Fakta er: Der er ca 300 gartnerier i Danmark, de producerer varer for rundt regnet 4,5 milliarder, hvoraf 3 milliarder går til eksport. Det samlede overskud er omkring 150 millioner, men meget skævt fordelt. Reelt kører langt de fleste med 0-resultater. Der er beskæftiget i alt omkring 10.000 mennesker i eller omkring erhvervet. I 2012 blev der slet ikke bygget nye arealer i landet – og generelt investeres der meget lidt og kun kortsigtet. Gartnerne har mistet troen på fremtiden, hvilket bl.a. også afspejler sig i at den danske elevsøgning er meget lav, næsten 0.

Den overenskomstmæssige løn for en ufaglært gartner er 130 kr i timen, i resten af industrien i Danmark er ufaglært løn omkring 110. I forhold til Sverige er en dansk gartneri-medarbejder ca 35 kr dyrere i timen, i forhold til Tyskland og Holland endnu mere. Dertil kommer særlige sæsonarbejder-muligheder, som yderligere skævvrider konkurrencesituationen. For at have en chance for at overleve, har mange danske gartnere benyttet sig af vikarer eller entreprise-aftaler. Her tager man medarbejdere ind fra f.eks. østeuropa gennen bureauer, der lønner med ca 60 kr i timen. Gartneren betaler ca 90 kr i timen. Resten dækker feriepenge, sygdom, og overskud til bureauet.

Fagbevægelsen skriger på urimelige arbejdsvilkår for medarbejdere, der går til 60 kr i timen. Og mange ville gerne lønne bedre. Der er bare ikke råd. Løsningen der peges på af fagbevægelsen - alle skal have 130 kr – er derfor ikke realistisk. Den vil betyde, at en meget stor del af eksporten og måske også den nationale afsætning, vil gå tabt, for de danske priser vil skulle hæves med måske 20% for at få sådanne lønstigninger igennem. Det vil betyde at danske produkter bliver valgt fra. Resultatet: at 2/3 af branchen må lukke. Måske mere.

Problemstillingen består derfor i følgende: Hvordan får man sikret en bedre løn til vikarerne, hvordan får man flere danskere i arbejde og hvordan får man sikret dansk konkurrenceevne på det europæiske marked.

Løsningen kan udføres i to elementer: Ved at indføre en overenskomstmæssig mulighed for at tage sæsonarbejdere ind i gartnerierne til 80 kr i timen (+ feriepenge) kan fagbevægelsen skabe et alternativ til vikarbureauerne. Dermed vil vikarerne med et trylleslag få 50% mere i løn og den side af problemet ville være løst. Det er naturligvis ikke en optimal løsning, men det er en realistisk løsning der ville kunne gennemføres her og nu – vel at mærke uden at der lukkes gartnerier og uden at vi mister eksport. Det lavere løntrin kunne samtidig bruges som en form for indslusningsløn for danskere der har været udenfor arbejdsmarkedet længe, og som har brug for at komme igang igen. Det er en bonus ved løsningen.

Andet element er en generel sænkning af lønniveauet i gartneribranchen – og andre industrier også, måske. Denne består i en sænkning af grundlønnen med mindst 20 kr i timen – gerne mere. Denne sænkning vil naturligvis have en negativ indflydelse på rådighedsbeløbet for mange ansatte, og er derfor uacceptabel. Lønsænkningen skal derfor kompenseres ved at jobfradraget øges tilsvarende, så den enkeltes rådighedsbeløb bevares. Dermed bliver løsningen spiselig og realistisk at gennemføre for de danske medarbejdere. Løsningen er dog vanskelig at implementere, fordi den kræver en koordineret indsats fra fagbevægelse og regering. Dog har vi pt en oplagt mulighed i Jan Johansen. Han er fynbo, medlem af regeringen for Socialdemokratiet og samtidig repræsentant for 3F, og sidder i en unik position til at få sådan en løsning debatteret og gennemført.

Tilbage er nu blot at tage arbejdstøjet på, smøge ærmerne op og gå i gang. Men desværre drukner hele problemstillingen i politisk positionering, avisforsider og personfnidder. Det er ikke det som gartnerne, deres medarbejdere eller danskerne generelt har brug for. De har brug for løsningsorienterede, realistiske politikere og løsninger.

Politikerne kan naturligvis også tage den moraliserende hat på og holde fast i, at det hedder 130 kr eller ingenting. Men så var det mere rimeligt for gartnerne, at man indså konsekvenserne og lavede en afviklingsløsning af dansk gartneri, så man undgik for mange hårde konkurser og for mange spøgelses-gartnerier, der lå rundt omkring og forfaldt.

Om man vil det ene eller det andet, er ude af mine hænder – det er op til politikerne og fagbevægelsen. Vil man vækst og trivlsel i dansk gartneri – eller vil man afvikle branchen i forhold til det omfang den har i dag – og sende 1000-vis af danskere ud i arbejdsløshed.

Bragt som Kronik i Fyens Stiftstidende 11-6-2013