40% AF LANDBRUGETS KLIMABELATNING KAN VÆRE EN REGNEFEJL
Ifølge de officielle tal udgør landbrugets klimabelastning 10,6 mio ton CO2-eq (2017 tal). Ud af dette tal udgør lattergas 4,8 mio ton CO2-eq som en af de helt store poster.
Men problemet med særligt det tal er, at det er et beregnet tal, der primært stammer fra at man i modellerne tilskriver at 1% af den tilførte mængde kvælstof til jordene omdannes til lattergas.
Ser man på tilsvarende beregninger for f.eks. rensningsanlæg, er det blot 0,14% af kvælstoffet man der mener omdannes til lattergas - og her tvinger man endda alt kvælstoffet igennem den lattergas-dannende nitrifikation og denitrifikation.
Det er svært at se logikken i den forskelsbehandling.
Hvis man for landbruget i stedet brugte samme 0,14% faktor og tilføjede at 80% af kvælstoffet blev optaget af planterne og dermed ikke omdannet, ville lattergas-andelen af klimabelastningen falde fra 4,8 til mindre end 0,2 mio ton CO2-eq.
Svarende til en over-estimering af den samlede klimabelastning på over 40%.
Heldigvis ved dem der laver modellerne godt, at tallene i modellerne er behæftede med store usikkerheder. Faktisk noterer man at usikkerheden på 1% faktoren er +/- > 100%. Så er der lige som helgarderet.
Spørgsmålet er om det er rimeligt?
Hvorfor bruger man ikke samme faktor for landbrug og rensningsanlæg når det er samme processer der kører?
Og hvorfor medregner man ikke N-optaget i modellen?
Og kan nogen forklare mig, hvordan usikkerheden på en sum, bestående af en stor gruppe tal hvor ca halvdelen har en usikkerhed omkring 20% den anden halvdel 100% kan ende på 20%? I min verden burde den usikkerhed lande omkring 40-60%.
Bragt på Facebook 11-20-2019
https://dce2.au.dk/pub/SR318.pdf
Figur fra side 404.
