Ikke at en potentielt dødelig sygdom skal negligeres - men der mangler måske lidt perspektivering. Særligt når man tænker på, at regeringen nu overvejer at indføre en offentliggørelse af svinefarme, der er blevet testet positive overfor svine-MRSA - og dermed stigmatisere de mennesker, der bor og arbejder der.

Så hermed lidt facts og tal:
I perioden 2009 til 2013 er der i alt 1241 danskere, der er døde af blodforgiftning med stafylokokker. Heraf var 27 smittede med MRSA-typer - og af disse 27 var de 3 af svine-MRSA typen.

Vi taler altså om en debat, der fokuserer på 3 dødsfald ud af 1241 - 1238 kategoriseres åbenbart som hændelige og helt unødvendige at diskutere. Yderligere taler vi om at dødsfald som følge af svine-MRSA blot udgør 11% af de samlede dødsfald pga resistente stafylokokker. De resterende 89%, der stammer fra hovedsageligt hospitalsvæsenet selv, er heller ikke interessante.

Måske skulle man starte med at fokusere på hvorfor man ikke redder folk fra at dø af IKKE RESISTENTE bakterier først. Det er den virkelige skandale. Disse mennesker kunne jo reelt have været kureret med helt almindelige antibiotika. 1214 liv kunne være reddet siden 2009.

Derefter burde man nok fokusere på hospitalernes egne resistens-problemer - og så til sidst, kunne man fokusere på svine-MRSA. Det ville være mest logisk, ud fra omfanget af problemerne, og ud fra det faktum, at svine-MRSA er den mindst sygdomsfremkaldende af de nævnte typer, simpelthen fordi bakterierne er tilpasset miljøet på svin og ikke på mennesker.

Men så ville Dan Jørgensen (S, fødevareminister) naturligvis ikke kunne revse sit yndlingsoffer: de danske svinebønder - og valgkampen er jo lige skudt igang...

Bragt som læserbrev i Fyens Stiftstidende 6.10.2014 i let forkortet udgave.