|
For 30 år siden var den danske gartneribranche førende i Europa. Vi kæmpede med hollænderne om at være de bedste og dygtigste gartnere, lave de flotteste gartnerier og de bedste planter. Men tiderne har ændret sig. Mens gartnerne i Holland stadig investerer i hollandsk byggeri og teknologi er vi holdt op i Danmark. Verdens førende rosengartneri Ove Nielsen A/S i Vejle-Allested på Fyn - flagskibet i dansk gartneri for 20 år siden - er endegyldigt lukket. Gartneriet Rosborg A/S - tidligere Danmarks største gartneri - er under afvikling og har været det siden Lars Rosborgs død for få år siden. Ingen vil købe boet og banken kører det videre som en slags spøgelsesvirksomhed. Sådan er det gået for en række danske gartnerivirksomheder. De er enten under afvikling eller gået konkurs. Kun nogle få hænger stædigt ved og investerer langsigtet i gartnerierne - resten udfører kun investeringer med ganske korte tilbagebetalingstider, nødvendiggjort af nye afgifter og pres fra regeringen.
En af de virksomheder, der fortsat investerer er verdens førende på Brændende Kærlighed - Knud Jepsen A/S ved Aarhus. De byggede for 4 år siden Danmarkshistoriens dyreste drivhusudvidelse - og der er egentlig plads til at fordoble udvidelsen. Men det gør de ikke. Investeringerne lægges i stedet i udlandet. Vietnam, Thailand, ja sågar Tyrkiet. Virksomheden vokser, men ikke i Danmark.
Det samme ser man hos det nye flagskib i dansk gartneri - Gartneriet PKM A/S. De har også for få år siden udvidet herhjemme, men outsourcing er måden at skabe en rentabel drift på. Der er stadig mange arbejdspladser i Danmark, men overskuddet blev sidste år halveret, så hvor længe?
Hos Alfred Pedersen A/S - Nordeuropas største tomatproducent - flytter man også produktionen ud. Herhjemme har man fagforeningen på nakken, trods verdens måske højeste lønninger til deres tomatplukkere, og driften giver underskud. Over de næste år planlægger virksomheden at investere op imod 60 millioner kroner i gartneridrift, men ikke i Danmark. Det bliver i Sverige! Løn og afgifter er markant lavere øst for Øresund. Som gartner føles det som at få en spand koldt vand i hovedet. For bare 10 år siden gik vi og grinede af svenskerne mens deres gartnerisektor forfaldt og blev mindre og mindre - men det ser ud til at vende nu. Tænk hvis vi om 5-10 år skal til at importere grøntsager og potteplanter fra Sverige. Det virker surrealistisk.
Et par store gartnerier mere tror på fremtiden, f.eks. Thoruplund, hvor tvillingerne Bodil og Jacob lige har overtaget driften. Gartneriet har netop vundet en lang kamp om at få lov til at sælge Novemberkaktus til amerikanerne og man tror på produkterne. Der skal investeres - bare ikke i Danmark. Thoruplund har mere tillid til Tyskland. En stabil og erhvervsvenlig politik, hvor der ikke hives hovsa-love ind fra venstre i tide og utide, giver tro på de langsigtede investeringer i et gartneri dér.
I Danmark tror man efterhånden ikke politikerne over en dørtærskel. De siger én ting og gør det stik modsatte. Vi skal forbedre konkurrenceevnen siger de, mens de 5-dobler NOx afgifterne. Skatten er høj nok og må ikke stige mere - men marginalskatten sniges lige et nøk opad alligevel. Imens omlægger regeringen billig energi til dyr, giver fagforeningerne mere og mere magt og grønne lobbyister får flere og flere love igennem.
Rammevilkårene for det tidligere så strålende erhverv forringes på den måde mere og mere, og erhvervets know-how og verdens nok sundeste grøntsager er ved at gå til i bureaukrati, afgifter og høje omkostninger. Gartnerierhvervet beskæftiger 20.000 i Danmark - heraf størstedelen på Fyn. Arbejdspladserne er ikke bare for højtuddannede, men masser af ufaglærte, der har haft det svært med det boglige men er gode til at bruge hænderne. Ufaglærte får det umådelig svært i Danmark i fremtiden, for manuelt arbejde er ikke rentabelt i landet med verdens højeste skattetryk og verdens største offentlige sektor.
Hvem skal man råbe op for at få sat gang i tiltag, der kan skubbe dansk gartneri i den rigtige retning?
Regeringen bruger krudtet på lappe-løsninger for de arbejdsløse, der er ved at falde ud af dagpengesystemet, i stedet for at løse det virkelige problem: Der skal skabes vækst og arbejdspladser. Ikke midlertidige tilskudsarbejdspladser, men reelle arbejdspladser gennem forbedrede konkurrencevilkår og en stabil erhvervspolitik, hvor man ikke hiver tæppet væk under virksomhederne med nye love, der indføres efter høringsfrister på 2-3 dage.
Fagbevægelsen presser på for endnu højere lønninger og omkostninger. Løndumping er det nye slagord, og overenskomstforhandlingerne til foråret tegner til at blive endnu et slag i ansigtet til branchen. De spiller hazard med arbejdspladserne; helt unødvendigt. En ny regering er 2-3 år væk - vil den være i stand til at vende skuden, eller er det for sent?
Det er i det mindste glædeligt at den danske gartneribranche stadig har midler at investere for - det er bare ærgerligt at den ikke gør det i Danmark. Ærgerligt - men forståeligt nok.
Bragt som kronik i Fyns Stiftstidende 8.1.2013 - og på baggrund heraf har LA haft Vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i høring i marts 2013.
| 