Et nyt forskningsprojekt kaldet "ResidueGas" - altså afgrøderest-gasser - peger på en uheldig sammenhæng imellem brugen af efterafgrøder og klimabelastning.
De danske landmænd er de senere år blivet pålagt at lave mange hundrede tusinde hektar med efterafgrøder, for at binde de tilbageværende mængder kvælstof i marken i plantevæv - og ved en efterfølgende nedpløjning gøre disse tilgængelige for den næste afgrøde.
Nu viser det sig, at netop denne nedpløjning af umodne planterester har en uheldig bivirkning: det frigiver relativt store mængder lattergas, der er en særdeles potent klimagas.
POLITISK REGULERING SKADER KLIMAET
Politikernes og myndighedernes insisteren på at tage dette relativt uvirksomme middel i brug, og erstatte f.eks. vinterafgrøder med en efterafgrøde og en vårafgrøde, har således ikke kun en uheldig indvirkning på landbrugets økonomi. Det koster også dyrt på klima-kontoen.
Ikke desto mindre ser det ud til at landbruget de næste år vil blive pålagt ikke alene større mængder efterafgrøder. Man vil også insistere på store reduktioner af klimabelastningen - som politiske krav altså netop har gjort værre.
ALTERNATIVE LØSNINGER:
Måske var det alligevel klogere af myndighederne at acceptere vinterafgrøder som fuldgyldigt efterafgrøde-alternativ, så man ikke går ét skridt frem og to tilbage... ?
Og måske burde myndighederne begynde at acceptere metoder der efterlader mindre gødning i jorden som virkemidler - f.eks. splitgødskning, præcisionsgødskning og bladgødskning...
Figur:
Gul: moden afgrøde. Lysegul: nedpløjet. Mørkegul: rester efterladt på jordoverfladen.
Grøn: umoden afgrøde. Lysegrøn: nedpløjet. Mørkegrøn: rester efterladt på jordoverfladen.
Konklusion: at pløje en umoden afgrøde ned er dyrt klima-mæssigt.
