Opsamling og genbrug af alle danskeres tis og anvendelse som gødning har potentiale til at spare produktionen af ca 50.000 ton kvælstof-gødning (godt 20.000 ton kvælstof) og gøde ca 100.000 hektar brødhvede - nok til brød til hele befolkningen.
Det vil bøde spare en del naturgas og dermed klimabelastning ifb med den mindre produktion af gødning, og dels mindske klima- og miljøbelastingen fra vores renseanlæg.
Udfordring: primært angst for f.eks. medicin-rester. Ubegrundet?
Kunne man opsamle lort også, kunne man reelt set næsten afskaffe renseanlæg og nøjes med filtrering af faste genstande ifb med spildevand - og spare endnu mere gødning.
Alle problemer med bakterie-forurening ifb med overløb ville samtidig være løst.
OPSAMLING AF TANG FRA STRANDE
Ved at opsamle tang fra vores strande og genbruge det som gødning eller lave det til biochar, kan man dels fjerne en masse næringsstoffer fra havene - og dermed reducere risikoen for iltsvind - og dels gøre strandene mere indbydende for badende og tourister.
Udfordringer: logistik, natrium- og sand-indhold.
ØGET BRUG AF BLADGØDNING
Gennem mit normale arbejde, har vi udviklet metoder til at flytte ca 50% af kvælstoftildelingen i kornafgrøder fra jorden til bladet. Det har potentiale til at reducere både kvælstoftab og lattergasdannelse.
Det har potentiale til at mindske kvælstoftabet måske 20-30% fra danske marker - uden udbyttetab, men til gengæld med en kvalitetsforbedring.
Der er pt en række projekter igang til at dokumentere effekterne.
ØGET MUSLINGEAVL
Lige som fjernelse af tang, giver muslingeavl lejlighed til at fjerne store mængder næringsstoffer fra havet ved at høste muslingerne. Det praktiseres allerede i stor stil flere steder, men har potentiale til at blive udvidet betydeligt.
PESTICID-FOREBYGGELSE
Prioriter fjernelse af gamle losse pladser og depotpladser langt højere - afsæt mindst 1 milliard kr pr år.
