Print - 29-10-2023
BEFOLKNINGSTILVÆKST STARTEDE ILTSVIND
Vi har tidligere vist, at iltsvind-omfanget i Østersøen startede allerede tilbage omkring 1900 - inden handelsgødning med kvælstof blev udbredt i 1950.
En Helcom-rapport fra 2018 viser tilsvarende, at udledningen af fosfor fra floderne fordobledes fra 1900 til 1930, imens udledningen af kvælstof var mere konstant.
Fosfor fører til bl.a. vækst af blågrønalger i brakkisk vand som Østersøen - dvs algerne kan hente kvælstoffet i luften og på den måde vokse, trods der ingen kvælstof tilføres.
Fosfor var altså problemet - fosfor fra floderne der blev brugt som losseplads for den stærkt voksende befolkning.
Så kæden var: Stærkt voksende befolkning og dennes fosforudledning til floder der flød ud i havene og skubbede balancen i Østersøen ud over kanten og ud i et enormt iltsvindproblem.
OGSÅ I DANMARK
Præcis den samme befolkningstilvækst så vi i Danmark. Og på præcis samme måde blev danske åer, nor og fjorde brugt som losseplads.
Lortet og affaldet flød direkte ud i havet - der jo "sletter alle spor" som man sagde dengang.
Men det var inden handelsgødnings-revolutionen i 1950. Inden kvælstof blev gjort til skurken. Skurken var - og er - fosfor.
For blågrønalger kan selv hente kvælstoffet i luften. Det kan vi ikke stoppe.
At f.eks. Mariager fjord, Kertinge nor osv osv osv er fyldt med slam på bunden fra dengang er måske nok landbrugets fortjeneste på den måde at en stigende fødevareproduktion understøttede befolkningstilvæksten.
FLERE BRIKKER I TILVÆKST
Men det er IKKE landbruget der har dikteret at befolkningerne skulle vokse så vildt, og lukke alt affaldet ud i havet.
Man kunne lige så vel pege på medicinalbrancen for dens evne til at kurere så mange sygdomme, så vi lever længere. Den bærer lige så stor en del af ansvaret for befolkningstilvæksten. Skolerne der gør vi kan skrive og læse, og lære hele livet.
Eller den menneskelige hittepå-somhed-der lærer os at være mere og mere effektive.
Måske det er på tide at kigge lidt indad i stedet for bare at pege fingre af det erhverv der sørger for at vi ikke skal gå sultne i seng hver aften, men har råd til BÅDE at spise og mætte OG leve et liv med masser af fritid og råd til andre aktiviteter.
BRUG FOR OPRYDNING
At kvæle dansk landbrug med kvælstofforbud vil ikke rydde op i det gamle svineri. Det risikerer faktisk at flytte mere produktion til Østeuropa og dermed flytte udledningen til den indre Østersø i stedet. Det vil være direkte kontraproduktivt.
Der skal noget andet til.
Lige som vores gamle lossepladser der ligger og siver kemi ikke forsvinder igennem BNBO sprøjteforbud, er der brug for at rydde op i det gamle slam og affald på bunden af fjordene. Metoderne er udviklet.
De skal bare implementeres. Og ja. Det koster.
Men hvis vi lader være med at ødelægge vores fødevareproduktion kan vi stadig spise os mætte imens vi rydder op. Og samtidig skal vi naturligvis arbejde på at gøre landbruget endnu bedre og endnu mindre miljøbelastende end det er.
Bak op om en sund og konstruktiv dialog om landbrugets udvikling og fremtid - drop den ensidige finger-pegning - og drop misundelsen over at nogle personer ejer mere jord end andre.
Den retorik og politik skal vi OGSÅ have lagt bag os...
Kilder:
https://www.sociostudies.org/almanac/articles/the_demographic_transition/
https://www.helcom.fi/wp-content/uploads/2019/08/HELCOM_Thematic-assessment-of-eutrophication-2011-2016_pre-publication.pdf
https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1323156111