Print - 20-01-2020
Der har de senere år været fremsat ideer mht forsøg med biochar (forkullet biomasse) til dels at "lagre" carbon i jorden i og med at disse stoffer er meget langsomt omsættelige - og dels ved at man mener biochar kan have en "rensende" effekt ved at fungere som en form for katalysator ved omsætning af f.eks. lattergas.
Der pumpes mange penge ind i forsøg og "talen produktet op" - men fælles for disse omtaler er, at man glemmer bagsiden af medaljen - og det er at der ved pyrolyse-fremstillig af biochar også produceres PAH (polycykliske aromatiske hydrocarboner) - på dansk: "tjærestoffer" - og det er ikke særlig rare stoffer.
Det er en type kræftfremkaldende stoffer der moniteres for, og hvor grænseværdien i produkter angives i µg/kg - altså relativt små mængder - og hvor en række produkter som fra tid til anden må trækkes tilbage pga for høj forekomst. Og for jord taler man om mg/kg - som problematiske mængder.
I biochar måler man PAH mængder på op til 45 mg/kg ved såkaldt hurtig pyrolyse - altså ganske høje mængder i nogle tilfælde.
Så i lighed med f.eks. det at modtage slam fra rensningsanlæg, ville jeg nok være lidt skeptisk mht at hælde for meget biochar ud på mine marker - og da slet ikke hvis det er marker hvor f.eks køer skal gå og græsse og potentielt kan komme til at indtage biochar-produktet sammen med græsset.
Og under alle omstændigheder bør man udbede sig en analyse for f.eks. PAH indhold inden man bruger produktet.
Mere om tjærestoffer og PAH:
https://www2.dmu.dk/Pub/MB8.pdf
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22321025
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/PAH-i-f%C3%B8devarer.aspx
https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Kontrolresultater/2018/PAH%20i%20f%C3%B8devarer%20kontrolresultater%20til%20hjemmesiden%202018_240818.pdf