- 28-03-2018
Hvorfor væksten i dansk gartneri lader vente på sig
I 10 år har Dansk Gartneri haft lavkonjunktur, og selv om der på papiret tjenes gode penge for tiden, har det en meget trist årsag: der er stort set ikke investeret i nye gartnerier de sidste 10 år. Afskrivningerne er derfor rekord-lave. Virksomhederne er ved at betale gælden ud og overvejer stærkt at lukke.
Men hvordan kan det være, at det en gang så hæderkronede erhverv ikke tror på fremtiden længere? Der er flere faktorer - og det betyder, at man ikke kan løse problemerne på en gang. Det kræver mange samtidige indsatser.
For det første har fagbevægelsen i en lang årrække holdt erhvervet i et jerngreb. Overenskomstlønningerne indenfor gartnerierhvervet er markant dyrere end i industrien generelt og i særdeleshed end i de lande vi skal konkurrere med. Det har erhvervet til dels omgået ved at outsource en række produkter til udlandet, som man så importerer som halvfærdige, og dels ved at udlicitere delprocesser i form af entrepriseaftaler. Men det betyder, at man er låst fast i nogle meget stive aftaler, og at fagbevægelsen hele tiden truer med konflikt så snart man prøver at manøvrere - og ser fagbevægelsen sig først sur på en virksomhed har vi jo set fra andre brancher, hvordan det går.
For det andet har energiforsyningen været meget dyr. Særligt el har været dyrt pga de høje PSO-omkostninger. Det bliver nu så småt lempet over en årrække, men den lempelse er der nok mange virksomheder der gerne vil se faktisk træde i kraft, inden de begynder at regne med den i budgettet. Dernæst er der varmeomkostningen. Her har de fleste store gartnerier idag enten fjernvarme eller naturgasvarme fra Kraftvarmeanlæg. Fjernvarmeprisen er stærkt presset, og den forestående omlægning til vedvarende energi truer med at gøre varmen meget dyrere for gartnerne. Politikerne har igen svigtet og mangler at skabe klarhed, så gartnerne afventer også her. Væksten stopper. For naturgassens vedkommende er tilskuddene til kraftvarmeanlæggene ved at bortfalde, og det vil ligeledes gøre varmen markant dyrere. Svend Aukens vision fra 1990'erne har kostet dyrt. Det oplever mange private, der er tilsluttet de såkaldte barmarksværker også. Men for et stort gartneri der bruger rigtig meget varme, kan det virkelig betyde mange penge.
For det tredie rammes erhvervet hele tiden af arbejdsmiljømæssige stramninger. Arbejdstilsynet klemmer og klemmer, så det snart ikke er lovligt at læsse sine vogne, vaske sine drivhuse, skifte glas, smøre tandstænger, blande gødning eller håndtere planter manuelt. Derudover skal udstyret kontrolleres og folkene have flere og flere kurser - igen noget der koster og som ikke skaber værdi. Det dræner kun - og intet tyder på at disse tiltag bliver mindre eller færre. Tværtimod.
For det fjerde er der den miljøpolitiske situation. Der skældes hele tiden ud på kemi og gødning - på trods af at gartnerne gør en masse for at reducere og begrænse brugen. Det betyder idag i praksis at kemi er dyrere og ofte senere, om overhovedet, godkendt i Danmark. Man kan altså bruge færre metoder til at producere effektivt, sammenlignet med vores konkurrenter i udlandet. Når man så tilmed oplever hvordan landbruget bliver hetzet i tide og utide, og man nu f.eks. ser opråb om nye klima-afgifter, noget vores nabolande igen ikke har, så bliver investeringslysten endnu mindre.
Endelig er der hele CO2-kvote problematikken. Gamle, eksisterende gartnerier har fået tildelt en kvote, som de kan holde fast i og bruge - men den bliver dels gradvist mindre og mindre, og dels bliver den ikke udvidet, hvis man bygger nyt. Dvs. et nyt gartneri på den måde automatisk har en konkurrence-ulempe i forhold til de gamle. En helt tosset og væksthæmmende politik som EU og de danske politikere har vedtaget der, og som ligeledes fastholder branchen i et dødsgreb. Og så har jeg slet ikke nævnt bankernes stærkt stigende gebyrer og kreditforeningernes meget restriktive udlånspolitik til branchen - igen noget der hæmmer og dræner branchen unødigt.
Så hvem tør investere to- eller tre-cifrede millionbeløb i et produktionsapparat med en lang afskrivningshorisont, hvis lønninger, energiomkostninger eller afgifter lige pludselig risikerer at eksplodere, og man efterlades i en konkurrencemæssigt ugunstig situation i forhold til udlandet? Ikke ret mange. Måske et par cannabis-producenter med dybe lommer. Men det er så også det.
Hvorfor fortæller branchen så ikke bare det her til politikerne? De kan jo ikke være interesserede i at 10-20.000 arbejdspladser forsvinder. Skulle man tro. Men politikerne ved det udemærket godt. Gartnerne blev f.eks. først spist af med en løgn om at det var EU der forhindrede at man fjernede PSO-afgiften, og imens blev de malket i årevis. Viljen til at gøre noget mangler alvorligt. Så indtil den genfindes og faktisk implementeres, så vil branchens nedtur fortsætte. Desværre. For dansk frugt og grønt testes igen og igen som det sunde valg, der indeholder mindst sprøjtemiddel og som er produceret mest ansvarligt.
Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende d. 28-3-2018