- 25-05-2014
Mennesker kendetegnes ved at udvise følelser, og handle uselvisk. Det skal forståes derhen, at man som menneske er villig til at give noget for at andre kan få det bedre. Vi hjælper hinanden. De svageste må ikke lades i stikken, og de skal hjælpes til også at få et godt liv. Lykke, snarere end overlevelse, er målet - for overlevelse regnes af mange som en selvfølgelighed. Der er jo masser af mad, og bliver man syg, kan man oftest bare få en pille med medicin, og blive rask igen.
Med denne form for medmenneskelighed forsøger man at sætte én af naturens aller-vigtigste funktioner ud af kraft: selektion. Hele Darwins udviklingsteori bygger på dette natur-fænomen, som igennem millioner af år har sikret at livet på jorden har udviklet sig, og konstant har forandret sig. Men nu har mennesket besluttet, at det skal være slut. Vi vil ikke have naturlig udvikling og selektion, vi vil selv bestemme hvem og hvad der skal leve, og hvad der skal dø. Vi vil bestemme over naturen.
Gennem opfindelsen af f.eks. antibiotika har man reddet millioner af liv. Problemet er bare, at bakterierne ikke har tænkt sig at gøre som vi siger, og holde op med at udvikle sig. De fortsætter den naturlige selektionsproces, og bliver stille og roligt mere og mere dygtige til at overvinde de midler vi opfinder til at slå dem ihjel. De bliver resistente. Det vil ske - det er kun et spørgsmål om hvornår.
De MRSA staffylokok-bakterier, der i denne uge har slået en Fynbo ihjel, er et produkt af denne selektion og af vores medmenneskelighed. Bakterierne er ikke et produkt af en svineavlers produktion. For uanset om han havde haft grise i sin stald eller ej, ville bakterierne være blevet udviklet. Det er kun et spørgsmål om hvor og hvornår. At man forsøger at bilde folk ind, at bare vi i Danmark skifter om til økologisk produktion, så bliver alting godt igen, gør kun ondt værre. For dermed vil produktionen af svin blot flytte hen, hvor der bruges endnu mere antibiotika. Og dermed bliver problemet kun værre. At tro, at vi så bare kan undlade at spise kød, og så er alting godt, holder heller ikke. For alene den stadig stigende mængde antibiotika, der bruges til at behandle mennesker rundt omkring i verden, vil med tiden alligevel føre til multiresistente bakterier.
Hvad er så løsningen? Løsningen er i hvertfald ikke at hetze danske landmænd og virksomheder, der gør deres yderste for at minimere forbruget. Det er heller ikke at gå i panik og mure sig inde i en steril boble. Løsningen er at tænke sig om og være realistisk. Holde sig så sund og rask som muligt. Tilberede sin mad så omhyggeligt som man kan, og i øvrigt udvise omhu med almindelig hygiejne. Særligt på hospitalerne, hvor de indlagte ofte har åbne sår og i forvejen er svækkede. Men der findes ingen garanti for, at livet ikke en dag slutter. Faktisk kan jeg garantere det modsatte. Om det bliver under en bus på vej hjem fra købmanden, med et slagtilfælde efter at have elsket med konen, eller som offer for en skrap bakterie. Så det gælder om at nyde livet mens vi kan. Det er i virkeligheden nok det mest menneskelige træk, vi overhovedet har.
Bragt som opinions-indlæg i Fyens Stiftstidende 25.5.2014