KERTINGE NOR KOLLAPSEDE EFTER SPILDEVANDS-STOP - SELV 30 ÅR SENERE ER FJORDEN IKKE OK
Kertinge Nor i bunden af Kerteminde fjord, har igennem årtier været udsat for massive udledninger af spildevand fra Munkebo og Kerteminde.
Ultimo 1989 stoppede dette brat og det reducerede kvælstof- og fosfor-tilførslen til Noret med rundt hhv. 40 og 70% med et snuptag.
Men fjorden ændrede ikke umiddelbart tilstand. Tværtimod blev vandet mere algeholdigt, bl.a. med flere kiselalger og blågrønalger, og ålegræsbestanden blev kraftigt reduceret.
Der var ikke umiddelbart forskel på kvælstofforekomsterne i fjorden før og efter den kraftige reduktion - for selv før, var kvælstof som hovedregel begrænsende for væksten i fjorden, og da slammet på bunden løbende blev omsat i de varme måneder, ændrede reduktionerne ikke billedet i årene efter stoppet.
Efter en varm sommer i 1992, skete der sågar det, at den interne slam-forurening på bunden, blev omsat så kraftigt, at det førte til udbredt iltsvind og en bundvending. Fjorden døde.
Lige som vi har set så mange gange før i f.eks. Mariager og Limfjorden, var det vejret der gjorde udslaget...
Idag - 30 år efter svineriet stoppede - er fjorden i stærk bedring, men stadig langt fra et bade-paradis. Det kommer stadig til at tage mange år at opnå. Men det er på vej. Så det skal nok komme... også selv om fjorden er omringet af landbrug.
SER SAMME TENDENSER I VORES HAVE
Lige nu oplever vi præcis de samme tendenser i vores omkringliggende have: selv efter massive reduktioner i kvælstof- og fosforudledningerne forsvinder problemerne ikke, men algevæksten ændres til at være mere kiselalge- og blågrønalge-baseret.
Bunddyrsbestandene ændrer sig og tilpasser sig de nye forhold.
Men i år med ekstreme vejrforhold, som høje bund-temperaturer, kan man ikke undgå iltsvind og potentielle bundvendinger, for slammet ligger stadig der ude, og det tager årtier at komme af med.
Og bliver de ekstreme vejrforhold ved, må vi forvente iltsvindproblemerne fortsætter - for man kan ikke undgå alt det slam og biomasse der kommer fra Østersøen - så der vil være en tilførsel uanset hvad.
De fysiske forhold kan dansk landbrug ikke trylle væk, uanset hvor meget det reducerer.
Det er at stikke folk blår i øjnene at bilde dem ind, at en 25% reduktion i dansk landbrugs areal kan løse disse problemer.
