode alternative midler til neonokotinoder et problem - for det vil reelt betyde at landbruget kan blive tvunget til at sprøjte med meget mere skadelige midler, hvis neonikotinoiderne forsvinder fra markedet.
Så jeg håber at det bliver fornuften der vinder i EU, når nu afstemningen finder sted i næste uge. Når så en gang der findes et bedre alternativ end neonikotinoider, kan de forbyde midlet. Men indtil da, vil det være en dårlig løsnig. Særligt fordi erfaringerne har vist, at bierne ikke har fået det bedre i lande hvor man har prøvet den metode.
Kilder:
FAOSTAT
Vilde kontra honningbier
Neoniks i DK Mst.dk
Honningproduktion
Neoniks og bidød
- 28-03-2018
Hvorfor væksten i dansk gartneri lader vente på sig
I 10 år har Dansk Gartneri haft lavkonjunktur, og selv om der på papiret tjenes gode penge for tiden, har det en meget trist årsag: der er stort set ikke investeret i nye gartnerier de sidste 10 år. Afskrivningerne er derfor rekord-lave. Virksomhederne er ved at betale gælden ud og overvejer stærkt at lukke.
Men hvordan kan det være, at det en gang så hæderkronede erhverv ikke tror på fremtiden længere? Der er flere faktorer - og det betyder, at man ikke kan løse problemerne på en gang. Det kræver mange samtidige indsatser.
For det første har fagbevægelsen i en lang årrække holdt erhvervet i et jerngreb. Overenskomstlønningerne indenfor gartnerierhvervet er markant dyrere end i industrien generelt og i særdeleshed end i de lande vi skal konkurrere med. Det har erhvervet til dels omgået ved at outsource en række produkter til udlandet, som man så importerer som halvfærdige, og dels ved at udlicitere delprocesser i form af entrepriseaftaler. Men det betyder, at man er låst fast i nogle meget stive aftaler, og at fagbevægelsen hele tiden truer med konflikt så snart man prøver at manøvrere - og ser fagbevægelsen sig først sur på en virksomhed har vi jo set fra andre brancher, hvordan det går.
For det andet har energiforsyningen været meget dyr. Særligt el har været dyrt pga de høje PSO-omkostninger. Det bliver nu så småt lempet over en årrække, men den lempelse er der nok mange virksomheder der gerne vil se faktisk træde i kraft, inden de begynder at regne med den i budgettet. Dernæst er der varmeomkostningen. Her har de fleste store gartnerier idag enten fjernvarme eller naturgasvarme fra Kraftvarmeanlæg. Fjernvarmeprisen er stærkt presset, og den forestående omlægning til vedvarende energi truer med at gøre varmen meget dyrere for gartnerne. Politikerne har igen svigtet og mangler at skabe klarhed, så gartnerne afventer også her. Væksten stopper. For naturgassens vedkommende er tilskuddene til kraftvarmeanlæggene ved at bortfalde, og det vil ligeledes gøre varmen markant dyrere. Svend Aukens vision fra 1990'erne har kostet dyrt. Det oplever mange private, der er tilsluttet de såkaldte barmarksværker også. Men for et stort gartneri der bruger rigtig meget varme, kan det virkelig betyde mange penge.
For det tredie rammes erhvervet hele tiden af arbejdsmiljømæssige stramninger. Arbejdstilsynet klemmer og klemmer, så det snart ikke er lovligt at læsse sine vogne, vaske sine drivhuse, skifte glas, smøre tandstænger, blande gødning eller håndtere planter manuelt. Derudover skal udstyret kontrolleres og folkene have flere og flere kurser - igen noget der koster og som ikke skaber værdi. Det dræner kun - og intet tyder på at disse tiltag bliver mindre eller færre. Tværtimod.
For det fjerde er der den miljøpolitiske situation. Der skældes hele tiden ud på kemi og gødning - på trods af at gartnerne gør en masse for at reducere og begrænse brugen. Det betyder idag i praksis at kemi er dyrere og ofte senere, om overhovedet, godkendt i Danmark. Man kan altså bruge færre metoder til at producere effektivt, sammenlignet med vores konkurrenter i udlandet. Når man så tilmed oplever hvordan landbruget bliver hetzet i tide og utide, og man nu f.eks. ser opråb om nye klima-afgifter, noget vores nabolande igen ikke har, så bliver investeringslysten endnu mindre.
Endelig er der hele CO2-kvote problematikken. Gamle, eksisterende gartnerier har fået tildelt en kvote, som de kan holde fast i og bruge - men den bliver dels gradvist mindre og mindre, og dels bliver den ikke udvidet, hvis man bygger nyt. Dvs. et nyt gartneri på den måde automatisk har en konkurrence-ulempe i forhold til de gamle. En helt tosset og væksthæmmende politik som EU og de danske politikere har vedtaget der, og som ligeledes fastholder branchen i et dødsgreb. Og så har jeg slet ikke nævnt bankernes stærkt stigende gebyrer og kreditforeningernes meget restriktive udlånspolitik til branchen - igen noget der hæmmer og dræner branchen unødigt.
Så hvem tør investere to- eller tre-cifrede millionbeløb i et produktionsapparat med en lang afskrivningshorisont, hvis lønninger, energiomkostninger eller afgifter lige pludselig risikerer at eksplodere, og man efterlades i en konkurrencemæssigt ugunstig situation i forhold til udlandet? Ikke ret mange. Måske et par cannabis-producenter med dybe lommer. Men det er så også det.
Hvorfor fortæller branchen så ikke bare det her til politikerne? De kan jo ikke være interesserede i at 10-20.000 arbejdspladser forsvinder. Skulle man tro. Men politikerne ved det udemærket godt. Gartnerne blev f.eks. først spist af med en løgn om at det var EU der forhindrede at man fjernede PSO-afgiften, og imens blev de malket i årevis. Viljen til at gøre noget mangler alvorligt. Så indtil den genfindes og faktisk implementeres, så vil branchens nedtur fortsætte. Desværre. For dansk frugt og grønt testes igen og igen som det sunde valg, der indeholder mindst sprøjtemiddel og som er produceret mest ansvarligt.
Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende d. 28-3-2018
- 21-12-2017
Vidste du, at vejsalt og pesticider har det til fælles at de havner i naturen og i for store mængder har en skadelig virkning på f.eks. drikkevandet - men vi bruger ca 100 x mere vejsalt end pesticider, og udbringningen sker meget mere koncentreret.
Glyphosat (Roundup) og vejsalt har desuden ca samme LD50 (giftighed), men hvor glyphosat bindes og nedbrydes i jorden udvaskes vejsalt til grundvandet. Særligt under byerne er det helt galt.
Både vejsalt og pesticider er med til at gøre vores liv lettere og sikrere - men de skal begge bruges med omtanke.
Glædelig jul.
(Bragt som FB opslag 21.12.2017 - delt 144+ gange)
- 11-12-2017
Radius vil hæve forbrugerprisen på el fra ca 40 til ca 80 øre i perioden 17-20. De begrunder prisstigningen med dyrere el i netop dette tidsrum, og vil have forbrugerne til at flytte forbruget. Men er merprisen på el reelt så høj netop der?
Svaret er ganske kort og klart: NEJ! Ser man på Nordpoolgroup.com som er den el-børs der håndterer elsalg i Danmark, er der ganske rigtigt en top op elpriserne omkring kl 17-20. Men den er slet ikke så stor som Radius opstår. Faktisk er den kun en tiendedel så stor: merprisen er ca 4 øre pr kWh. Ikke 40.
Så som forbruger/virksomhed skal du ikke finde dig i en så voldsom prisstigning. Det er ikke rimeligt og der er ikke fakta bag beslutningen. Snarere en iskold kalkule om at få flere penge i kassen.
- 03-12-2017
Pesticidforbrug stærkt faldende
Trods et i forhold til udlandet lavt pesticidforbrug, kritiseres dansk landbrug og gartneri gang på gang for anvendelsen af pesticider. Pesticider er nødvendige for at sikre et højt udbytte uden stor risiko for udbyttetab. Sammenlignet med f.eks. økologi betyder det, at udbyttet på en moderne dyrket mark typisk er 50-100% højere. Se anden artikel her på siden.
Landbrug og gartneri søger dog alligevel konstant at reducere forbruget af pesticider. Dels fordi midlerne er meget dyre og dels fordi forbrugerne efterspørger sikre og så pesticidfrie fødevarer som muligt.
Dette arbejde har over de sidste godt 30 år resulteret i en reduktion i det samlede pesticidforbrug med to-trediedele - fra omkring 7500 ton i 1983 til 2600 ton i 2015.
Indenfor de forskellige kategorier, er forbruget mindsket mindst, indenfor vækstreguleringsmidler (såkaldte stråforkortere), primært fordi de bruges meget i prydplanter, og dermed ikke i spiselige afgrøder. Der er dog stadig sket næsten en halvering af forbruget. Reduktionen er anden mindst - ca 60% - inden for herbiciderne (ukrudtsmidlerne), og mest indenfor insecticider (insekmidlerne) og fungicider (svampemidlerne) hvor reduktionen er ca 70%.
At der er reduceret så meget i forbruget betyder dog ikke at erhvervene holder op med at reducere. Der arbejdes hele tiden hårdt på at bruge så få og så skånsomme midler som muligt - så dansk-producerede varer kan bibeholde sin føreposition som nogen af de mest sikre fødevarer i verden.
- 13-04-2017
Vi hører meget i medierne for tiden om arbejdstid, pensionsalder og nedslidning. Og fra en af fagforeningerne var man oprørte over at folk skulle arbejde halvdelen af den tid de var vågne på - eller mere hvis den fleksible arbejdsuge på op til 42 timer blev indført.
Det fik mig til at regne lidt efter - for kan det virkelig passe at vi går på arbejde halvdelen af vores vågne liv?
På en enkelt dag kan det godt passe - hvis man sover 8 timer, er man vågen i 16 - og et fuldtidsjob er typisk 8 timer - så løseligt lyder det rigtigt nok. Meeen. Der er jo mange dage hvor man ikke er på arbejde.
En typisk fuldtidsansat person lægger omkring 1600 arbejdstimer på arbejdspladsen om året - og sammenholder vi det med at vi på et år har 365 x 16 vågne timer, giver det i gennemsnit 27% af de vågne timer man er på arbejde - langt fra de påståede 50% - og i snit en arbejdsuge på 30 timer fordelt over året - ikke 37 som vi bilder os ind.
Ser man over et helt liv bliver det endnu bedre - for regner man med at en person lever i 80 år - og regner vi endda skoletiden med som arbejdstid, lige fra børnehaveklassen, er man på arbejde ialt 20% af ens vågne tid fra man bliver født til man dør - eller lige godt 3 timer om dagen. Den reelle arbejdsuge i gennemsnit over et liv er på den måde blot 22 timer. Fraregner vi skoletid, ledighedsperioder, orlov, barsel, sygeperioder osv osv. bliver det langt mindre.
Det er altså højest 20% af vores vågne liv vi bruger på at uddanne os og tjene de penge vil skal leve af og som vi skal holde samfundet kørende for. De resterende 80% vågne timer bestemmer vi selv over - med fritidsaktiviteter, familie og venner. Foruden at natten jo også er vor egen ;-)
Bragt i Fyens Stiftstidende 13.4.2017.
- 30-10-2016
Økologisk landbrug bliver mere og mere populært, bl.a. fordi der gives store driftstilskud ved omlægning. Således forventes det, at der i 2017 vil blive påbegyndt omlægning af 40.000 hektar dansk landbrugsjord til økologi - noget Staten - altså skatteyderne - giver små 100 millioner kroner i tilskud til.
Det er forståeligt nok, at moderne konventionelle landmænd vælger at lægge om i tider som disse, hvor det er svært at tjene penge og hvor der er store tilskud at hente. Men hvad betyder det for udbytterne og for naturen?
Ser vi i statistikkerne for moderne konventionel kontra økologisk produktion for årene 2012-15 er de gennemsnitlige udbytter følgende:
| Udbyttetal for 2013-15 | Konv | Øko | Merareal krævet |
| Danmarks Statistik tabel Jord2 | gn.snit | gn.snit | for samme udbytte |
| 6.1. Vårbyg (høstudbytte), hkg. pr. ha | 58,4 | 42,1 | 39% |
| 6.2. Hvede (høstudbytte), hkg. pr. ha | 78,3 | 39,2 | 100% |
| 6.3. Ærter (høstudbytte), hkg. pr. ha | 42,2 | 32,0 | 32% |
| 6.4. Raps (høstudbytte), hkg. pr. ha | 41,4 | 27,8 | 49% |
| 6.5. Kartofler (høstudbytte), hkg. pr. ha | 307,8 | 162,9 | 89% |
| 6.6. Industrikartofler (høstudbytte), hkg. pr. ha | 450,3 | 225,3 | 100% |
Tallene betyder, at hvis f.eks. et areal med moderne konventionelt hvede omlægges til økologisk, forventes det, at der skal bruges 100% mer-areal for at have samme udytte. Omlægges alle 40.000 hektar altså til hvedeproduktion, skal der dyrkes hvede på ekstra 40.000 hektar = 400 kvadrat-kilometer land, for at udbyttet fastholdes.
Da verdens fødevareproduktion stiger pga stigende efterspørgsel, vil det altså sige, at man et eller andet sted i verden skal dyrke mere hvede, for at folk får stillet deres sult. Man skal altså pløje nye 400 kvadratkilometer natur op for at producere de manglende fødevarer, hvis status quo mht fødevareforsyning skal fastholdes.
Til sammenligning er f.eks. Rold Skov i Danmark 80 kvadratkilometer.
Det er på den baggrund svært at se det natur-venlige i de massive omlægninger der sker.
- 03-03-2016
I medierne og reklamerne kan man ofte læse om økologiske produkter, og kigger man lidt med hos de grønne organisationer eller partier, har de travlt med at forklare hvor godt økologi er, og hvordan det er fremtiden for vores fødevareproduktion.
Ingen af parterne er dog meget for at forholde sig til de problemstilliger som økologi medfører – f.eks. som man kunne læse i Fyens Stiftstidende d. 5.2. at økologiske æbleavlere må kassere 40% af deres frugt pga æbleskurv – et problem der let kunne undgås med helt simple og ret uskadelige kemiske sprøjtemidler.
Fortalerne er heller ikke meget for at forholde sig til problemet om næringsstofmangel og at udbytterne på de jorde man dyrker økologiske afgrøder på ofte er 30-40% lavere end med moderne metoder. Vi skal bare spise mindre kød, lyder argumentet, når det påtales at bare en omlægning af den danske hvedeproduktion til økologi ville kræve et mer-areal på størrelse med Fyn, for at dække det udbyttetab det vil medføre.
Ser man på hele næringsstof-kredsløbet, så mangler de økologiske metoder at løse problemet med næringsstof-tab. Dels ved gødskning og nedsivning – og dels ved at varer der sælges og fortæres eller kasseres af forbrugerne ender på lossepladsen eller i havet, snarere end tilbage på marken. Det lukkede kredsløb er brudt og der tabes konsekvent næringsstoffer på denne måde. Disse næringsstoffer skal man have tilbage, hvis økologernes marker ikke skal udpines – og det gøres i dag ved at tilkøbe f.eks. uøkologisk gylle og bruge diverse ”natur”-gødninger, der graves op og bruges som næringsstof-tilskud. Problemet med denne fremgangsmåde er, at disse ressourcer er begrænsede og at effektiviteten af næringsstofferne ofte er ringe, pga næringsstoffernes optagelighed er dårlig og svært tilgængelig for planterne på denne form. I praksis gør økologerne altså præcis det samme som moderne landmænd mht gødning: tilførerer det der mangler fra andre kilder end dyr og kompost. De begrænser bare sig selv til meget få valgmuligheder og taber dermed både næringsstoffer og udbytte.
At økologi samtidig vil medføre op imod dobbelt så høje fødevarepriser som vi generelt har i dag, og at dette vil slå bunden ud af særligt de arbejdsløses og børnefamiliernes budgetter, har man heller ikke nogen løsning på, ud over at man jo kunne momsfritage økologiske fødevarer – og dermed indirekte støtte produktionen – der i øvrigt allerede får markant mere støtte end moderne landbrug.
Man får let den tanke, at grønne og politiske økologi-fortalere har taget skyklapperne på og blot vælger at ignorere problemerne, eller beder andre om at betale meromkostningerne for deres ideologi igennem tilskud og omfordeling – og det er ærlig talt en skidt fremgangsmåde.
Men hvad er så løsningen? Løsningen er at gøre det som mennesker hele tiden har gjort. Udvikle bedre metoder. I praksis har f.eks. danske tomat- og agurkeavlere i mange år brugt en metode der hedder Integreret Produktion – eller IP. Med den metode bruger avlerne først og fremmest naturlige svampe og nyttedyr til at bekæmpe skadevoldere – men hvis disse metoder viser sig utilstrækkelige kan de sprøjte, rydde op og starte forfra. Det har vist sig ganske effektivt og gør at danskavlede tomater og agurker i dag i praksis er fri for sprøjtemidler – hvad enten der er tale om varer mærket med et Ø eller ej.
Det samme foregår også i landbruget – om end langsommere fordi det er sværere at rydde op ude i den frie natur, i forhold til i et drivhus. De mest skadelige midler er fjernet og erstattet af mildere. Man gøder først og fremmest med naturgødning, og sekundært med kunstgødning. Man bruger kosttilskud som zinkoxid frem for antibiotika – noget der gør at danske landmænds antibiotikaforbrug ligger blandt de laveste i EU. Man udvikler metoder så man kan gødske ud fra plantemålinger og jordbundsanalyser i stedet for bare blindt at smide gødning på markerne – og sådan kunne man blive ved.
Udviklingen løber hele tiden i den rigtige retning og imod mildere, mere effektive og mere skånsomme metoder. Landmænd og gartnere er ikke interesserede i at ødelægge naturen – de lever jo af den og skal avle deres afgrøder på marken og i drivhusene i mange år endnu. De har ikke mulighed for bare at springe et led i kæden over, tage skyklapperne på og ignorere når tingene ikke hænger sammen. Derfor er økologien, som den er udformet i dag, en utopi. Kæden er knækket – og i stedet for at acceptere dette faktum og hjælpe alle landmænd ligeligt, gør politikerne og grønne organisationer deres bedste for at ignorere fakta og slå nogle af verdens dytigste landmænd oven i hovedet. Det er ærlig talt hverken klogt eller rimeligt.
Allan Holm Nielsen
Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 3-3-2016
- 14-07-2015
I forgangne uge var der en dag, hvor danske vindmøller dækkede 140% af det samlede danske elforbrug. Grønne interessegrupper klappede i deres små hænder og jublede. Grøn energi havde sejret.
- De ignorerede totalt det faktum, at kun ca 2% af verdens energiproduktion kommer fra grøn energi som vind og sol – og at udbygningen slet ikke kan følge med den løbende stigning i energiforbrug.
- De ignorerer også, at grøn energi i Danmark har kostet 1000-vis af arbejdspladser, og stadig truer atter tusinder, i virksomheder, der ikke er rentable her hjemme længere – pga den høje pris den grønne energi koster.
- De ignorerer, at man på en sådan dag, hvor vi er mere end selvforsynende sender for 1 mio kr grøn strøm ud af landet hver time - kvit og frit – og at det er skatteborgerne og virksomhederne, der betaler prisen for dette grønne feel-good eventyr.
- De ignorerer, at hver en kWh sparet i Danmark, blot medfører faldende CO2-kvote priser og billigere sort energi til vores nabolandes konkurrerende virksomheder, som allerede stjæler vores ordrer og job.
Danmark har virkelig brug for mere realistisk grøn politik. En der ikke skader mere end den gavner, og som ikke kræver konstant politisk indblanden. Det var der en politiker, der gik til valg på, men han har lige meldt pas, og affundet sig med, at der intet vil ske på hans vagt i denne valgperiode. Det energiforlig, der er tegnet, og som viderefører og udbygger ovennævnte absurde situation, får lov at bestå.
Men hvad kunne man gøre anderledes?
Ser vi logisk på det, så er grøn el faktisk billigere end sort el, når man medregner afgifterne. Problemet er, at man også betaler grønne afgifter af grøn el. Og det er jo helt sort. Lod man grøn el være grøn - og dermed afgiftsfri - ville private og afgiftsbetalende virksomheder helt automatisk have et incitament til at købe den. Kun de meget energitunge virksomheder, har brug for den sorte, billige strøm. Gjorde man altså grøn el afgiftsfri, ville markedet helt automatisk tilpasse sig, så grøn el dækkede netop den andel af vores elforbrug, som har behov for og råd til at købe den. Resten kunne slippe. Markedsmekanismerne ville kunne regulere markedet, helt uden politikernes konstante indblanden.
Så ville der jo mangle en masse milliarder i statskassen! Ville politikerne hurtigt himle op om. Og det ville der da, alt andet lige. Men til gengæld kunne man spare en masse offentlige ansatte, der ikke skulle administrere de mange afgifter og refusionsordninger. Man ville kunne spare en masse tilskud til grøn energi. Og man ville få skabt og fastholdt 1000-vis af job, der så ville holde folk i arbejde, så de betalte skat i stedet for at ligge til last for samfundet og trække på de offentlige kasser. Så alt andet ville ikke være lige. De dynamiske effekter ville givet vis endda opveje de mankoer, der opstod. Og det var vel ikke så ringe endda.
Se, det kunne være en herlig vision for en grøn realisme-minister. Men det bliver som sagt ikke til noget. Det er åbenbart bedre at lappe på dyre og dårlige politiske studehandler og kompromiser, hvor afgifter indføres med afgumenter om adfærdsregulering og miljø, imens de i virkeligheden handler om skatter og provenu – til trods for at danskerne allerede er verdens hårdest beskattede folk – og lafferkurvens top for længst er passeret.
Hvorfor ikke droppe hele det store regulerings-cirkus og bruge sin sunde fornuft?
Bruge lidt grøn realisme.
Allan Holm Nielsen
Bragt i Fyens Stiftstidende 14.7.2015
- 21-12-2014
Dansk landbrug er i verdenseliten på en lang række områder - dyrevelfærd, miljøhensyn, løn- og arbejdsvilkår, varekvalitet. De skaber job i 10.000-vis og eksporterer for milliarder. Man kunne fristes til at kalde de danske landmænd verdensmestre i landbrug.
Alligevel har landmændene den nye fødevareminister på nakken og organisationer som 3F og Dansk Naturfredningsforening revser landmændene i tide og utide. Det er stadig ikke godt nok.
Så EU-krav overimplementeres, der stilles konstant større og større krav til produktion og arbejdsforhold, indføres nye kontroller og større bøder. Og bøndernes produkter bruges tilmed i handels-boycot overfor lande som Rusland - til stor skade for erhvervet.
Det kan vi som danskere simpelthen ikke være bekendt!
Landmændene har fortjent ros og anerkendelse, for at de har skabt verdens bedste landbrugsproduktion. Naturligvis kan selv en verdensmester bliver bedre, men det er ikke rimeligt at behandle de dygtigste i klassen som om de var de dårligste, og konstant være på nakken af dem med pisk og trusler.
Nytårsfortsættet for fødevareministeren og diverse interesseorganisationer bør derfor være, at begynde et positivt og anerkendende samarbejde med et erhverv vi kan være stolte af. Et erhverv som repræsenterer Danmark på bedste vis, og hjælpe erhvervet til at blive endnu bedre. Men hjælpe med en gulerod i stedet for pisk. Det ville være til større gavn for alle - landmænd og danskere til fælles.
Godt nytår!
Bragt som læserbrev i Fyens Stiftstidende 21.12.2014
- 11-11-2014
OW Bunker var en af danmarkshistoriens største successer. Med en omsætning på mere en 90 milliarder kr årligt skabte den sig en milliardformue på få år, og gav ejerne en milliardgevinst ved børsnotering i marts 2014.
Men det stoppede brat, da ledelsen havde satset forkert på forventningen om brændstofudvikling.
På bare én uge tabte OW Bunker alt på gulvet. Over 1,6 milliarder kroner i tab - hvordan kunne det gå så galt?
Meget tyder på, at det der primært væltede læsset var et sats på futures i skibsbrændstof. Med en prisaftale på mere end 1 million tons i et marked med faldende oliepriser betød det, at virksomheden havde satset på stabile eller stigende energipriser, imens markedet ville det modsatte. Priserne faldt.
Med en pris på 1 million dollar for hver dollar olieprisen faldt, tabte firmaet næsten 200 millioner dollar - eller ca 1 milliard kroner - og det knækkede den.
Ledelsen havde mistet alt - og meget tyder på, at man tilmed havde brugt den gamle læresætning fra den slags handler: When in trouble, then double - og at det blot have forværret problemerne.
Hvad kan vi så lære af det?
Vi kan lære, at man i energispørgsmål skal være særdeles varsom med at sætte alt på ét brædt, og at man skal lade være med at tro, at man kan spå om fremtiden. For der sker hele tiden nye landvindinger og nye teknologiske udviklinger der gør at markederne ændrer sig. Læg dertil, at krige og stridigheder kan få priserne til at både stige og falde, så har man en veritabel krudttønde i et allerede meget volatilt marked.
Tager men ét skridt tilbage, og ser på den danske regerings energipolitik, løber det derfor hurtigt én koldt ned af ryggen. For regeringen og klimaministeren har lavet præcis samme fejltagelse som OW Bunker. Satset på stigende energipriser.
Med milliard-investeringer i vind-energi, der kun var rentabel i et marked med stigende elpriser, har regeringen sendt milliardregninger til de danske forbrugere og virksomheder i form af PSO afgifter. Det koster hver dag konkurrenceevne og sender job i 1000-vis ud af landet.
For at gøre ondt værre, ser det nu ud til, at klimaministeren vil lave præcis samme When in trouble, then double satsning som OW Bunker, og bygge flere vindmøller. Massivt flere.
Dermed kan regeringen og ministeren ikke bare slavebinde danskerne i årevis fremover - de kan reelt vælte læsset og sende dansk økonomi i en dødsspiral, hvor vi ikke blot mister nogle få 1000 arbejdspladser, men på sigt sender økonomien i ruin.
Vil vi virkelig lade det ske?
Hvis man tror klippe fast på CO2 dommedags-scenariet, var der så ikke klogere ting vi kunne gøre? Forske i et økonomisk rentabelt alternativ f.eks.? Er den bedste løsning virkelig at sende landet på randen af en økonomisk katastrofe? Hvis ikke den øvrige verdensbefolkning følger trop, er en CO2 indsats fra dansk side jo nyttesløs.
Hvornår kommer fornuften tilbage i klimaministeriet, og hvornår får borgerne øjnene op for hvor alvorligt det her er?
Allan Holm Nielsen
- 06-10-2014
Svine-MRSA - det mindste problem
Den megen spalteplads, der optages af diskussion om farligheden af svine-MRSA er på mange måder uforståelig.
Ikke at en potentielt dødelig sygdom skal negligeres - men der mangler måske lidt perspektivering. Særligt når man tænker på, at regeringen nu overvejer at indføre en offentliggørelse af svinefarme, der er blevet testet positive overfor svine-MRSA - og dermed stigmatisere de mennesker, der bor og arbejder der.
Så hermed lidt facts og tal:
I perioden 2009 til 2013 er der i alt 1241 danskere, der er døde af blodforgiftning med stafylokokker. Heraf var 27 smittede med MRSA-typer - og af disse 27 var de 3 af svine-MRSA typen.
Vi taler altså om en debat, der fokuserer på 3 dødsfald ud af 1241 - 1238 kategoriseres åbenbart som hændelige og helt unødvendige at diskutere. Yderligere taler vi om at dødsfald som følge af svine-MRSA blot udgør 11% af de samlede dødsfald pga resistente stafylokokker. De resterende 89%, der stammer fra hovedsageligt hospitalsvæsenet selv, er heller ikke interessante.
Måske skulle man starte med at fokusere på hvorfor man ikke redder folk fra at dø af IKKE RESISTENTE bakterier først. Det er den virkelige skandale. Disse mennesker kunne jo reelt have været kureret med helt almindelige antibiotika. 1214 liv kunne være reddet siden 2009.
Derefter burde man nok fokusere på hospitalernes egne resistens-problemer - og så til sidst, kunne man fokusere på svine-MRSA. Det ville være mest logisk, ud fra omfanget af problemerne, og ud fra det faktum, at svine-MRSA er den mindst sygdomsfremkaldende af de nævnte typer, simpelthen fordi bakterierne er tilpasset miljøet på svin og ikke på mennesker.
Men så ville Dan Jørgensen (S, fødevareminister) naturligvis ikke kunne revse sit yndlingsoffer: de danske svinebønder - og valgkampen er jo lige skudt igang...
Bragt som læserbrev i Fyens Stiftstidende 6.10.2014 i let forkortet udgave.
- 26-06-2014
Vi hører for tiden meget om manglende lighed, og GINI-koefficienter. Men debatten er skinger og ofte ganske unuanceret. For de færreste forstår reelt beregningerne og når man så ikke uddyber debatten, bliver indtrykket forkert.
GINI-koefficienten er en teknisk beregnet størrelse. Den er et udtryk for hvor tæt man er på at alle tjener det samme hele tiden - uanset alder, ancienitet, uddannelse, ansvar, risiko. Et øjebliksbillede af indtægtsfordelingen. Når den er 0 er alle lige. Er den 1, er det én person, der tjener alle pengene i den undersøgte gruppe. I Danmark er den knap 0,30. Men er det meget eller lidt? Ser vi på Danmark, så har vi en gennemsnitsindtægt på ca 286.000 kr pr person pr år. Det fordeler sig fra studerende, der tjener små 100.000 pr år, og til direktørerne, der tjener millioner. En ganske stor spredning, kan man sige. Er det nu også rimeligt?
Ser man på én persons livstidsindkomst, er det nok rimeligt for de fleste, at man i starten, hvor man står uden uddannelse og uden erfaring, tjener mindre. Typisk starter man således på SU og med et studiejob.
Antager vi f.eks. at én person som studerende tjener 96.000 kr/år i 10% af tiden de har en indtægt (altså ca 5-6 år), derefter arbejder i lavtlønnede job i 15-18 år til 336.000 kr/år, så får et bedre job pga erfaring til 420.000 kr/år og slutter som specialist i 5-6 år til 600.000 kr/år – for endelig at gå på pension og tjene 180.000 kr/år resten af tiden, og indiblandt dette går i perioder som arbejdsløs/sygemeldt/på barsel til 192.000 kr/år – så vil man i løbet af sin livstid have en GINI-koefficient for indkomst-fordelingen over livet på 0,29 og en gennemsnitlig årsindkomst på 286.000 kr – altså præcis den samme som vi som danskere har i gennemsnit.
Hvis vi altså antager, at alle indbyggere i et land følger dette mønster, lav indtægt til at begynde med, og højere senere – vil vi stadig teknisk komme frem til en GINI-koefficient for landet på 0,29 – trods det, at alle faktisk tjener præcis det samme i løbet af deres liv. Hvis man som specialist til sidst ender med at kunne tjene mere – lad os sige 1 mio kr/år - vil GINI-koefficienten stige til 0,42. Men ligheden vil reelt være præcis den samme, og samfundets velstand, betydeligt bedre. Derfor er GINI-koefficienten et skidt mål for lighed. For folk kan reelt være 100% lige over en livstidsindkkomst, og alligevel måles landet som om, at der er ulighed.
Tager du ydermere en kontanthjælpsmodtager på under 30 år i Danmark, så får de pt ca 5.800 kr/måned. Sammenliget med verdensbefolkningens indtægter, så placerer en sådan indtægt kontanthjælpsmodtagerne i de 18% højest lønnede i verden, og så har man ikke en gang medregnet værdien af f.eks. frit sygehusvæsen, tilskud til dit og dat og alle de andre ”gratis” glæder som velfærdsstaten forsørger. Skal vi altså have ligeløn i hele verden, vil selv de lavest lønnede danskere skulle forvente at blive væsentligt mindre velhavende, end de er i dag. Men det budskab har venstrefløjen helt glemt, midt i hele ligheds-euforien. Og med god grund. For hvor mange venstrefløjspolitikere har lyst til at fortælle kontanthjælpsmodtagerne at de reelt er rige, og skal aflevere en stor del af deres velstand til mindre bemidlede rundt omkring i verden – hvis lighed er målet? Det vil næppe give ret mange stemmer.
Der er med andre ord behov for at få nuanceret debatten. Sammenlignet med resten af verden er vi super-rige i Danmark. Også kontanthjælpsmodtagerne. I virkeligheden handler debatten nok mest om misundelse. Hvis naboen har det ringere end os selv, er vi glade. Alternativt er vi forurettede og bliver skingre i vores piveri. Vi er derfor nød til at se på helheden, livstidsinskomster, købekraft, skattebetaling og ”gratis” goder, hvis vi skal lave en reel vurdering af hvad man får og hvordan uligheden i Danmark og verden fordeler sig. Fjerner man guleroden ved at dygtiggøre sig, yde en ekstra indsats, virkelig gøre sig umage, så ryger sammenhængskraften også. Og det vil være katastrofalt for velfærdssamfundet. Det synes jeg politikerne bør skylder vælgerne at forklare, så borgerne ikke misinformeres og stikkes blår i øjnene hele tiden.
Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 26.6.2014
- 25-05-2014
Mennesker kendetegnes ved at udvise følelser, og handle uselvisk. Det skal forståes derhen, at man som menneske er villig til at give noget for at andre kan få det bedre. Vi hjælper hinanden. De svageste må ikke lades i stikken, og de skal hjælpes til også at få et godt liv. Lykke, snarere end overlevelse, er målet - for overlevelse regnes af mange som en selvfølgelighed. Der er jo masser af mad, og bliver man syg, kan man oftest bare få en pille med medicin, og blive rask igen.
Med denne form for medmenneskelighed forsøger man at sætte én af naturens aller-vigtigste funktioner ud af kraft: selektion. Hele Darwins udviklingsteori bygger på dette natur-fænomen, som igennem millioner af år har sikret at livet på jorden har udviklet sig, og konstant har forandret sig. Men nu har mennesket besluttet, at det skal være slut. Vi vil ikke have naturlig udvikling og selektion, vi vil selv bestemme hvem og hvad der skal leve, og hvad der skal dø. Vi vil bestemme over naturen.
Gennem opfindelsen af f.eks. antibiotika har man reddet millioner af liv. Problemet er bare, at bakterierne ikke har tænkt sig at gøre som vi siger, og holde op med at udvikle sig. De fortsætter den naturlige selektionsproces, og bliver stille og roligt mere og mere dygtige til at overvinde de midler vi opfinder til at slå dem ihjel. De bliver resistente. Det vil ske - det er kun et spørgsmål om hvornår.
De MRSA staffylokok-bakterier, der i denne uge har slået en Fynbo ihjel, er et produkt af denne selektion og af vores medmenneskelighed. Bakterierne er ikke et produkt af en svineavlers produktion. For uanset om han havde haft grise i sin stald eller ej, ville bakterierne være blevet udviklet. Det er kun et spørgsmål om hvor og hvornår. At man forsøger at bilde folk ind, at bare vi i Danmark skifter om til økologisk produktion, så bliver alting godt igen, gør kun ondt værre. For dermed vil produktionen af svin blot flytte hen, hvor der bruges endnu mere antibiotika. Og dermed bliver problemet kun værre. At tro, at vi så bare kan undlade at spise kød, og så er alting godt, holder heller ikke. For alene den stadig stigende mængde antibiotika, der bruges til at behandle mennesker rundt omkring i verden, vil med tiden alligevel føre til multiresistente bakterier.
Hvad er så løsningen? Løsningen er i hvertfald ikke at hetze danske landmænd og virksomheder, der gør deres yderste for at minimere forbruget. Det er heller ikke at gå i panik og mure sig inde i en steril boble. Løsningen er at tænke sig om og være realistisk. Holde sig så sund og rask som muligt. Tilberede sin mad så omhyggeligt som man kan, og i øvrigt udvise omhu med almindelig hygiejne. Særligt på hospitalerne, hvor de indlagte ofte har åbne sår og i forvejen er svækkede. Men der findes ingen garanti for, at livet ikke en dag slutter. Faktisk kan jeg garantere det modsatte. Om det bliver under en bus på vej hjem fra købmanden, med et slagtilfælde efter at have elsket med konen, eller som offer for en skrap bakterie. Så det gælder om at nyde livet mens vi kan. Det er i virkeligheden nok det mest menneskelige træk, vi overhovedet har.
Bragt som opinions-indlæg i Fyens Stiftstidende 25.5.2014
- 11-05-2014
Roundup – fakta og perspektivering omhandlende giftighed
Danmarks Naturfredningsforening (DN.dk) har for tiden meget fokus på rent drikkevand, og påpeger ofte, at man finder ”gift” i drikkevandet, og må lukke boringerne.
Det er korrekt nok – og det er naturligvis bekymrende, at ”noget” der ikke tidligere har været i drikkevandet, nu pludselig dukker op. Men hvor alvorligt er problemet, og er der reelt tale om ”gift” i den giftige forstand. Kan man, med andre ord, dø af det?
Stoffers giftighed fastsættes ved en værdi man kalder LD50. Det er den mængde stof man skal give rotter, før at 50% af rotterne dør, sådan groft forklaret.
For glyphosat, som er aktivstoffet i Roundup, er LD50 5,6 g pr kg legemsvægt. Oversat til menneske-termer, vil man altså anslå, at en mand på 80 kg skal indtage 448 g rent glyphosat for at der er 50% chance for at dø af det. Et typisk kommercielt produkt, som Roundup Extra, indeholder 7,2 glyphosat pr liter. Dermed skal en voksen mand altså drikke 62liter ren, ufortyndet Roundup Extra for at indtage hvad der svarer til LD50.
Til sammenligning er grænseværdien for hvornår en vandboring klassificeres som forurenet, og må lukkes på 0,1 mikro-gram glyphosat pr liter – altså 0,0000001 g pr liter – eller én 10-milliarddedel. Det er en grænseværdi, der er fastsat politisk. Den har intet med en konkret giftighed eller farlighed at gøre. Det handler mere om, hvor lidt der skal være, før man med sikkerhed kan måle det. Altså en såkaldt detektionsgrænse.
Skal en mand på 80 kg altså drikke glyposat-forurenet drikkevand, der ligger på grænseværdien, nok til at nå LD50, skal han altså drikke 4.480.000.000.000 liter vand. Det er det samme som 4 kubik-kilometer vand. Godt og vel. Altså 4 terninger på hver én kilometer i højde-bredde-dybde. Det er ret meget.
Sammenligner vi giftigheden af glyphosat med f.eks. almindeligt køkkensalt, så har køkkensalt en LD50 på ca 3 g pr kg legemsvægt. Eller næsten en dobbelt så høj giftighed som glyphosat. Og køkkensalt tilsætter vi frivilligt vores mad i helt ren form i store mængder. Uden i øvrigt at skænke det megen tanke, ud over, at det jo smager godt.
Konsekvensen af denne lave grænseværdi og unuancerede debat omkring giftighed er, at mange mennesker vælger at købe flaskevand i stedet. Det er jo renset og godt. Det har et firma sat sit navn på. Checktegn.
Men flaskevand indeholder masser af uønskede stoffer. F.eks. phtalater. Et af de mere udbredte, BBP, kan findes i flaskevand, og videnskabelige analyser har vist, at forekomsten i vandet ofte ligger i størrelsesordenen 1-5 mikrogram pr liter vand. Altså 10-50 gange mere, end grænseværdien for glyphosat. Phtalater er dels hormonforstyrrende – og dels kan de virke kræftfremkaldende. BBP har dog ikke akut giftighed som sådan, og har en LD50 på ca 2,3 g pr kg legemsvægt. Altså godt det dobbelte af glyphosat og mere end køkkensalt.
Opsummeret betyder det, at mange – af frygt for et mindre skadeligt, og langt lavere forekommende herbicid – vælger at drikke flaskevand, der indeholder flere og farligere stoffer. Det skader altså mere end det gavner.
Andre igen vælger at drikke f.eks. sodavand og andre læskedrikke – og indholdet af skadelige stoffer i disse overgår i markant højere grad indholdet i flaskevand.
Der er altså endnu værre.
Så opfordringen til Dansk Naturfredningsforening skal herfra lyde, at det er fint nok at bekymre sig om fremtiden og oplyse om potentielle problemer. Men ”oplyse” er det operative ord her. Gennem hetz og overdrivelse, gør man kun problemerne værre.
Kilder:
http://www.tidsskriftetvaekst.dk/Milj%C3%B8.6360/Mere-glyphosat-i-grundvandet.341.aspx
http://mst.dk/media/mst/69877/Fakta1%20om%20glyphosat%20og%20grundvand.doc
http://toxnet.nlm.nih.gov/cgi-bin/sis/search/a?dbs+hsdb:@term+@DOCNO+2107
http://www.middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=51107
J Toxicol Sci. 2011 Aug;36(4):469-78. Phthalates residues in plastic bottled waters.
Print - 17-04-2014
En frisk og dejlig dag. Vindmøllerne snurrer lystigt. Det må være godt for økonomien, tænker man.
Faktisk dækker vindmøllerne lige nu 120% af Danmarks elforbrug - og det betyder en overproduktion af el på godt 1600 MW kl. 15:33.
På el-børsen kan man dog samtidig se, at elprisen er lav - omkring 18 øre pr kWh - så når f.eks. Anholt Havmøllepark er garanteret en el-pris på 105 øre pr kWh de producerer, betyder det at resten skal betales via PSO afgiften.
Vindmølleparken får altså en pris der er næsten 6 gange højere end markedsprisen. Og reelt sendes al strømmen ud af landet - ja faktisk sendes 4 gange så meget ud, for Anholtparken producerer "kun" 400 MW.
Det betyder, at vi en dag som i dag vil forvente at sende strøm for ca 30 mio kr ud af landet, og modtage en betaling herfor på ca 7 mio. Forskellen - ca 23 mio kr - er rent tab, som skal dækkes af de danske elforbrugere. Dvs. dig og mig og landets virksomheder, via PSO afgiften.
God påske til Sverige og Tyskland.
Håber I nyder den billige, grønne strøm fra Danmark.
Og jobbene der følger med.
Offentliggjort på Facebook - delt 44+ gange - og på 180grader.dk
- 20-01-2014
2013 - et uheldigt år for danske gartnere
For godt et år siden beskrev jeg i en kronik her i avisen, gartnernes situation i Danmark. Flere af de store gartnerier var lukkede eller på vej ud af landet. I mellemtiden har der været massivt pres på regeringen for at den skulle gøre noget der kunne stoppe virksomhedsflugten og sætte gang i væksten.
Men hvad er sket?
Regeringens plan om at lave en afgift på lastbilkørsel, blev heldigvis ikke til noget. Ligesom trængselsringen omkring København, var ideen så tosset, at den blev droppet. Hurra for det. Derudover har regeringen vedtaget Vækstplan DK. Den har reduceret energiafgifterne for gartnerne med i omegnen af 6 millioner kroner årligt – og en lempelse af virksomhedsskatten vil potentielt spare gartnerne for yderligere ca 10 millioner, når de nye satser er helt indfasede. En stor stigning i PSO-afgiften har dog udhulet besparelserne allerede inden de er realiseret, men regeringen har lovet en ny refusionsmulighed bundet op på klimamålsætninger og energiregistreringer. Hvor meget administration det reelt vil medføre og hvor mange der reelt vil kunne få gavn af denne ordninger er desværre uklart, for ordningen er blevet forsinket pga EU regler. Gartnerne venter således spændt på de lovede tiltag, og håber ikke at politikerne løber fra løfterne, for PSO afgiften er mere end 3-doblet siden krisen ramte i 2008 og det rammer branchens konkurrenceevne hårdt. Med PSO-afgiftens nuværnde niveau koster den branchen 40 mio kr årligt, og i 2014 forventes den at stige yderligere – blandt andet fordi der nu også kommer PSO -afgift på naturgas. På ét punkt er der dog lys: CO2 kvoterne er lavere end frygtet. Men desværre har Connie Hedegaard (K, MEP) arbejdet hårdt på at få kvoterne op igen via den såkaldte back-loading plan. Hvis det lykkedes, vil det være som en våd klud i ansigtet på gartnerne, der mange steder er i kvote-underskud.
Vejret har heller ikke været med gartnerne det forgangne år. Den lange og kolde vinter har kostet dyrt i energi og det meget sene forår sendte flere kulturer helt i rødt. På grøntsagssiden måtte Gartnerierne Lykkegården opgive og indgive konkurs allerede i januar. Derudover meldte blomsterløg-gartnerne om katastrofale salgstal og løg i 100.000-vis blev smidt ud. De høje omkostninger standsede også gartneriet Multigreen A/S, der måtte indgive konkursbegæring i april. Gartneriet Linnemann holdt dampen oppe indtil en konkurs ramte i oktober, hvor også Unique Flowers knækkede halsen.
Vejrmæssigt har efteråret har heller ikke været skånsomt, og den 28. oktober blev landet og gartnerne ramt af en kraftig storm, Allan, som ødelagde drivhuse og planter for millioner, og 5. december ramte endnu en storm, Bodil, landet, så gartnerne igen fik store skader. Gartneriet Hjortebjerg, kendt for ny teknologi indenfor varmeindvinding, måtte først igennem en rekonstruktion, så efterårsstorme, så en brand, for endelig at gå konkurs i december. Selv branchens tidligere guldfugl, Gartneriet PKM A/S, havde en gigantisk resultattilbagegang og offentliggjorde et underskud på hele 15 millioner for året 2012/13 – men håber at vende udviklingen i 2014.
Branchen savner i den grad lyspunkter.
For Gartneriet Rosborg A/S ser dødvandet efter Lars Rosborgs bortgang dog ud til at være passé. To ledende medarbejdere, tre investorer og en del af personalet har købt gartneriet ud fra boet og vil drive det videre i samme ånd som tidligere: Kvalitets-krydderurter skal bære læsset, og man håber at den samtidige gældssanering er nok til at gøre gartneriet levedygtigt.
I december meldte også Gartneriet Abildgaard og Kærby ud, at de går sammen i et nyt selskabs-koncept, der skal styrke virksomhedernes produktion og afsætning. Det bliver spændende af følge det nye selskab, By Growers, i fremtiden.
Salgsselskaberne, der skal afsætte gartnernes produkter, er også pressede. Dette afstedkom en stor fusion mellem Bøg Madsen A/S og GASA. Det nye firma, Gasa Bøg A/S, vil sidde på over halvdelen af det danske blomstermarked og dets succes bliver afgørende for gartnernes fremtidige afsætning. Julesalget er de fleste steder forløbet planmæssigt og det milde decembervejr har gjort, at der er sparet på energien og omkostningerne. Man må håbe på bankernes forståelse for det dårlige vejr og de ugunstige politiske vinde.
Gartnerne savner dog fortsat realistiske klimamål fra politikerne og realistiske forventninger fra fagforeningen 3F. Deres medlemmer har nydt godt af lønstigninger på 16% siden finanskrisen ramte, skønt priserne på gartneriprodukter blot er steget 4%, og det tynger erhvervet hårdt.
Gartnerne har brug for betydelige afgiftslettelser og mere fleksible overenskomster , der f.eks. kunne komme de udfaldsramte dagpengemodtagere til gode. Branchen har flere forslag klar, men foreløbig lukker fagbevægelse og politikere blot varm luft ud, uden at skabe forbedret konkurrenceevne og indtjening til de trængte virksomheder. Der er brug for at man trækker i arbejdstøjet og kommer med konkrete tiltag, hvis branchens tilbagegang skal standses og de 8000 job den sikrer, skal beholdes i Danmark.
Med håbet om et godt nytår,
Allan Holm Nielsen
Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 20.1.2014
- 30-12-2013
Jeg læste en reklame fra SamEnergi i dag. Den beskrev, at deres kunder fik gratis el d. 24.12., fordi el-spot-priserne gik i nul. Faktisk gik de ikke bare i nul. El-spot-priserne var negative om natten - meget negative endda (se Nordpool priser til venstre).
Men betyder negative el-spot-priser at danskerne får gratis strøm? NEJ! Det betyder bare, at markedet for strøm kollapser. Det sker fordi at vindmøllerne producerer langt mere strøm end vi kan aftage i Danmark. Markedet er ikke stort nok. Resultatet er, at vi sender strøm til Sverige, Norge og Tyskland for at balancere aftaget. Og disse "kunder" betaler rigtigt nok ikke noget særligt for strømmen i den periode. For dem er den gratis. Men vindmølleparkerne - Anhold-parken f.eks. - er stadig garanteret deres afregning på 105 øre pr kWh. Den regning skal stadig betales af de danske forbrugere og virksomheder, uanset - og det sker i form af PSO-afgiften.
Så måske har man ikke betalt for strømmen den 24.12 - men den omkostningen er blot givet på kredit og vil blive opkrævet senere, med tillæg og renteres rente.
Desværre har politikerne slet ikke indset, at markedet ikke kan bære mere "uforudsigelig" strøm. De vil fortsat bygge flere vindmøller, og give vores naboer gratis julegaver. På danskernes bekostning, vel at mærke.
Glædelig jul - og Godt Nytår.
- 07-11-2013
For og imod sociale klausuler...
Sociale klausuler er blevet det nye sort (eller rødt) her op til kommunevalget. Politikerne er gået i kamp mod social dumping og der kræves handling. Men hvad får kommunen egentlig ud af at oprette sociale klausuler, og hvorfor mon Bjarne Corydon er imod, når venstrefløjen og fagbevægelsen er for?
En social klausul er først og fremmet et krav om at der betales løn ud fra danske overenskomster. Da man ikke kan kræve at der reelt er indgået en given overenskomst, er det blot timelønssatsen og de generelle betingelser man ser på: feriepenge, arbejdstid osv.
Dermed forsøger man at sikre en "lige konkurrence" imellem danske og udenlandske virksomheder - dels ud fra en ide om at man med lige konkurrence giver danske virksomheder en større chance for at vinde udbud end ellers - og dermed sikrer flere danskere et arbejde - og dels med den retoriske grund at man ikke ønsker at folk går til sulteløn og ikke kan leve af deres arbejde.
Men ser man på overenskomsterne så er mindstelønnen for f.eks. en murer blot 115 kr i timen - og tillagt feriepenge giver det en lønomkostning på ca 130 kr i timen pr medarbejder.
De fleste danske uddannede murere vil dog ikke spises af med mindstelønnen, og kræver typisk omkring 150 kr i timen - plus pension, sh-tillæg, 6. ferieuge osv - og det giver så en omkostning pr medarbejder på rundt 210 kr i timen - og dermed ca 50% mere end en tilsvarende udenlandsk arbejdsgiver ville kunne nøjes med at betale sine folk.
Den lige konkurrence er altså et fatamorgana. Det hjælper ikke meget at kræve at en overenskomstmæssig løn betales - for det gør stadig de danske arbejdere dyrere.
Hvad sker der så når man kræver sociale klausuler?
For det første vil en del af de firmaer der ellers kunne tænke sig at byde nok vælge at sige fra. Risikoen for bøder og problemer hvis en underentreprenør bliver kreativ er for stor, og redskaberne til at føre en effektiv kontrol er mangelfulde eller i bedste fald dyre at implementere.
Dem der alligevel våger pelsen og byder vil med stor sandsynlighed vælge at lægge et ekstra overhead på, til at sikre sig imod sådanne bøder og udgifter.
Og endelig vi de bud der modtages fra underentreprenører med stor sandsynlighed blive højere, hvis man tidligere har anvendt arbejdskraft der blev aflønnet med mindre end 115 kr i timen.
Alt i alt bliver byggeriet altså dyrere. Hvor meget er svært at sige, men 10-20% er nok ikke urealistisk, givet at lønnen for mange østarbejdere i praksis ligger omkring 80-100 kr i timen.
Hvad sker der ellers?
En højere løn til østarbejderne vil gøre det mere attraktivt at søge til Danmark for at arbejde. Man har dermed gjort incitamentet til at bryde op fra hjemlandet og søge lykken i Danmark større. Flere vil komme hertil og flere vil presse på for at få et af de attraktive job. Dermed vil også mere kvalificeret arbejdskraft byde sig til, og konkurrencen imod de danske håndværkere vil øges.
Alt i alt vil de sociale klausuler altså:
- gøre byggeriet dyrere og dermed øge offentlige udgifter og skatter
- give en øget tilstrømning af østarbejdere og dermed endnu mere pres på de danske håndværkere
OG så glemte jeg helt FOR sociale klausuler... det er nok fordi jeg har svært ved at finde gode argumenter...
- 19-10-2013
Dan Jørgensen (S, MEP) går for tiden 3Fs ærinde i kritikken af de danske gartnere. Med hård retorik rakker han ned på virksomhederne og beskylder dem for ulovligheder.
Men i virkeligheden har regeringen, EU og 3F - og dermed alle de parter som Dan Jørgensen repræsenterer - selv placeret gartnerne i den situation de står i i dag. Gennem forringede konkurrencevilkår, høje afgifter, høje lønninger og et åbent EU har man skabt et erhvervsklima, hvor valget for mange er: brug billig arbejdkraft eller luk. Praktisk talt alle gør det. Spørgsmålet er kun hvordan. Hvad enten det sker gennem outsourcing, gennem vikarer eller gennem entrepriseaftaler er formålet det samme: at genskabe den tabte konkurrenceevne.
Påstanden fra fagforeningen og Dan Jørgensen er, at man dermed fyrer danskere for at ansætte og udnytte udlændinge. Men det er bare ikke korrekt. For der er slet ikke råd til at ansætte danskere - alternativet er ikke danske job. Det er ingen job. Heller ikke til de danskere, der allerede arbejder i virksomhederne.
3F skriver, at 22% af de ansatte i landbrug og gartneri er udlændinge. Hvis vi antager, at disse aflønnes med 90 kr/time, som det tidligere er kommet frem i medierne og at der er 10.000 ansatte i dansk gartneri, så vil det koste rundt 300 millioner kroner ekstra at lønne til 3Fs mindsteløn. Sammenholdt med et overskud i branchen på samlet set ca 150 millioner, kan man dermed se, at den øvelse som Dan Jørgensen og 3F beder om er umulig. Pengene er der ikke.
I realitetet er det som Dan Jørgensen og 3F altså beder om, at gartnerne skal lukke. Drop eksporten og sats udelukkende på hjemmemarkedet. Dermed vil man gøre 2000 udlændinge og 4000 danskere arbejdsløse, foruden dansk eksport vil falde med rundt 3 milliarder kroner - men det er åbenbart prisen som 3F og Dan Jørgensen mener skal betales, for at de kan sove godt om natten.
Men sover man bedre, hvis man sender en polak hjem fra et job i Danmark, hvor han tjener 10 euro/time, og tilbage til et job hvor han tjener 3 - eller til arbejdsløshed? Og sover man bedre, hvis man gør 4000 flere danskere arbejdsløse? Er det bedre for Danmark og danskerne?
Allan Holm Nielsen
Print - 30-09-2013
Den danske model har været debatteret heftigt de senere år. Vejlegård-konflikten har sat sit præg på fronterne, der er trukket op og Horesta rasler nu med sablen for at få sat fornyet fokus på problemerne. Stive faggrænser samt besværlige og dyre regelsæt, giver virksomhederne dårlige forretningsvilkår og skader branchen. Samtidig står 3F og råber op om at medlemmer af gule fagforeninger nasser på 3Fs indsats, imens medlemmerne forlader 3F i stadig stigende antal. Ydermere viste den ulovlige strejke hos Carlsberg, at selv 3Fs medlemmer er utilfredse med modellen og ikke vil følge dens regler, uanset at det koster bod.
Alt tyder på, at den over 100 år gamle danske model er moden til en opdatering. Med menneskerettighedsdommen, der sikrede frit fagforeningsvalg og en øget konkurrence internt i EU, er der brug for en ny måde at gribe tingene an på.
Det er en sådan moderniseret model jeg vil prøve at skitsere her:
At arbejdstagere har ret til at danne foreninger og forhandle arbejds- og lønvilkår kollektivt, kan vi ikke pille ved. Det er kernen i modellen. Vi kan dog se på, hvilke foreninger, der skal stå for forhandlingerne, hvordan disse skal vælges. I dag har LO forbundene opdelt arbejdsmarkedet imellem sig. De kræver forhandlingsretten for alle arbejdstagere – hvad enten arbejdstagerne i den enkelte virksomhed ønsker det eller ej. Samtidig gør den stramt fagopdelte overenskomstmodel, at mange virksomheder løber ind i problemstillinger med medarbejdere, der reelt ligger i en gråzone imellem flere fagområder/overenskomster, og virksomhederne skal således administrere flere aftaler – til stor gene for planlægningen af arbejdsgangene og en forøget økonomisk byrde.
En løsning på denne problemstilling kunne være, at arbejdstagerne i den enkelte virksomhed selv vælger hvilken fagforening, de vil have til at repræsentere sig. Et arbejdstagerflertal kunne således bestemme om det var Krifa, 3F, eller en helt tredie fagforening man ville have til at repræsentere sig i forhandlingerne med virksomheden – på samme måde som virksomhederne i dag kan vælge den arbejdsgiverforening, de vil have til at repræsentere sig. På den måde kan virksomheder få én samlet overenskomst indenfor et givent arbejdsområde – i stedet for mange, store, generelle, overenskomster, der kun dækker delområder og som efterlader gråzoner og gør administrationen bøvlet og dyr. Samtidig ville fagforeningen, der stod for forhandlingerne vide, at den havde medarbejdernes opbakning. Fagforeningens accept af at påtage sig opgaven kunne tilsvarende kobles med et krav om mindst 50% aktive medlemmer i virksomheden – så der er nogen til at betale omkostningerne. Dermed undgår man at flertallet blot ”nasser” – koblingen mellem forhandlingsret og fagforeningsopbakning sikres. Det frie, menneskerettighedssikrede, fagforeningsvalg kan vi dog ikke røre ved, så organisationstvang kan ikke lade sig gøre. Det er et faktum man må affinde sig med, ligesom f.eks. ytringsfrihed.
Med denne model åbnes samtidig mulighed for, at man laver radikalt anderledes aftaler end i dag. Det kunne f.eks. tænkes, at virksomheder i udkantsdanmark fik meget fleksible og konkurrencedygtige aftaler, der afspejlede de lavere huspriser og som gik på at skabe nye job til arbejdsløse. Overenskomsten kunne også indebære en overskudsdeling eller anden konkurrencesikring af virksomheden, som f.eks. i den nye Danish Crown aftale, så man sigter på at bevare eksisterende arbejdspladser.
Dermed kunne den nye danske model være med til at udjævne nogle af forskellene imellem beskæftigelsesfrekvensen i udkantsdanmark og storbyområderne, og de kan være med til at hjælpe virksomheder i gang ved at stille lempeligere krav i begyndelsen.
EU er udformet så det sikrer virksomhedernes og arbejdskraftens frie bevægelighed. Men den stive danske model gør at 1000-vis af arbejdspladser forlader Danmark hvert år, til skade for samfundet og velfærden. Virksomheder er nød til at have konkurrencedygtige aftaler, der gør dem i stand til at vokse og trives. Ellers lukker eller flytter de. At arbejdstagerne i de enkelte virksomheder er med til at træffe beslutninger om hvem, der skal forhandle deres arbejdsvilkår går fint i tråd med demokrati, frihed og bevægelighed. Omvendt , at arbejdstagerne i én virksomhed skal bestemme løn- og arbejdsforhold i andre virksomheder, er ikke rimeligt – men det er reelt det der sker i den danske model i dag, og det hæmmer jobskabelsen og konkurrenceevnen.
Med ovenstående modernisering af den danske model får arbejdstagerne et medansvar for deres egne job, de gule fagforeninger får chancen for at vise, at de kan tilbyde bedre aftaler – aftaler der gavner begge parter, også arbejdstagerne – og hele arbejdsmarkedet får muligheden for at udvikle sig i en positiv retning. En retning, der ikke er dikteret fra et defacto monopol, men hvor arbejdstagerne får et friere valg end i dag. LO forbundene får til gengæld input til forbedringer og bliver presset til at udvikle sig i den retning medlemmerne ønsker, indtil forbundene er det, de siger, de er: arbejdstagernes bedste valg. Kun ved at lade arbejdstagerne vælge frit, kan man se om det passer, og hvis ikke, så sikre at det kommer til det.
Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 30-9-2013
- 22-09-2013
Realistiske løsninger efterlyses
I Debat med Buch på gartneriet Rosborg i torsdags blev tingene noget ophedet, og der gik kludder i begreberne omkring “omfanget”... men “omfanget” af hvad - og hvem bærer ansvaret?
Her kommer lidt fup og fakta fra debatten:
Fagbevægelsen har opfundet et overordnet begreb, som de kalder Social Dumping. Det er ikke ulovligt, men er blevet en moraliserende måde at forsøge at presse virksomhederne på, så de ikke udnytter EUs frie bevægelighed på arbejdsmarkedet og ikke forsøger at presse lønnen ned for at skabe forbedret konkurrenceevne i Danmark.
Ét problem med benævnelsen er, at man har flettet Social Dumping sammen med ulovlige problemstillinger som kontraktlig underbetaling – som Gartneriet Rosborg er blev dømt for og derfor skulle efterbetale 1,8 millioner kroner.
Dette konkrete eksempel hev Dan Jørgensen (S, MEP) frem – og på baggrund af dette, spurgte Jesper Buch, hvad “omfanget var” ... implicit: hvor mange gartnere begår ulovligheder, de kan dømmes for.
Og til dette svarede Charlotte V. Pedersen (3F) “70%”.
Og det tal er ganske givet forkert – meget forkert endda. For gartnerne gør alt hvad de kan for at følge loven.
Der ligger dog den usikkerhed, at reglerne først blev klare omkring hvad der var ulovligt og hvad der var lovligt tilbage i 2011 da Gartneriet Rosa blev dømt for ikke at betale vikarer overenskomstmæssig løn. Man troede indtil da, at vikarer var omfattet af den overenskomst der gjaldt for vikarbureauet, og derfor at fremgangsmåden var lovlig – men det viste det sig, at det var den alligevel ikke.
Derfor er en række gartnere gået i “fælden” og er blevet dømt – heriblandt Rosborg. De troede de overholdt loven – men da den var uklar havde de trådt over stregen.
Gartnerne har derfor været nød til at omorganisere deres virksomheder og udbyde visse arbejdsområder som entrepriser i stedet. Ellers var gartnerierne simpelthen lukket. Dette er fuldt lovligt – men kan naturligvis stadig betragtes som Social Dumping af dem som er modstandere af arbejdskraftens frie bevægelse i EU og fri prisdannelse på ydelser.
Sidstnævnte er en anden årsag til at 3F er så meget imod Social Dumping: man blander det sammen med løndumping - eller løntrykkeri som det i virkeligheden hedder. Fagbevægelsen er af den opfattelse, at det er en dårlig ide at gå ned i løn for at bevare arbejdspladser. Der må ikke være fri konkurrence på arbejdsmarkedet.
Lad falde hvad ikke selv kan stå - er et gammelt liberalt begreb - og det har fagbevægelsen taget til sig, når det drejer sig om virksomheder. Er de ikke stærke nok til at betale lønnen, må de lukke - for modsat virksomheder, ønsker fagbevægelsen ikke deres medlemmer er udsat for fri konkurrence. Det har betydet, at antallet af danske gartneri-virksomheder svinder med ca 5% årligt - og at mange danske arbejdspladser enten outsources eller erstattes af entrepriser.
Måske er det derfor, at 3F indenfor de sidste 5 år har mistet hele 31% af deres medlemmer i gartnerisektoren. Jobbene forsvinder simpelthen, og dem der bliver tilbage er kun rentable fordi virksomhederne bruger entrepriser eller outsourcing. Medlemmerne i branchen oplever altså på første hånd, hvordan deres job vil være i fare, hvis 3F presser på for yderligere fordyrende tiltag. Så man melder sig ud.
I stedet for at tilpasse overenskomsterne, så man kan få bragt konkurrenceevnen tilbage i gartnerierhvervet, så presser 3F i stedet på for at hæve lønningerne endnu mere. Siden finanskrisen ramte i 2008 er lønnen steget hele 16%. Og det vil koste rigtig mange virksomheder livet. Ikke bare dem som bruger entrepriser, men også dem, som ikke gør – for varerne skal passe sammen, når man sælger til f.eks. supermarkeder. Gartnerne skal kunne levere “hele pakken”.
3F har de to sidste overenskomstforhandlinger, haft invitation til at tage dette problem op, men har takket nej. Derfor trives entrepriseaftalerne og de firmaer, der står bag i bedste velgående. Men derved fastholder 3F også de entreprise-ansatte på et lavere lønniveau end nødvendigt, for hvis man åbnede op, kunne man undgå mellemmænd og sikre en højere løn til østarbejderne. Anslået 50% højere! 3Fs modvillighed fastholder altså folk på lavere løn end nødvendigt.
Løsningen med "fuld overenskomstmæssig løn til alle" er et luftkastel, der ikke er praktisk gennemførligt, hvis man vil bevare erhvervet i det omfang det er i dag med 2/3 af produktionen til eksport - og spørger man både politikere og fagbevægelse, er de jo ikke ude på at lukke eksport-erhvervet.
Hvem der reelt udfører Social Dumping kan derfor diskuteres:
- er det virksomheden, der betaler folk 2-3 gange bedre end alternativet i de ansattes hjemland?
- er det fagforeningen, der fastholder folk på en lavere løn end nødvendigt?
Det er jo reelt den sidste løsning som 3F og Dan Jørgensen bakker op om.
For hver østarbejder der er i DK anslåes det, at der holdes 1-2 danskere i job også – fordi østarbejderne sikrer konkurrenceevnen i eksporterhvervene, og det trækker danske arbejdspladser med også.
3F og Dan Jørgensen bakker i stedet for op om outsourcing, hvor f.eks. stiklinger produceres i Vietnam og Kenya.
Det fører til endnu flere spørgsmål:
- hvorfor er det moralsk forkert at sikre danske job?
- er det godt for EU at outsource til f.eks. Vietnam og Kenya som alternativ?
Logisk set, sikrer man størst mulig værdiskabelse ved at beholde jobbene i Danmark - både for danskerne og for EU - men det kræver at vi tilpasser konkurrenceevnen så det er en realistisk mulighed.
Når 3F holder fast i, at østarbejdere skal have samme høje løn som danskere, vel vidende, at de taler sproget dårligere og ikke forstår de danske virksomheder - så sker det for at sikre flere danskere et job. Men det betyder samtidig, at 3F reelt forsøger at forblænde østarbejdere med, at de har krav på en højere betaling, vel vidende, at dette lønkrav med stor sandsynlighed vil gøre at de må rejse tomhændede hjem uden arbejde. Manøvren er med andre ord et forsøg på at stække arbejdskraftens frie bevægelse i EU - og det er derfor bemærkelsesværdigt, at Dan Jørgensen bakker 3F op dette forehavende. Det er stik imod EUs principper og den lov DJ repræsenterer.
Det er i øvrigt interessant, at da Merete Riisager (LA, MF) fremlagde det faktum, at mindstelønnen indenfor gartneribruget er væsentligt højere end for industrien, så benægtes dette af Charlotte V. Pedersen. Men læser man overenskomsten, kan man se, at mindstelønnen for en ufaglært gartner er ca 130 kr i timen (180 alt inkl. ) mens den indenfor industrien (3Fs egen overenskomst!) er blot 110 (150 kr alt inkl.). Havde gartnerne samme lavere ufaglærte sats, ville hele ovenstående konkurrenceevne-problem stort set være løst. Med andre ord, så har 3F sejret ad helvede til - og de har selv skabt det problem som de idag beklager sig over.
Hvis 3F sænkede mindstelønnen til 110 kr i timen og Socialdemokratiet samtidig lyttede til Liberal Alliance og hævede beskæftigelsesfradraget til 7000 kr pr måned, så ville købekraften hos de lavestlønnede være stort set uændret. Man kunne dermed både skabe arbejdspladser og løse mange af problemerne med Social Dumping og løntrykkeri.
Men i stedet bliver man ved med at insistere på urealistiske løsningsmuligheder, der blot vil gøre ondt værre.
Print - 11-06-2013
Der er for tiden meget fokus på gartnernes situation. Lønniveauet bliver - i en meget negativ, skinger følelsesladet debat - udsat for en eksponering og skævvridning ingen er tjent med. Jeg vil derfor forsøge på at forklare situationen og løsningsmulighederne her:
Fakta er: Der er ca 300 gartnerier i Danmark, de producerer varer for rundt regnet 4,5 milliarder, hvoraf 3 milliarder går til eksport. Det samlede overskud er omkring 150 millioner, men meget skævt fordelt. Reelt kører langt de fleste med 0-resultater. Der er beskæftiget i alt omkring 10.000 mennesker i eller omkring erhvervet. I 2012 blev der slet ikke bygget nye arealer i landet – og generelt investeres der meget lidt og kun kortsigtet. Gartnerne har mistet troen på fremtiden, hvilket bl.a. også afspejler sig i at den danske elevsøgning er meget lav, næsten 0.
Den overenskomstmæssige løn for en ufaglært gartner er 130 kr i timen, i resten af industrien i Danmark er ufaglært løn omkring 110. I forhold til Sverige er en dansk gartneri-medarbejder ca 35 kr dyrere i timen, i forhold til Tyskland og Holland endnu mere. Dertil kommer særlige sæsonarbejder-muligheder, som yderligere skævvrider konkurrencesituationen. For at have en chance for at overleve, har mange danske gartnere benyttet sig af vikarer eller entreprise-aftaler. Her tager man medarbejdere ind fra f.eks. østeuropa gennen bureauer, der lønner med ca 60 kr i timen. Gartneren betaler ca 90 kr i timen. Resten dækker feriepenge, sygdom, og overskud til bureauet.
Fagbevægelsen skriger på urimelige arbejdsvilkår for medarbejdere, der går til 60 kr i timen. Og mange ville gerne lønne bedre. Der er bare ikke råd. Løsningen der peges på af fagbevægelsen - alle skal have 130 kr – er derfor ikke realistisk. Den vil betyde, at en meget stor del af eksporten og måske også den nationale afsætning, vil gå tabt, for de danske priser vil skulle hæves med måske 20% for at få sådanne lønstigninger igennem. Det vil betyde at danske produkter bliver valgt fra. Resultatet: at 2/3 af branchen må lukke. Måske mere.
Problemstillingen består derfor i følgende: Hvordan får man sikret en bedre løn til vikarerne, hvordan får man flere danskere i arbejde og hvordan får man sikret dansk konkurrenceevne på det europæiske marked.
Løsningen kan udføres i to elementer: Ved at indføre en overenskomstmæssig mulighed for at tage sæsonarbejdere ind i gartnerierne til 80 kr i timen (+ feriepenge) kan fagbevægelsen skabe et alternativ til vikarbureauerne. Dermed vil vikarerne med et trylleslag få 50% mere i løn og den side af problemet ville være løst. Det er naturligvis ikke en optimal løsning, men det er en realistisk løsning der ville kunne gennemføres her og nu – vel at mærke uden at der lukkes gartnerier og uden at vi mister eksport. Det lavere løntrin kunne samtidig bruges som en form for indslusningsløn for danskere der har været udenfor arbejdsmarkedet længe, og som har brug for at komme igang igen. Det er en bonus ved løsningen.
Andet element er en generel sænkning af lønniveauet i gartneribranchen – og andre industrier også, måske. Denne består i en sænkning af grundlønnen med mindst 20 kr i timen – gerne mere. Denne sænkning vil naturligvis have en negativ indflydelse på rådighedsbeløbet for mange ansatte, og er derfor uacceptabel. Lønsænkningen skal derfor kompenseres ved at jobfradraget øges tilsvarende, så den enkeltes rådighedsbeløb bevares. Dermed bliver løsningen spiselig og realistisk at gennemføre for de danske medarbejdere. Løsningen er dog vanskelig at implementere, fordi den kræver en koordineret indsats fra fagbevægelse og regering. Dog har vi pt en oplagt mulighed i Jan Johansen. Han er fynbo, medlem af regeringen for Socialdemokratiet og samtidig repræsentant for 3F, og sidder i en unik position til at få sådan en løsning debatteret og gennemført.
Tilbage er nu blot at tage arbejdstøjet på, smøge ærmerne op og gå i gang. Men desværre drukner hele problemstillingen i politisk positionering, avisforsider og personfnidder. Det er ikke det som gartnerne, deres medarbejdere eller danskerne generelt har brug for. De har brug for løsningsorienterede, realistiske politikere og løsninger.
Politikerne kan naturligvis også tage den moraliserende hat på og holde fast i, at det hedder 130 kr eller ingenting. Men så var det mere rimeligt for gartnerne, at man indså konsekvenserne og lavede en afviklingsløsning af dansk gartneri, så man undgik for mange hårde konkurser og for mange spøgelses-gartnerier, der lå rundt omkring og forfaldt.
Om man vil det ene eller det andet, er ude af mine hænder – det er op til politikerne og fagbevægelsen. Vil man vækst og trivlsel i dansk gartneri – eller vil man afvikle branchen i forhold til det omfang den har i dag – og sende 1000-vis af danskere ud i arbejdsløshed.
Bragt som Kronik i Fyens Stiftstidende 11-6-2013
- 06-06-2013
Elprisen rammer 50 gange normalen 7.6.2013 kl. 7-12 i Vest-Danmark
Her ser vi resultatet af en grøn el-politik og et el-marked der ikke fungerer. Hvor vi i blæsende perioder sender gratis strøm til Norge og Sverige (se artikel fra 18.3.2013), betaler vi i vindfattige perioder, hvor der er et kraftværk eller to ude til renovation, gigantiske overpriser for strømmen.
Markedet hænger simpelthen ikke godt nok sammen til at levere strøm nok til Danmark Vest - og resultatet er at strømprisen på spotmarkedet i morgen er næsten 50 gange normalen i perioden 7-12 i morgen fredag d. 7.6.
Det er en katastrofe for virksomheder der ikke har sikret prisen - for det betyder, at man på bare én dag får en strømregning svarende til en hel måneds forbrug.
De meget høje el-priser skyldes, at vindprognosen for formiddagen er ekstremt lav. Inputtet fra vindmøllerne er med andre ord meget lavt. Samtidig er der en del vedligeholdelsesprojekter igang, f.eks. er Blok 7 på Fynsværket ude. Det betyder, at der er for lidt strøm til at dække behovet, og med den høje pris forventer Energi.dk at forbrugerne holder igen og man derved får markedet tilbage i balance. Alternativt kan reserveproduktion - der er ganske dyr - sættes ind.
For de danske gartnere er problemet dog dobbelt. At Blok 7 er ude, betyder nemlig, at de skal aftage dyr affaldsvarme i stedet. Deres varmepris er i renoverings-perioden på ca 1 måned dermed næsten det dobbelte af den normale. Med de høje, ustabile el-priser rammes de to gange.
Print - 05-06-2013
Social dumping - sygdom eller symptom
Begrebet ”social dumping” fylder meget i medierne for tiden. Begrebet er relativt nyt og bruges primært til at beskrive når overenskomstmæsige forhold ikke overholdes. Begrebet leder opmærksomheden hen på, at de omfattede personers sociale status sættes under pres hvis lønnen sænkes. Social dumping er imidlertid ikke noget nyt fænomen. Det er såkaldt ”new speak” for dét der længe har været kendt som lønpres – en konkurrence om arbejdspladser ved at tilbyde arbejdskraft til en lavere sats end den ellers forekommende. Det sociale aspekt er tilknyttet som en form for bonus-effekt. Lønpres er en naturlig del af et kapitalistisk samfund, hvor varer og ydelser prissættes frit efter udbud og efterspørgsel, indtil der indfinder sig en balance. Sådan har det altid været, det er der ikke noget nyt i.
Mange vil måske mene, at lønpres eller social dumping er en sygdom, der skal bekæmpes. Men det er ikke helt beskrivende nok. Social dumping er ikke sygdommen – social dumping er symptomet, der opstår på grund af sygdommen. Ydermere kan flere forskellige sygdomme lede til social dumping, så bare at diagnosticere ud fra symptomet alene, kan ikke identificere sygdommen og dermed kuren.
Virksomheder i Danmark er underlagt fri konkurrence. Fri konkurrence er ligefrem lovbefalet i de fleste tilfælde. Prisaftaler og karteldannelse er forbudt og skadeligt. Selv virksomheder, der kun producerer varer til hjemmemarkedet er underlagt skarp konkurrence, da vi importerer en mængde varer indenfor stort set alle produkttyper. Konkurrenceevne er med andre ord en særdeles vigtig parameter for virksomheders overlevelse. Da løn er en stor del af mange virksomheders omkostninger og lønniveauet i Danmark er blandt de højeste i verden, spiller lønnen en stor rolle i forhold til danske virksomheders konkurrenceevne. Det høje lønniveau betyder, at virksomhedernes konkurrenceevne sættes under hårdt pres, særligt i en krisetid som nu, hvor prisstigninger på produkter er lav eller negativ. Når virksomhederne ikke kan hæve priserne på deres produkter, eller ligefrem må sætte priserne ned, er der brug for løntilbageholdenhed eller lønnedgang – og her opstår problematikken omkring lønpres og social dumping så. For med krisen kom høj arbejdsløshed, og flere og flere står i kø for at få et job. Vil virksomhederne med andre ord forbedre deres konkurrenceevne for at overleve, er det nærliggende at tilbyde arbejdet til en lavere løn, forbedre konkurrenceevnen og gøre produktionen rentabel igen. Alternativet ville ofte være at lukke produktionen ned og skabe endnu flere arbejdsløse. Men hvad er sygdommen i ovennævnte? Der er to primære muligheder.
Første mulighed er: For høje offentlige omkostninger. Disse nødvendiggør høje skatter og afgifter, som dermed presser konkurrenceevnen ned.
Anden mulighed er: En for stærk fagbevægelse, der har presset lønnen i en branche op i niveauer som branchen ikke kan bære, så konkurrenceevnen bliver for dårlig.
Fagbevægelsen peger på en tredje mulighed: Griske arbejdsgivere ønsker at drive lønnen ned for profittens skyld. Med andre ord: selve kapitalismens grundlag – den frie konkurrence - gøres til syndebuk.
Bekæmpelsen af social dumping forsøges derfor pt gennemført ved at holde fast i overenskomstmæssige satser, uanset at disse ikke er bæredygtige i et frit og åbent europæisk marked. Man ignorerer de lovkrav der normalt er om fri prisdannelse og karteller. Lønningerne holdes kunstigt oppe. Der bliver ubalance mellem løn og produktivitet/værdiskabelse. Problemet er bare, at den tilgang ikke kurerer sygdommen. Det fjerner måske nok symptomet i visse tilfælde, men behandlingen vil blot gøre sygdommen endnu værre.
De virksomheder der ikke har overskud til at dække de høje lønomkostninger vil forsvinde – enten ved at de lukker eller ved at de flytter til udlandet. Arbejdsløsheden vil med andre ord stige og de offentlige omkostninger øges fordi skatterne igen må sættes op. Lønnen er måske ikke sat ned på papiret, men udhulet, ved at købekraften mindskes. Skal det så atter kompenseres, må lønnen sættes op, konkurrenceevnen forringes og flere bliver igen arbejdsløse. Symptombehandlingen skaber en negativ spiral som blot gør problemet værre og værre.
I min optik kan problemet kun løses ved en koordineret indsats: Lønningerne skal sænkes samtidig med at skatter og afgifter sættes ned, så købekraften i vid udstrækning bibeholdes. Kun derved kan man få den synergieffekt, der er nødvendig: Flere og nye arbejdspladser vil sænke de offentlige udgifter til overførselsindkomster, der igen vil give det offentlige den besparelse, der skal finansiere skattenedsættelsen.
Dagens debat om social dumping fokuserer slet ikke på denne fælles løsning. Der fokuseres udelukkende på overenskomstmæssige satser og at man under ingen omstændigheder vil acceptere lønnedgang, trods det koster danske arbejdspladser eneste hver dag. Debatten skal drejes og en koordineret indsats skal igangsættes, så vi kan få øget vores konkurrenceevne, få skabt de nødvendige arbejdspladser og få stoppet den frygt for arbejdsløshed, som præger samfundet i dag. Kun derved kan vi overkomme sygdommen, få skabt vækst og blive raske igen.
Print - 20-04-2013
Gartneribrugets konkurrenceevne 2000-2012
Gartnerierhvervets omkostningsproblematik i perioden 2000-2012 Det danske gartnerierhverv gennemgår i disse år en trist udvikling. Færre og færre virksomheder investerer og bygger nyt, mens stadigt flere lukker eller går konkurs. Grunden til denne kedelige tendens skal findes i omkostnings- og prisudviklingen for erhvervets primære ressourcer: energi og arbejdskraft, sammenholdt med prisudviklingen for erhvervets produkter.
For at starte med det positive, så har erhvervet siden 2000 oplevet en generel prisstigning på gartneriprodukter på ca 22 procent, når man tager grøntsager og potteplanter under ét. Blandt disse to er grøntsager steget mest, med næsten 32%, mens potteplanter er steget mindst med 11%. Kalanchoe (brændende kærlighed, som længe har været Danmarks største potteplantekultur) er medtaget som reference, og for at vise, at enkeltårene kan svinge en del fra kultur til kultur.
På udgiftssiden er stigningerne mere markante og udsvingene kraftigere. For at starte på den største post i regnskaberne, lønomkostningen, der typisk udgør 30-40% af udgifterne i et gartneri, ser vi en meget stabil udvikling. I alt er lønnen steget med 53% over perioden, med særligt store stigninger i perioden 2005-2008 hvor den gennemsnitlige stigning var over 5% årligt. Lønomkostningen er med andre ord steget med ca 30% mere end produktpriserne set over en bred kam, og mere end 40% for potteplanter, isoleret set. At potteplantegartnerier i dag dog generelt giver bedre afkast end grøntsagsgartnerier, hænger sammen med at man på potteplanter har haft den største udvikling i automatisering og mekanisering. Antallet af timer forbrugt pr produceret enhed er nedbragt kraftigt for at kompensere for de store lønstigninger. Den mekaniseringsudvikling er nu meget vanskelig at fortsætte og kræver store investeringer, fordi de lavest hængende frugter er plukket.
På energisiden ser det endnu værre ud. Her er de to primære energikilder i erhvervet el og fjernvarme. El udgør en meget svingende del af de samlede omkostninger for gartnerne, alt efter om kulturen kræver vækstlys eller ej, men overordnet set er energi den anden-største udgiftspost for langt de fleste. Fjernvarmeprisen i Odenseområdet er i perioden steget med hele 183%. Stigningen skyldes primært at fjernvarmeprisen er afhængig af kulprisen, som er steget kraftigt. På el-siden er tillige en stærk afhængighed af kulprisen, idet de største el-værker i Danmark i mange år har været kulfyrede. Men stigningen her er dog mindre og kun på 121%, idet elmarkedet er blevet liberaliseret og billigere energi fra Tyskland, Sverige og Norge presser priserne ned. Dog bør man i el-prisen medregne den såkaldte PSO afgift, som er en merpris der betales til primært vedvarende energiproduktion i Danmark. Lægges denne afgift, som blev vedtaget i sin nuværende form i 2005, oveni, er stigningen på el-prisen på hele 248%! Og dermed større end prisstigningen på fjernvarme. Samtidig forværres effekten af PSO afgiften, fordi vores nabolande ikke har en tilsvarende afgift.
Disse forskellige hastigheder i prisudvikling: lave stigninger på produktpriser og høje stigninger på ressourcerne, har gjort at erhvervet er blevet særdelse hårdt presset de seneste 10-15 år. Som nævnt har effektiviseringer kunnet afbøde de værste omkostningsstigninger på arbejdslønnen, og på energisiden har isolering, effektivisering og nedlukning i de koldeste måneder reduceret forbruget en hel del. Ser man på energiforbruget samlet set, har gartnerne reduceret forbruget med ca 40% i perioden 1996 til 2010. Skal effektiviseringen fortsætte, kræves massive investeringer i nye væksthuse, ny teknik og udvikling af nye metoder og produkter som kræver mindre arbejdskraft og mindre energi. Udviklingen og investeringerne hæmmes samtidig af lave overskud i erhvervet generelt og banker der ligeledes er meget forsigtige med at låne ud til de enorme investeringer, der ofte har en lang tilbagebetalingstid.
På arbejdskraftsiden presses branchen yderligere af fagbevægelsen, der ikke ønsker at lade udenlandsk arbejdskraft bidrage til at øge erhvervets konkurrenceevne, som det f.eks. sker i Tyskland og Holland. På den politiske bane har skiftende regeringer ikke formået at reducere erhvervets byrder og omkostninger, men tværtimod øget dem. Samtidig er mange love og ændringer indført med så korte høringsfrister og varsler, at erhvervet reelt ikke har haft mulighed for at omstille sig inden de trådte i kraft, og det har svækket tilliden til politikerne og systemet yderligere.
Generelt betyder dette, at der i 2012 ikke blev bygget nye gartnerier i Danmark. De sparsomme investeringer der blev gjort, var drevet af tilskudsordninger og truslen om endnu højere energipriser i fremtiden. Med regeringens fortsatte investeringer i sol- og vindenergi, ser særligt omkostningerne til el ud til at ville fortsætte med at stige i fremtiden.
Indexerede priser på primære ressourcer og produkter. Kilder: Dansk Statistik,
Energinet.dk, Nordpoolspot.dk, Fjervarmeforeningen, 3F og danske gartnere.
Erhvervets muligheder i fremtiden er således meget begrænsede. Overordnet set, skal produktudvalget tilpasses, så de mest energi- og arbejdskrævende produkter skæres væk, hvis disse produkter er udsat for konkurrence fra de omkringliggende lande, der alle har lavere omkostninger. Der skal satses på niche-produkter og hjemmemarkedsprodukter der kan bære den høje pris der er ved at producere i Danmark. Konkurrencen om det Europæiske marked skal foregå på produkter, hvor sorts-rettigheder ejes af Danske virksomheder, så priserne derigennem kan styres. Desværre er sådanne metoder meget omkostningskrævende og det sætter igen erhvervet i den samme klemme som for energi- og arbejdskraft: det er vanskeligt at finde risikovillig kapital.
Resultatet forventes derfor at blive, at en meget stor del af de danske gartnerivirksomheder vil lukke. I forvejen reduceres antallet af gartnerivirksomheder med omkring 5% hvert år, så der nu kun er ca 300 medlemmer tilbage i Dansk Gartneri. Denne tendens forventes at fortsætte og måske at intensiveres, efterhånden som produkterne vil blive rettet mere og mere imod hjemmemarkedet i stedet for mod eksport.
I dag udgør eksport ca to trediedele af erhvervets omsætning på 4,5 milliarder kroner. Denne andel forventes indenfor 5-10 år at falde til under én trediedel, hvis ikke der sker drastiske ændringer i erhvervets konkurrenceevne fremadrettet, og dermed forventes erhvervet at blive reduceret med 30-40% i overordnet størrelse. Gartnere der får en god idé og ønsker at sætte en produktion op med profit for øje, må forventes at lægge produktionen i udlandet, idet det alternativt primært vil være fædrelandskærlighed, der skal være argumentet for at holde produktionen i Danmark. Rationelt set er det svært ved at få øje på andre argumenter.
- 18-03-2013
Blæsevejr sender millioner til Sverige og Norge
Det kraftige blæsevejr i weekenderne vi har haft d. 9-10 og 16-17 marts har givet en en uheldig sideeffekt. Vinden har medført en meget stor produktion af vindenergi fra landets vindmølleparker, og isoleret set er det godt. Ren grøn energi er en positiv ting. Problemet opstår når energien skal afsættes på det frie elmarked kaldet Nordpool, som vi er tilknyttet i Danmark, for markedet er ikke ret stort i weekenderne. Det skyldes dels dels at meget virksomhedsdrift ligger stille i weekenden - energiforbruget er altså relativt lille - og dels at kraftvarme anlæggene der leverer varme til fjernvarmekunderne allerede for længe siden har sat sig på en væsentlig del af elproduktionen.
Konkret betyder det, at ud af landsts elforbrug på ca 4000 MW sidder den kraftvarmeværkerne på ca halvdelen - eller omkring 2000 MW. Resten skal så ideelt set dækkes af vindenergi, men på blæsende dage som i marts, producerer de nuværende vindmølleanlæg omkring 4000 MW også - og der er dermed en overproduktion på ca 2000 MW der skal afsættes i udlandet. Her er Sverige og Norge de primære aftagere, for de kan lukke ned for deres vand- og atomkaft og aftage den grønne strøm. Men ikke for enhver pris.
Prisen fastsættes på Nordpool, time for time, dagen før, baseret på bl.a. vindprognoser. Og prisen i weekenden, f.eks. søndag d. 17.3, var lav. Meget lav. Normalt ligger elprisen omkring 30 øre pr kWh - dvs. på ca det halve af de godt 60 øre vindmølleparkerne er lovet som afregning af staten. De resterende 30 øre financierer elforbrugerne i fællesskab gennem PSO afgiften. Men på dage som søndag, der ryger elprisen på det frie elmarked helt ned omkring 5-6 øre - og i nogle timer endda under 0 øre - prisen var faktisk negativ et par timer!. Det betyder, at stort set hele prisen på vind-energien skal betales gennem PSO afgiften, og når så oven i købet vi producerer mere end vi kan bruge i Danmark og blot sender energien til Sverige og Norge, så begynder systemet at vise sine mangler.
Problemet er, at vindmøllerne ikke er forpligtede til at lukke ned for produktionen når der er massiv overproduktion og markedet ikke kan følge med. El-nettet skal dog altid være i balance, og derfor må man forære strømmen væk, for at bringe systemet tilbage i balance. Regningen betaler de danske forbrugere og virksomheder - og den bliver høj. På en dag som søndag d. 17.3 ryger i snit 2200 MW ud af landet i timen, og det giver, med et tab på ca 60 øre pr kWh, en pris på ca 30 millioner kroner som skal financieres gennem PSO afgiften.
30 millioner kroner er sjovt nok tæt på det beløb som de danske gartnere har bedt Energiminister Martin Lidegaard om som rabat i forhold til PSO afgiften. Denne afgift har ingen andre af vores konkurrerende nabolande, og den er et stort problem for erhvervet. Men indtil videre har svaret været afvisende fra energiministeren. I stedet har man i Vækstplan 2013 foreslået at droppe energispareafgiften, en afgift som erhvervet alligevel er delvist fritaget for. Besparelsen for gartnerne er derfor kun ca 2 millioner kroner på denne post.
Indtil videre må gartnerne således stå og se på, at vi fra dansk side forærer strøm til svenskerne, som samtidig er vores store konkurrenter og pt tiltrækker flere og flere investeringskroner fra Danmark, netop fordi vi i Danmark har for høje omkostninger på blandt andet PSO. Og på bare én blæsevejrsdag har landet foræret hele den rabat væk som de danske gartnere så tvingende har brug for.
Oven i denne barokke situation er regeringen ved at lægge sidste hånd på Anholt parken - Danmarks største vindmøllepark, som ikke bare er lovet 60 øre pr kWh, men hele 105 øre. Den vil med andre ord gøre eksporten af gratis vindmøllestrøm endnu større, og stille gartnerne endnu ringere i konkurrencen med svenskerne. Værst er næsten, at regerinen ingen som helst ideer har til tiltag der reelt vil forbedre produktionserhvervenes situation. Omkostningerne fortsætter deres himmelflugt og arbejdspladserne forsvinder i snesevis hver dag. Hvor skal det dog ende? Hvornår begynder politikerne at tænke i vækst og arbejdspladser i stedet for grøn profil-politik?