Print - 17-04-2014
En frisk og dejlig dag. Vindmøllerne snurrer lystigt. Det må være godt for økonomien, tænker man.
Faktisk dækker vindmøllerne lige nu 120% af Danmarks elforbrug - og det betyder en overproduktion af el på godt 1600 MW kl. 15:33.
På el-børsen kan man dog samtidig se, at elprisen er lav - omkring 18 øre pr kWh - så når f.eks. Anholt Havmøllepark er garanteret en el-pris på 105 øre pr kWh de producerer, betyder det at resten skal betales via PSO afgiften.
Vindmølleparken får altså en pris der er næsten 6 gange højere end markedsprisen. Og reelt sendes al strømmen ud af landet - ja faktisk sendes 4 gange så meget ud, for Anholtparken producerer "kun" 400 MW.
Det betyder, at vi en dag som i dag vil forvente at sende strøm for ca 30 mio kr ud af landet, og modtage en betaling herfor på ca 7 mio. Forskellen - ca 23 mio kr - er rent tab, som skal dækkes af de danske elforbrugere. Dvs. dig og mig og landets virksomheder, via PSO afgiften.
God påske til Sverige og Tyskland.
Håber I nyder den billige, grønne strøm fra Danmark.
Og jobbene der følger med.
Offentliggjort på Facebook - delt 44+ gange - og på 180grader.dk