Print - 23-06-2020
PHD-STUDERENDE MODBEVISER LATTERGAS-MODEL I ARTIKEL: MAJS UDLEDER MEGET MINDRE END MODELLEN PÅSTÅR.
PhD studerende Drishya Nair fra Aarhus Universitet har udgivet en artikel hvor der måles på bl.a. lattergasudledning fra majs dyrket under danske forhold.
I forsøgene tilføres 145 kg N fra kvæg-gylle/møg og som følge deraf skulle der iht den danske 1%-model for lattergasudledning forsvinde ekstra 1,45 kg N som lattergas op i luften.
Det gør der bare ikke.
Der forsvinder, uden tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura, snarere 0,5-0,8 kg - altså 40-60% mindre end modellen tilskriver. Og med Vizura tilsat kvæg-gyllen er der ikke statistisk signifikant forskel til den mark hvor der ikke blev tilført de ekstra 145 kg N - altså en fuldstændig eliminering af lattergas-mer-udledningen.
Da næsten halvdelen af den klima-belastning landbruget tilskrives skyldes dette påståede 1%-tab af kvælstofgødning tilført marken, har det enorme konsekvenser for klimaregnestykket, når der er så store over-estimater mht klimagas-udledning. Det siger sig selv. Og kan man eliminere lattergas-problematikken fra gylle ved at tilsætte Vizura som vist i forsøget, har landbruget et virkelig potent middel til at reducere de påståede udledninger endnu mere.
Desværre må økologer ikke bruge Vizura.
Nu mangler vi bare at politikerne og ministeriet anerkender dels at de over-estimerer og at Vizura og lignende inhibitorer i gylle fjerner den påståede udledning.
Kilde:
https://pure.au.dk/portal/en/publications/nitrate-leaching-and-nitrous-oxide-emissions-from-maize-after-grassclover-on-a-coarse-sandy-soil-mitigation-potentials-of-34dimethylpyrazole-phosphate-dmpp(a81105de-04e3-4198-9fe3-118b52300f15).html