- 13-06-2020
DET MODERNE SAMFUNDS NÆRINGSSTOFKREDSLØB ER BRUDT
I landbruget har man lært at genbruge de næringsstoffer der dannes undervejs i produktionen. Med andre ord, bliver afføring til gylle, der igen bliver til næring på marken. Selv om denne proces ikke er fuldstændig eller problemfri, er den dog det moderne samfunds håndtering af samme kredsløb langt overlegen.
I det moderne samfund bliver afføring blandet med drikkevand i store mængder, og ført til rensningsanlæg. Her sørger processerne for at man omdanner urin til ammonium til nitrat til frit kvælstof. Den værdifulde kvælstofgødning tabes altså til luften med fuldt overlæg. Samtidig dannes ved de dyre og omstændige processer lattergas, der er 300 x værre end CO2 som klimagas.
Fosfor i kloakvand fra det moderne samfund fældes typisk som jern-fosfat - en forbindelse der er meget svært tilgængelig for planter, og som derfor reelt bliver til affald. Det ellers kostbare og begrænsede fosfor bindes i årtier i denne utilgængelige forbindelse. Man taber altså en værdifuld ressource der tilmed er begrænset mht tilgængelighed og skal mines i store mængder, for at fylde hullet i kredsløbet igen.
Ud over disse to tab, dannes i det moderne rensningsanlæg mængder af slam - biologisk materiale blandet op med microplast, tungmetaller og medicinrester. Slammet kan principielt afsættes til landmænd der pga forureniningen dog skal være forsigtige med at aftage det. Økologer må slet ikke - sjovt nok. For økologi slår jo ellers på at være det miljøvenlige og cykliske valg. Det passer bare ikke i praksis.
Som vi har set den forgangne tid, er der dog en stor del af kloak-vandet der ikke når rensningsanlægget men ledes direkte ud i vores vandmiljø og her bliver det til forurening man som badende eller dyr/fisk kan blive syg af. Håndteringen er - i modsætning til gyllen - altså ufuldstændig, og større mængder undslipper helt behandling.
Selv det der behandles er dog ikke "rent som drikkevand" når det ledes ud. Typisk renses f.eks. kun imellem 85 og 95% af fosforen fra - resten forurener stadig vores vandmiljøer uden at komme til nytte. Og også microplast, baktierier og biologisk materiale undslipper rensningsanlæggenes filtre og behandlinger og ledes ud - omend i mindre mængder end uden rensning.
Der er brug for en gentænkning af samfundets måde at håndtere afførig på. Den nuværende virker ikke og spilder enorme ressourcer, selv hvis den reelt gjorde det den var designet til.
Løsningen er ikke at smide næringsstofferne væk. Det er at genbruge dem klogt.
