Her kommer lidt fup og fakta fra debatten:

Fagbevægelsen har opfundet et overordnet begreb, som de kalder Social Dumping. Det er ikke ulovligt, men er blevet en moraliserende måde at forsøge at presse virksomhederne på, så de ikke udnytter EUs frie bevægelighed på arbejdsmarkedet og ikke forsøger at presse lønnen ned for at skabe forbedret konkurrenceevne i Danmark.

Ét problem med benævnelsen er, at man har flettet Social Dumping sammen med ulovlige problemstillinger som kontraktlig underbetaling – som Gartneriet Rosborg er blev dømt for og derfor skulle efterbetale 1,8 millioner kroner.

Dette konkrete eksempel hev Dan Jørgensen (S, MEP) frem – og på baggrund af dette, spurgte Jesper Buch, hvad “omfanget var” ... implicit: hvor mange gartnere begår ulovligheder, de kan dømmes for.

Og til dette svarede Charlotte V. Pedersen (3F) “70%”.

Og det tal er ganske givet forkert – meget forkert endda. For gartnerne gør alt hvad de kan for at følge loven.

Der ligger dog den usikkerhed, at reglerne først blev klare omkring hvad der var ulovligt og hvad der var lovligt tilbage i 2011 da Gartneriet Rosa blev dømt for ikke at betale vikarer overenskomstmæssig løn. Man troede indtil da, at vikarer var omfattet af den overenskomst der gjaldt for vikarbureauet, og derfor at fremgangsmåden var lovlig – men det viste det sig, at det var den alligevel ikke.

Derfor er en række gartnere gået i “fælden” og er blevet dømt – heriblandt Rosborg. De troede de overholdt loven – men da den var uklar havde de trådt over stregen.

Gartnerne har derfor været nød til at omorganisere deres virksomheder og udbyde visse arbejdsområder som entrepriser i stedet. Ellers var gartnerierne simpelthen lukket. Dette er fuldt lovligt – men kan naturligvis stadig betragtes som Social Dumping af dem som er modstandere af arbejdskraftens frie bevægelse i EU og fri prisdannelse på ydelser.

Sidstnævnte er en anden årsag til at 3F er så meget imod Social Dumping: man blander det sammen med løndumping - eller løntrykkeri som det i virkeligheden hedder. Fagbevægelsen er af den opfattelse, at det er en dårlig ide at gå ned i løn for at bevare arbejdspladser. Der må ikke være fri konkurrence på arbejdsmarkedet.

Lad falde hvad ikke selv kan stå - er et gammelt liberalt begreb - og det har fagbevægelsen taget til sig, når det drejer sig om virksomheder. Er de ikke stærke nok til at betale lønnen, må de lukke - for modsat virksomheder, ønsker fagbevægelsen ikke deres medlemmer er udsat for fri konkurrence. Det har betydet, at antallet af danske gartneri-virksomheder svinder med ca 5% årligt - og at mange danske arbejdspladser enten outsources eller erstattes af entrepriser.

Måske er det derfor, at 3F indenfor de sidste 5 år har mistet hele 31% af deres medlemmer i gartnerisektoren. Jobbene forsvinder simpelthen, og dem der bliver tilbage er kun rentable fordi virksomhederne bruger entrepriser eller outsourcing. Medlemmerne i branchen oplever altså på første hånd, hvordan deres job vil være i fare, hvis 3F presser på for yderligere fordyrende tiltag. Så man melder sig ud.

I stedet for at tilpasse overenskomsterne, så man kan få bragt konkurrenceevnen tilbage i gartnerierhvervet, så presser 3F i stedet på for at hæve lønningerne endnu mere. Siden finanskrisen ramte i 2008 er lønnen steget hele 16%. Og det vil koste rigtig mange virksomheder livet. Ikke bare dem som bruger entrepriser, men også dem, som ikke gør – for varerne skal passe sammen, når man sælger til f.eks. supermarkeder. Gartnerne skal kunne levere “hele pakken”.

3F har de to sidste overenskomstforhandlinger, haft invitation til at tage dette problem op, men har takket nej. Derfor trives entrepriseaftalerne og de firmaer, der står bag i bedste velgående. Men derved fastholder 3F også de entreprise-ansatte på et lavere lønniveau end nødvendigt, for hvis man åbnede op, kunne man undgå mellemmænd og sikre en højere løn til østarbejderne. Anslået 50% højere! 3Fs modvillighed fastholder altså folk på lavere løn end nødvendigt.

Løsningen med "fuld overenskomstmæssig løn til alle" er et luftkastel, der ikke er praktisk gennemførligt, hvis man vil bevare erhvervet i det omfang det er i dag med 2/3 af produktionen til eksport - og spørger man både politikere og fagbevægelse, er de jo ikke ude på at lukke eksport-erhvervet.

Hvem der reelt udfører Social Dumping kan derfor diskuteres: - er det virksomheden, der betaler folk 2-3 gange bedre end alternativet i de ansattes hjemland? - er det fagforeningen, der fastholder folk på en lavere løn end nødvendigt? Det er jo reelt den sidste løsning som 3F og Dan Jørgensen bakker op om.
For hver østarbejder der er i DK anslåes det, at der holdes 1-2 danskere i job også – fordi østarbejderne sikrer konkurrenceevnen i eksporterhvervene, og det trækker danske arbejdspladser med også.

3F og Dan Jørgensen bakker i stedet for op om outsourcing, hvor f.eks. stiklinger produceres i Vietnam og Kenya.

Det fører til endnu flere spørgsmål:
- hvorfor er det moralsk forkert at sikre danske job?
- er det godt for EU at outsource til f.eks. Vietnam og Kenya som alternativ?

Logisk set, sikrer man størst mulig værdiskabelse ved at beholde jobbene i Danmark - både for danskerne og for EU - men det kræver at vi tilpasser konkurrenceevnen så det er en realistisk mulighed.

Når 3F holder fast i, at østarbejdere skal have samme høje løn som danskere, vel vidende, at de taler sproget dårligere og ikke forstår de danske virksomheder - så sker det for at sikre flere danskere et job. Men det betyder samtidig, at 3F reelt forsøger at forblænde østarbejdere med, at de har krav på en højere betaling, vel vidende, at dette lønkrav med stor sandsynlighed vil gøre at de må rejse tomhændede hjem uden arbejde. Manøvren er med andre ord et forsøg på at stække arbejdskraftens frie bevægelse i EU - og det er derfor bemærkelsesværdigt, at Dan Jørgensen bakker 3F op dette forehavende. Det er stik imod EUs principper og den lov DJ repræsenterer.

Det er i øvrigt interessant, at da Merete Riisager (LA, MF) fremlagde det faktum, at mindstelønnen indenfor gartneribruget er væsentligt højere end for industrien, så benægtes dette af Charlotte V. Pedersen. Men læser man overenskomsten, kan man se, at mindstelønnen for en ufaglært gartner er ca 130 kr i timen (180 alt inkl. ) mens den indenfor industrien (3Fs egen overenskomst!) er blot 110 (150 kr alt inkl.). Havde gartnerne samme lavere ufaglærte sats, ville hele ovenstående konkurrenceevne-problem stort set være løst. Med andre ord, så har 3F sejret ad helvede til - og de har selv skabt det problem som de idag beklager sig over.

Hvis 3F sænkede mindstelønnen til 110 kr i timen og Socialdemokratiet samtidig lyttede til Liberal Alliance og hævede beskæftigelsesfradraget til 7000 kr pr måned, så ville købekraften hos de lavestlønnede være stort set uændret. Man kunne dermed både skabe arbejdspladser og løse mange af problemerne med Social Dumping og løntrykkeri.

Men i stedet bliver man ved med at insistere på urealistiske løsningsmuligheder, der blot vil gøre ondt værre.