- 19-04-2012
I Danmark har vi det godt.
Vi har gratis sygehuse, skoler, universiteter. Vi har billig børnepasning. Vi får tilskud til tandlægen. Kunstig befrugtning. Børnene. Sterilisation. Medicin. Høreapparater. Rengøring. Husleje. Transport ... der er næsten ikke grænser. Og det er kun i det private. Virksomheder får tilskudsordninger til udvikling, investering, omstilling, lønninger, energi, eksport ... listen og junglen af regler og muligheder for at hente tilskudskroner er næsten uendelig.
Men det er vel godt med al den hjælp. Politikerne gør det jo for at være retfærdige. For at skabe den rette udvikling. De rette incitamenter. De vil bare hjælpe. Tja. Det kan godt være, at intentionerne er gode - når politikerne skal rose sig selv.
Men hvad er konsekvensen i virkeligheden?
Det er klart nok: afhængighed.
Uden tilskud kan vi ikke få lønchecken til at slå til - eller virksomheden til at give overskud. Forstil dig, at du ikke fik SU, dagpenge, sygedagpenge, børnepenge, tilskud til børnehave, høreapparat, boligsikring, fradrag for kørsel, sygehusbehandling, medicin ... Så var du jo på den. Og det ser i mange erhverv endnu værre ud.
Forestil dig et erhvervsliv uden tilskudsordninger til investering i ny teknologi, tilskud til eksportfremstød, tilskud til elever, refusion af energiafgifter ... Godt nok er tilskuddene ofte blot en tilbageførsel af skatter og afgifter, som private og virksomheder betaler og får tilbage - men hvis nu politikerne fik nye ideer, nye visioner? Så risikerede man jo, at de ændrede reglerne - og dermed en væsentlig del af private og virksomheders omkostningsfordeling. I værste tilfælde kan det jo betyde konkurs.
Når politikerne derfor kommer med nye, højere skatter - og flosklerne om at det er for vores alles bedste - så skal man være skeptisk. For det handler det i bund og grund slet ikke om. Det handler om at skabe afhængighed. Afhængighed af overførselsindkomster og støttekroner. For så har politikerne krammet på vælgerne. Gør vælgerne ikke, som de skal, så kan man altid få en ny god idé - måske inspireret af at verden er ved at gå under, miljøet bliver påvirket, eller at livet er farligt. Man dør jo af det! Politikerne gør det jo kun for vores eget bedste. Altid. Se bare CO2-afgiften - som også blev opkrævet af vindmøllestrøm - og sidenhen CO2-kvoterne - som giver milliarder i statskassen uden at begrænse forureningen nævneværdigt. NOx afgiften. Sukkerafgiften. Fedtafgiften. Vandindvindingsafgiften. Spildevandafgiften. Benzinafgiften. Elafgiften. Tiltag der er indført for at redde danskerne og verden. Og give politikerne kontrol. For private og virksomheder bliver afhængige af at få tilbageført provenuet. Mange afgifter indføres jo hen over natten - bliver hevet ned over hovedet på danskerne - uden at de har mulighed for at nå at tilpasse sig, inden afgiften træder i kraft. Der er altså slet ikke tale om reelle adfærdsregulerende tiltag, der skal ændre noget som helst. Der skal bare penge i kassen.
Tommelskruerne strammes.
Nu skal du ikke være så negativ, Allan. Det går jo nok alligevel, siger vennerne. Helt sikkert. For det er jo netop pointen. Politikerne ønsker jo egentlig ikke at slå nogen af vælgerne ihjel - i hvert fald ikke hvis de sætter krydset det rigtige sted. Politikerne vil bare have magten og kontrollen. Men resultatet - set i et større billede - er bare, at det skader Danmark og danskerne. Virksomheder der skal investere i et afgiftshelvede som Danmark - i et land hvor afgifter bliver hevet ned over hovedet på dem uden ordentlig varsel - de er tilbageholdende. Mange virksomheder holder sig helt væk. Hvorfor investere i et miljø, hvor politikerne gang på gang trækker tæppet væk under den gode forretning? Der er jo ikke noget ved at investere penge i et land, hvor man skal leve på støtten. Hvor overskuddet er krummerne der er tilbage, når politikerne har taget deres, og tæppet kan blive hevet væk under dig når som helst.
Heldigvis har politikerne set lyset. Margrethe Vestager er jo fornuftig nok at høre på, når hun holder politisk tale - og Helle Thorning- Schmidt er jo i virkeligheden slet ikke socialdemokrat, men snarere en del af overklassen. Hun har lært at sno sig.
Men ønsker de overhovedet at ændre noget?
Vi har lige hørt, at energiplanen har reddet Dansk Gartneri. Eller rettere: undladt at udslette erhvervet totalt. Der er nemlig lovet nye tilskudsordninger, særregler og tilbageførsler af provenuer. Det er Ebberød Bank om igen. Mere administration og flere tiltag for at få erhvervet ind i folden. Fagbevægelsen har jo udråbt Dansk Gartneri til nogle slemme, griske arbejdsgivere, der ansætter udlændinge, når de ikke kan få dansk arbejdskraft, der gider.
Fy!
Virksomhederne udfører social dumping, siger fagbevægelsen og 3F. Og nu får gartnerne lige et sæt håndjern mere på, så de bliver mindet om, at de lever på politikernes nåde og gode humør. De lever på støtten - et liv hvor man bliver slået halvt ihjel og så genoplivet bagefter. Måske er jeg bare liberal af tankegang, når jeg tror på, at pengene befinder sig bedst i borgernes lommer. Jeg er jo også tilhænger af frihed under ansvar.
Tro på dig selv. Fuck janteloven.
Enhver er sin egen lykkes smed - herren i eget hus. Det er tilsyneladende ikke så almindeligt i Danmark mere. Og dog. Selv Pia Olsen Dyhr fra SF siger jo, at hun er liberal. Men det er nok mere et modefænomen med hende. Jeg tror, vi har meget forskelige definitioner af den sag - men jeg ved én ting: Det er ikke sundt med et liv på støtten. Det går ikke i længden - og regeringen trækker desværre i den forkerte retning for tiden.
Allan Holm Nielsen
Bragt som kronik i Fyns Stiftstidende 19.4.2012
- 08-03-2013
Østarbejdere redder 3000 danske arbejdspladser
I gartneribranchen arbejder ca. 10.000 mennesker, fordelt på godt 300 virksomheder, rundt omkring i Danmark. Det er ikke nogen stor branche, men alligevel en branche, der særligt på Fyn er meget vigtig for beskæftigelsen. Af de 10.000 arbejder de 7.000 nemlig på den lille ø.
Gartnerne omsætter årligt for ca 4,5 milliarder kroner - og heraf går 3 milliarder til eksport. Det er dog et ret trængt erhverv, der samlet set kun præsterede et overskud på 145 millioner sidste år - og det kun på grund af ekstrem tilbageholdenhed med investeringerne. Dette overskud er dog ret ulige fordelt, i og med at ca 10% af erhvervet står for ca halvdelen af overskuddet, og en trediedel kører med decideret underskud. De mellemliggende ca 60% kører med resultater på mellem 0 og 500.000 kr i overskud.
Branchen balancerer med andre ord på en knivsæg. Dansk Gartneri regner som tommelfingerregel med at 5% af virksomhederne forsvinder hvert år. Næste år forventes de 300 virksomheder altså at blive til 285, så 271 og så fremdeles. Den tendens har holdt stik en del år nu.
Netop fordi branchen er så konkurrenceudsat er østarbejdere så vigtige for gartnerne. Af de ca. 10.000 ansatte anslåes det, at de 2.000 er østarbejdere - men de behandles som jaget vildt af fagforeningerne, der mener, at de har taget job fra danskere, der derved går ledige. Men intet kunne være mere forkert.
Disse 2.000 østarbejdere sparer branchen for ca. 300 millioner i lønomkostninger. Skulle de med andre ord erstattes med danskere, ville branchens samlede resultat bevæge sig fra miserable +145 millioner til katastrofale -155 millioner - og en meget stor del af virksomhederne ville forsvinde. Man anslår, at mellem 30 og 70% af branchen vil gå konkurs eller lukke ned hvis ikke østarbejderne var her.
Tager vi den gyldne middelvej, altså at ca halvdelen af branchen vil lukke ned, hvis de udskældte østarbejdere bliver smidt hjem, så mister 5.000 altså deres arbejde. Deraf er de 2.000 østarbejdere - der vender hjem til endnu dårligere lønninger og forhold i hjemlandet - men endnu mere vigtigt - de 3.000 er danskere - ufaglærte, mellemledere og ledere i en skøn forvirring.
Disse 3.000 danskere bør hver dag sende de flittige østarbejdere en venlig tanke, og håbe på, at regeringen og fagforeningen ikke får magt som de har agt... får så mister Danmark eksportinstægter for omkring 2 milliarder, landet mister skatteindtægter, og de deres job ...
PS: Bruger man JPs "værdisætning af en arbejdsløs" fra avisen 8.3, så koster en arbejdsløs staten 251.000 kr årligt - dvs. de trælse østarbejdere, alle tilsyneladende vil af med, sparer samfundet for 750 millioner årligt...
- 26-02-2013
Arbejdskraftsdebat på TV2Fyn med Arne Grevsen, 3F
Med afsæt i de danske gartneres konkurrencevilkår og det faktum at en mere fleksibel overenskomst kunne hjælpe både danske og udenlandske medarbejdere, virksomhederne, landet og 3F forsøgte Allan Holm Nielsen at få 3F i tale i TV2Fyn.
Se her hvordan det gik.
YOUTUBE KLIP af udsendelsen
http://www.youtube.com/watch?v=Vm5DDaM1504&feature=youtu.be
- 06-02-2013
Vi hører i disse dage at der mangler arbejde til danskerne. Næsten 200.000 går arbejdsløse og vil gerne bestille noget. Fagbevægelsen, politikerne, arbejdsløse klager sig - der ER ikke noget arbejde at få, siger de. Men det er forkert. Der er masser af arbejde i Danmark - jeg vil våge den påstand, at der er uendelig meget. Tænk på din egen bolig. Du kan arbejde fra morgen til aften, hvis du vil - pudse vinduer, støvsuge, male, vedligeholde, rydde op, vaske af. - men du gør det ikke. Hvorfor? Fordi på et eller andet tidspunkt synes du, at nok er nok, og at du gider du ikke mere. Det kan ikke betale sig at støvsuge gulvtæppet hver time, et par gange om ugen er nok.
Det er en kalkulation - om det kan betale sig - der ligger til grund.
Præcis det samme kender man fra køb- og smid væk mentaliteten. Hvorfor reparere en brødrister når en ny kun koster 150 kr? Eller DVD afspilleren til 700 kr - det dækker ikke en gang benzinudgiften og en time til teknikkeren. Lønningerne er så høje, at det ikke kan betale sig at få arbejdet udført - det er billigere at lade være. Præcis den samme kalkulation laver virksomheder når de skal planlægge produktion og udvikling. Hvad kan det betale sig at investere i og producere? Hvis en given vare kun kan bære en timeløn på 100 kr og medarbejderne skal have 170 kr i timen, så er produktionen urentabel og droppes. Klart. Alt andet ville være hul i hovedet.
Problemet med den tankegang er bare, at meget arbejde ikke bliver gjort - ikke fordi arbejdet ikke kunne udføres, men fordi det er urentabelt. Sådanne produkter må så laves i udlandet under forhold hvor timelønnen ikke er så høj. Den dansker der kunne have gjort arbejdet får i stedet penge for at gå hjemme og lave ingenting, alt imens vedkommende bliver frustreret over ikke at være til gavn i samfundet. Ærgerligt. Men at producere en vare, der kan bære en timeløn på 100 kr ville vel være bedre end at gå hjemme? Hvorfor ikke sætte disse produktioner op og undgå alle de arbejdsløse? Med tiden kunne der måske videreudvikle de billige produkter til dyrere og bedre produkter der kunne bære en højere løn? Måske, men som det danske samfund - og som den Danske Model - fungerer i dag er det ikke muligt. Der er en stærk modvilje mod at tænke logisk på denne måde.
Fagbevægelsen foretrækker tilsyneladende at en stor del af deres medlemmer går arbejdsløse, frem for at finde modeller der kunne bruges til at få sat gang i arbejde, som ikke er rentabelt med den nuværende løsning. Hvorfor? Måske fordi fagbevægelsen frygter, at den lavere løn vil smitte af på lønnen for de medarbejdere, der allerede får den høje løn? Det kunne forklare at kampråbet i dag er "løndumping". Alternativet er derfor 0 kr i værdiskabelse fra de arbejdsløse, deres leveomkostninger må dækkes af samfundet. Det er en stor udgift og betyder færre penge til alle i sidste ende.
Kunne man ikke finde sammen - arbejdsgiverforening og fagforening, måske regeringen med - og finde en løsning på problemet? Derved kunne der skabes meget mere rentabelt arbejde i Danmark, færre skulle gå arbejdsløse og samfundet kunne få flere indtægter, samlet set. Hvorfor er der sådan en modvilje til at finde løsninger, at man vil ikke en gang sætter sig ned omkring bordet og diskutere dem!? I den grønne sektor kunne sådan en løsning bevare 10.000 lukningstruede arbejdspladser, men fagbevægelsen har kategorisk nægtet at diskutere mulighederne. De insisterer i stedet på strammere, dyrere krav, og endnu mindre rentabelt arbejde indenfor branchen. Jeg forstår det simpelthen ikke...
Bragt som kronik i Fyns Stiftstidende 6.2.2013.
- 08-01-2011
For 30 år siden var den danske gartneribranche førende i Europa. Vi kæmpede med hollænderne om at være de bedste og dygtigste gartnere, lave de flotteste gartnerier og de bedste planter. Men tiderne har ændret sig. Mens gartnerne i Holland stadig investerer i hollandsk byggeri og teknologi er vi holdt op i Danmark. Verdens førende rosengartneri Ove Nielsen A/S i Vejle-Allested på Fyn - flagskibet i dansk gartneri for 20 år siden - er endegyldigt lukket. Gartneriet Rosborg A/S - tidligere Danmarks største gartneri - er under afvikling og har været det siden Lars Rosborgs død for få år siden. Ingen vil købe boet og banken kører det videre som en slags spøgelsesvirksomhed. Sådan er det gået for en række danske gartnerivirksomheder. De er enten under afvikling eller gået konkurs. Kun nogle få hænger stædigt ved og investerer langsigtet i gartnerierne - resten udfører kun investeringer med ganske korte tilbagebetalingstider, nødvendiggjort af nye afgifter og pres fra regeringen.
En af de virksomheder, der fortsat investerer er verdens førende på Brændende Kærlighed - Knud Jepsen A/S ved Aarhus. De byggede for 4 år siden Danmarkshistoriens dyreste drivhusudvidelse - og der er egentlig plads til at fordoble udvidelsen. Men det gør de ikke. Investeringerne lægges i stedet i udlandet. Vietnam, Thailand, ja sågar Tyrkiet. Virksomheden vokser, men ikke i Danmark.
Det samme ser man hos det nye flagskib i dansk gartneri - Gartneriet PKM A/S. De har også for få år siden udvidet herhjemme, men outsourcing er måden at skabe en rentabel drift på. Der er stadig mange arbejdspladser i Danmark, men overskuddet blev sidste år halveret, så hvor længe?
Hos Alfred Pedersen A/S - Nordeuropas største tomatproducent - flytter man også produktionen ud. Herhjemme har man fagforeningen på nakken, trods verdens måske højeste lønninger til deres tomatplukkere, og driften giver underskud. Over de næste år planlægger virksomheden at investere op imod 60 millioner kroner i gartneridrift, men ikke i Danmark. Det bliver i Sverige! Løn og afgifter er markant lavere øst for Øresund. Som gartner føles det som at få en spand koldt vand i hovedet. For bare 10 år siden gik vi og grinede af svenskerne mens deres gartnerisektor forfaldt og blev mindre og mindre - men det ser ud til at vende nu. Tænk hvis vi om 5-10 år skal til at importere grøntsager og potteplanter fra Sverige. Det virker surrealistisk.
Et par store gartnerier mere tror på fremtiden, f.eks. Thoruplund, hvor tvillingerne Bodil og Jacob lige har overtaget driften. Gartneriet har netop vundet en lang kamp om at få lov til at sælge Novemberkaktus til amerikanerne og man tror på produkterne. Der skal investeres - bare ikke i Danmark. Thoruplund har mere tillid til Tyskland. En stabil og erhvervsvenlig politik, hvor der ikke hives hovsa-love ind fra venstre i tide og utide, giver tro på de langsigtede investeringer i et gartneri dér.
I Danmark tror man efterhånden ikke politikerne over en dørtærskel. De siger én ting og gør det stik modsatte. Vi skal forbedre konkurrenceevnen siger de, mens de 5-dobler NOx afgifterne. Skatten er høj nok og må ikke stige mere - men marginalskatten sniges lige et nøk opad alligevel. Imens omlægger regeringen billig energi til dyr, giver fagforeningerne mere og mere magt og grønne lobbyister får flere og flere love igennem.
Rammevilkårene for det tidligere så strålende erhverv forringes på den måde mere og mere, og erhvervets know-how og verdens nok sundeste grøntsager er ved at gå til i bureaukrati, afgifter og høje omkostninger. Gartnerierhvervet beskæftiger 20.000 i Danmark - heraf størstedelen på Fyn. Arbejdspladserne er ikke bare for højtuddannede, men masser af ufaglærte, der har haft det svært med det boglige men er gode til at bruge hænderne. Ufaglærte får det umådelig svært i Danmark i fremtiden, for manuelt arbejde er ikke rentabelt i landet med verdens højeste skattetryk og verdens største offentlige sektor.
Hvem skal man råbe op for at få sat gang i tiltag, der kan skubbe dansk gartneri i den rigtige retning? Regeringen bruger krudtet på lappe-løsninger for de arbejdsløse, der er ved at falde ud af dagpengesystemet, i stedet for at løse det virkelige problem: Der skal skabes vækst og arbejdspladser. Ikke midlertidige tilskudsarbejdspladser, men reelle arbejdspladser gennem forbedrede konkurrencevilkår og en stabil erhvervspolitik, hvor man ikke hiver tæppet væk under virksomhederne med nye love, der indføres efter høringsfrister på 2-3 dage.
Fagbevægelsen presser på for endnu højere lønninger og omkostninger. Løndumping er det nye slagord, og overenskomstforhandlingerne til foråret tegner til at blive endnu et slag i ansigtet til branchen. De spiller hazard med arbejdspladserne; helt unødvendigt. En ny regering er 2-3 år væk - vil den være i stand til at vende skuden, eller er det for sent?
Det er i det mindste glædeligt at den danske gartneribranche stadig har midler at investere for - det er bare ærgerligt at den ikke gør det i Danmark. Ærgerligt - men forståeligt nok.
Bragt som kronik i Fyns Stiftstidende 8.1.2013 - og på baggrund heraf har LA haft Vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i høring i marts 2013.
- 13-06-2013
Kontrol mig her og kontrol mig der
Er du erhvervsdrivende gartner i Danmark bliver du automatisk underlagt en række kontrolordninger. De er udformet således, at du med givne intervaller skal have kontrolleret dele af din virksomhed, for derigennem at sikre en vis standard.
For gartnere kan blandt andet nævnes:
Arbejdstilsynet kan komme forbi på besøg med jævne mellemrum. De kommer uanmeldt, og det kan give pålæg og bøder, hvis ikke f.eks. APV’en er udfyldt. Selve kontrolbesøget er dog gratis. Dette er så undtagelsen der bekræfter reglen, for resten er underlagt omkostninger for virksomheden. Arbejdstilsynet godkender i øvrigt aldrig noget. De udstikker kun krav, og kan i øvrigt selv modificere disse krav, hvis de skønner der er behov.
De fleste gartnerier har en kompressor. Den er nødvendig for at drive forskellige maskiner og for f.eks. at blæse løse blade af planterne før salg. Kompressorens tank er under tryk, og denne skal kontrolleres for tæring årligt af et dertil certificeret firma.
De fleste gartnerier har også en truck. Hvis denne kan løfte gaflerne mere end 1 meter kræves for det første et certifikat for brugeren. Derudover skal trucken kontrolleres årligt, for at sikre, at løfteudstyret er sikkert.
Stort set alle gartnere bruger CC-containere til at køre deres varer på. For at kunne læsse varerne på de øverste hylder, har mange gartnere en såkaldt CC-container-grav. Den bruges til at sænke containerne ned i, så man kan læsse de øverste hylder uden at skulle overstrække sig. Denne grav skal ligeledes kontrolleres årligt.
Har gartneriet en hejseport, skal denne ligeledes kontrolleres årligt, så den fungerer sikkert. Dette gøres ligeledes af særligt certificerede firmaer.
Sælger gartneriet sine varer efter vægt, f.eks. tomater, agurker eller frø, så skal vægtene også verificeres. Det skal ske hvert 4. år. Formålet er uklart, for der er alligevel ikke noget der forhindrer brug af manuelle vægte, og dermed at man fylder for lidt i poserne/bakkerne. Mængden af indhold beror derfor stadig 100% på virksomhedens troværdighed. Typisk koster det 800-1300 kr at få verificeret en vægt.
Varebiler er underlagt samme kontrolforanstaltninger som biler i øvrigt, med syn hvert 2. år. Dertil kommer et syn af lifte, der skal sikre at disse er sikre og forsvarlige.
Har gartneren egen vandboring, skal denne kontrolleres med jævne mellemrum for at sikre, at vandkvaliteten er i orden. Dette gælder også selv om vandet ikke bruges som drikkevand, men kun til vanding. Der kan dog fraviges de ellers restriktive krav til tilstedeværelsen af forskellige forureningskilder som f.eks. nitrat osv. Dertil kommer et gebyr for vandindvindingsret, der er fastsat efter indvindingsrettens størrelse. Kontrollen af vandkvalitet koster typisk 2-3.000 kr, og gebyret for vandindvindingsret omkring 2.500 kr årligt.
Har man f.eks. et kraft-varme anlæg, kan dette være underlagt særlige kontrolordninger pga man modtager gassen med højere tryk end ellers. Kraft-varmeanlæggene skal desuden kontrolleres mht. udstødningsgassers indhold af f.eks. NOx, ligesom smøreolie skal opbevares i særligt indrettede områder, og derfor er underlagt miljøkontrollen.
I forbindelse med el-installationer mv. har mange firmaer brandslukkere stående. Disse skal checkes af et certificeret firma hvert 5. eller 10. år, alt efter type. Ofte kan det bedre betale sig at købe nyt udstyr, end at få det kontrolleret.
Fælles for ordningerne omkring kompressorer, trucks, CC-containere, hejseporte, vægte, biler, vand, kraftvarmeanlæg og brandslukkere er, at de er udliciteret til særligt certificerede virksomheder. Priserne er derfor relativt ensartede over landet, men principielt underlagt fri konkurrence. Dog er gebyret for vandindvindingsret statsreguleret.
Derudover er gartnerne underlagt kontrol fra plantetilsynet. De skal kontrollere at planter og afgrøder er sunde og ikke indeholder skadedyr. Dog kun stikprøvemæssigt. Denne kontrol består af i alt 3 ordninger, der omfatter import og eksport af frø og planter. Samlet set koster det omkring 10.000 kr årligt at være tilmeldt alle 3 ordninger, og dertil kommer så selve kontrolbesøgene, som faktureres derudover. Disse koster typisk fra 1.000-5.000 kr for et par timers arbejde – alt efter gartneriets størrelse. Gebyrerne er ikke underlagt fri konkurrence, men er fastsat, så de ”dækker omkostningerne”. Visse lande kræver særligt skrappe kontroller, og disse koster ekstra at få udført, hvis du vil sælge planter dertil.
For gartnerierhvervet har man derudover netop vedtaget en ny kontrolordning. Den består i en kontrol af sprøjter, som f.eks. bruges til udbringning af svampemidler osv. Da ordningen ikke er indfaset endnu, kendes prisen heller ikke, men det står klart, at sprøjterne skal kontrolleres hvert 3. år.
Listen er i øvrigt ikke udtømmende. Andet udstyr som f.eks. elektrisk værktøj, stiger, stilladser mv. skal også kontrolleres jævnligt. Men det er knap så gartneri-relevant, så det hopper vi over her.
Pointen er dog den samme: Inden du har omsat for så meget som én krone, skal du være beredt på at aflevere en pæn klat til diverse statsautoriserede kontrolinstanser. God arbejdslyst.