Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 436282



Vidste du, at...

… mange gode tiltag er gået til grunde som konsekvens af politisk lefleri….

Prognose CO2-udledning el DK (g/kWh)


Kilde.

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender

KLIK HER


Print - 06-08-2020

KARTOFLER ER SUNDE OG KLIMAVENLIGE

Den danske kartoffelproduktion er under pres. For EU og den danske regering har set sig sure på vigtige hjælpemidler i kartoffelproduktionen - de såkaldte pesticider.

Kartofler er en vigtig fødevare i fremtiden, da det er en suveræn kilde til stivelse, og er ernæringsmæssigt både ris og pasta overlegne.

Klimamæssigt belaster 1 kg kartofler desuden 16 x mindre end ris og 6 x mindre end pasta. Forskellen er altså enorm.

SVAMPEANGREB TRUER

Kartoflers største ulempe er, at de er ret følsomme overfor særligt svampesygdomme. Det var f.eks. en kartoffel-svamp der forårsagede den irske kartoffel-pest der førte til stor hungersnød omkring 1740 og igen i 1845-49. Svampen kaldes populært for kartoffel-skimmel og er ekstremt smitsom - særligt i vådt og blæsende vejr - som vi jo ofte har her i Danmark.

Netop derfor er effektive svampemidler nøglen til en sikker og god kartoffelhøst - og af samme årsag er kartoffel-udbytterne i økologiske marker markant lavere end hos moderne landmænd: for at undgå at kartoflerne bliver alt for inficerede, er økologerne nød til at høste tidligere - med lavere udbytter til følge. Derudover risikerer økologerne at bære smitten videre til næste sæson pga mangel på effektive bejdsemidler. Alt i alt betyder dette, at også resistens i kartoflerne imod skimmel hurtigere nedbrydes ved økologisk dyrkning.

ENSARTETHED OG LAGERFASTHED

Ud over svampemidlerne har EU nu også set sig sure på et nedvisningsmiddel, Reglone, som kartoffelavlerne bruger for at sikre en ensartet og lagerfast høst. EU har forbudt anvendelse af midlet med kort varsel - og det uden gode alternativer på hånden. Derfor har de danske myndigheder heldigvis givet en dispensation til at bruge Reglone i mindre mængder under skærpet kontrol. Så for i år er krisen nogenlunde afværget. Men næste år truer den igen, og der er ikke nogen gode alternativer i sigte umiddelbart.

Resultatet kan være, at dyrkningen af kartofler vil blive reduceret kraftigt - med deraf følgende negative konsekvenser for vores sundhed og klima.

ØKOLOGI I STOR SKALA IKKE REALISTISK

Idag er økologiske kartoffelmarker delvist beskyttet af den "halo-effekt" der opstår når de omkringliggende marker er sprøjtet med svampemidler. Så er risikoen for smitte meget mindre.

Derfor er det er ikke en realistisk løsning bare at producere alting økologisk, for det vil medføre en ekstremt stor risiko for fejlslagne produktioner, ligesom produktionen pga de lavere udbytter allerede nu langt fra er lige så klimavenlige som de moderne landmænds.

Hvordan forklarer man politikerne, at deres ambitioner stritter i to forskellige retninger? Ideen om at droppe pesticiderne er ikke i god tråd med en ambition om en mere klimavenlig fødevareproduktion.

Man kan ikke både blæse og have kartoffelmel i munden...


Kilder:

https://videnskab.dk/krop-sundhed/kartofler-er-sundere-end-pasta-og-ris
https://landbrugoest.landbrugnet.dk/artikler/foedevarer/kartoflen-vinder-klimakamp-mod-ris-og-pasta.aspx
https://da.wikipedia.org/wiki/Den_Irske_Hungersn%C3%B8d,_1740-41