I Miljøstyrelsens nye rapport nævnes fund af et hormonforstyrrede stof - Amitrol - og at der skal screenes yderligere for dette fremadrettet.
Jeg har forsøgt at finde midler der skulle være godkendt med amitrol som aktivstof, men har ikke kunnet finde nogen, og midlet er da også udgået produktionsmæssigt en gang i 1990'erne - så en evt anvendelse er mindst 30 år gammel.
Stoftypen er dog af meget bred herbicidmæssig karakter, og anvendelse på fødevarer har været udelukket, så en evt "synder" skal nok snarere findes hos det kommunale eller hos DSB.
Men det nævner Miljøstyrelsen naturligvis ikke i sin rapport - og ej heller at netop amitrols nedbrydningstid i iltet jord er ret kort, hvorimod den ved f.eks. anvendelse på skærver og grus på f.eks. banelegemer er meget længere og meget lettere udvaskes - noget netop Miljøstyrelsen påpegede i 2007.