- 13-09-2020
KLIMA-AFGIFTER KUNNE GØRE OKSEKØD OVER 50% DYRERE OG VÆRE FORDELAGTIGE FOR DANSK LANDBRUG.
Med afsæt i de beregninger vi har lavet for afgifter på diesel, benzin og strøm, har vi prøvet at omregne det til potentielle afgifter på fødevarer.
Der er stor forskel på om man bruger den "lave" diesel-afgift - den "mellemmådige" benzin-afgift eller den "høje" strøm-afgift. For f.eks. ét pund oksekød ville den lave være 10 kr/pund, den mellemste ca 15 kr pr pund og den høje ca 50 kr pr pund - svarende til mere en fordobling af prisen på varen.
DYRT LAMMEKØD - BILLIGT SVINE/KYLLINGEKØD
Imellem varegrupper, ville der ske store ændriger prismæssigt.
F.eks.ville en afgift som på benzin gøre et pund okse- eller lamme-kød ca 50% dyrere end idag, hvorimod svine- og kyllingekød ville stige blot 10%.
Incitamentet til at handle klimavenligt ville altså være betydeligt.
RIS BLIVER DYRERE END KARTOFLER
Idag er ris ofte billigere at købe end kartofler, men med en klima-afgift ville det forhold ældre sig, så kartoflerne ville blive markant billigere.
Ligeledes ville sunde, danske produkter som gulerødder, hvidkål, løg og salat kun stige marginalt. Og danske æbler ville blive favoriseret over udenlandske.
Rugbrød vil ikke blive påvirket meget, og også pasta ville fortsat være relativt billigt.
BILLIGERE CHOKOLADE
En del fødevarer er dog allerede pålagt afgifter der er langt højere end i eksempet - f.eks. er chokolade, slik og sukker pålagt en afgift på over 30 kr/kg inkl moms idag. Hvis den blev erstattet med en klima-afgift ville produkterne faktisk falde i pris (dem der kender mig, ved hvorfor den pointe er med ;-) ).
KUNNE ERSTATTE MOMS
For at fødevarer generelt for forbrugerne ikke bliver for dyre, kunne man samtidig fjerne moms på fødevarer - så man på den måde ikke bare pålægger en hovedløs generel afgift til staten, men faktisk pålægger den efter belastning i stedet.
OGSÅ MENING FOR KLIMA-BENÆGTERE
Dem der ikke tror på klima-forandringer, vil sikkert mene, at det vil være idiotisk. At klima er noget gøgleri. Men uanset om man tror på klimaforandringer eller ej. vil afgiften afspejle ressource-forbrug, areal-forbrug og transport-afstand - så det vil også ud fra et rent ressource-optimerings-perspektiv give god mening med en afgift af denne type.
FORDEL FOR DANSKE VARER
I Danmark har vi allerede en meget klima-effektiv fødevareproduktion. Konkukrrencemæssigt vil afgiften altså være en klar fordel. Og for den enkelte landmand, kunne den give incitament og konkurrence-kraft at arbejde med, i stedet for bare at levere ind som bulk-vare, hvor kun prisen er afgørende.
Mange af de data der skal til for at beregne klima-aftrykket på varen for den enkelte landmand samles allerede ind, så det vil være relativt let (men stadig en stor opgave) at beregne klimaftrykket for landmanden.
Et stort problem er dog kvantificering af f.eks. humus-omsætning. Lige som "land-use" aftrykket bør kvantificeres. Da vi i Danmark er ret højt-ydende og passer godt på vores humus vil det være i vores favør at medregne.
Det skal løses, før man får et helt reelt billede af den enkelte landmands/marks/afgrødes klima-aftryk.
DYREVELFÆRD KUNNE KOLLIDERE
Dem der går meget op i dyrevelfærd - forstået på den måde at dyrene skal gå ude og dermed spiser mere og vokser langsommere vil dog få et problem - for den type dyrevelfærd vil blive dyr på klima-afgiften. Men sådan er det jo nogle gange: man kan ikke både blæse og have mel i munden.
ØKOLOGI VILLE FÅ PROBLEMER
Mange økologiske produkter, særligt de animalske, ville klima-aftryksmæssigt få store problemer. F.eks. spiser en økologisk høne meget mere foder end en konventionel, og den optager også mere plads.
Klimaaftryksmæssigt ville en mærkning altså give økologiprodukterne en række problemer.
ANDRE VARER SKAL OGSÅ MED
Det skal naturligvis ikke kun være fødevarer der skal pålægges klima-afgift, hvis det her skal give mening.
Også andre varer, som rengøringsmidler, tøj, møbler, elektronik mv. bør pålægges klima-afgifter, hvis ikke der skal være tale om dobbeltmoral og udskamning af ét erhverv og ikke et bredt fokus.
Afgiften på f.eks. en smart-phone ville på den måde skulle være ca 330 kr for at svare til benzin-afgiften. På et fladskærms-TV på ca 1760 kr og på en flyvetur til New York på ca 6600 kr. Igen kunne momsfritagelse trække den anden vej, så vi forbrugere ikke bare flåes.
SVÆRT AT FINDE TAL
Sjovt nok er det meget vanskeligt at finde tal for udledningen ved produktion af en række varer. I modsætning til fødevarer ligger der meget få undersøgelser og større sammenligninger.
Det er som om at der kun har været fokus på fødevare-aftryk, selv om de kun udgør samlet set måske 16% af en danskers klimabelastning. Det er da underligt.
TRÆ VILLE FÅ BONUS
Det at købe varer produceret i f.eks træ i stedet for plastic eller metal burde i øvrigt godskrives CO2-udledning, i og med at de jo binder CO2 snarere end udleder dem.
Ligeledes ville træhuse få en stor pris-fordel i forhold til huse af mursten og beton.
BRUGTE VARER VILLE FÅ EN FORDEL
På den måde kunne brugte varer få en stor fordel når de blev handlet, for de skulle naturligvis ikke afgiftspålægges igen, som det jo f.eks. sker idag når f.eks. brugt-tøjs-salg pålægges moms én gang til.
Genbrug og cirkulær økonomi kunne få et boost.
Det kunne være en interessant parameter at få med i prissætningen af varerne - særligt når nu vi i DK er foran.
