Økologisk landbrug bliver mere og mere populært, bl.a. fordi der gives store driftstilskud ved omlægning. Således forventes det, at der i 2017 vil blive påbegyndt omlægning af 40.000 hektar dansk landbrugsjord til økologi - noget Staten - altså skatteyderne - giver små 100 millioner kroner i tilskud til.
Det er forståeligt nok, at moderne konventionelle landmænd vælger at lægge om i tider som disse, hvor det er svært at tjene penge og hvor der er store tilskud at hente. Men hvad betyder det for udbytterne og for naturen?
Ser vi i statistikkerne for moderne konventionel kontra økologisk produktion for årene 2012-15 er de gennemsnitlige udbytter følgende:
|
Udbyttetal for 2013-15 |
Konv |
Øko |
Merareal krævet |
|
Danmarks Statistik tabel Jord2 |
gn.snit |
gn.snit |
for samme udbytte |
|
6.1. Vårbyg (høstudbytte), hkg. pr. ha |
58,4 |
42,1 |
39% |
|
6.2. Hvede (høstudbytte), hkg. pr. ha |
78,3 |
39,2 |
100% |
|
6.3. Ærter (høstudbytte), hkg. pr. ha |
42,2 |
32,0 |
32% |
|
6.4. Raps (høstudbytte), hkg. pr. ha |
41,4 |
27,8 |
49% |
|
6.5. Kartofler (høstudbytte), hkg. pr. ha |
307,8 |
162,9 |
89% |
|
6.6. Industrikartofler (høstudbytte), hkg. pr. ha |
450,3 |
225,3 |
100% |
Tallene betyder, at hvis f.eks. et areal med moderne konventionelt hvede omlægges til økologisk, forventes det, at der skal bruges 100% mer-areal for at have samme udytte. Omlægges alle 40.000 hektar altså til hvedeproduktion, skal der dyrkes hvede på ekstra 40.000 hektar = 400 kvadrat-kilometer land, for at udbyttet fastholdes.
Da verdens fødevareproduktion stiger pga stigende efterspørgsel, vil det altså sige, at man et eller andet sted i verden skal dyrke mere hvede, for at folk får stillet deres sult. Man skal altså pløje nye 400 kvadratkilometer natur op for at producere de manglende fødevarer, hvis status quo mht fødevareforsyning skal fastholdes.
Til sammenligning er f.eks. Rold Skov i Danmark 80 kvadratkilometer.
Det er på den baggrund svært at se det natur-venlige i de massive omlægninger der sker.
|
