Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 436270



Vidste du, at...

… reel kommunikation og logisk tænkning er altafgørende for et godt samfund….

Prognose CO2-udledning el DK (g/kWh)


Kilde.

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender

KLIK HER


Print - 19-10-2013

Fra skidt til værre...

Dan Jørgensen (S, MEP) går for tiden 3Fs ærinde i kritikken af de danske gartnere. Med hård retorik rakker han ned på virksomhederne og beskylder dem for ulovligheder.

Men i virkeligheden har regeringen, EU og 3F - og dermed alle de parter som Dan Jørgensen repræsenterer - selv placeret gartnerne i den situation de står i i dag. Gennem forringede konkurrencevilkår, høje afgifter, høje lønninger og et åbent EU har man skabt et erhvervsklima, hvor valget for mange er: brug billig arbejdkraft eller luk. Praktisk talt alle gør det. Spørgsmålet er kun hvordan. Hvad enten det sker gennem outsourcing, gennem vikarer eller gennem entrepriseaftaler er formålet det samme: at genskabe den tabte konkurrenceevne.

Påstanden fra fagforeningen og Dan Jørgensen er, at man dermed fyrer danskere for at ansætte og udnytte udlændinge. Men det er bare ikke korrekt. For der er slet ikke råd til at ansætte danskere - alternativet er ikke danske job. Det er ingen job. Heller ikke til de danskere, der allerede arbejder i virksomhederne.

3F skriver, at 22% af de ansatte i landbrug og gartneri er udlændinge. Hvis vi antager, at disse aflønnes med 90 kr/time, som det tidligere er kommet frem i medierne og at der er 10.000 ansatte i dansk gartneri, så vil det koste rundt 300 millioner kroner ekstra at lønne til 3Fs mindsteløn. Sammenholdt med et overskud i branchen på samlet set ca 150 millioner, kan man dermed se, at den øvelse som Dan Jørgensen og 3F beder om er umulig. Pengene er der ikke.

I realitetet er det som Dan Jørgensen og 3F altså beder om, at gartnerne skal lukke. Drop eksporten og sats udelukkende på hjemmemarkedet. Dermed vil man gøre 2000 udlændinge og 4000 danskere arbejdsløse, foruden dansk eksport vil falde med rundt 3 milliarder kroner - men det er åbenbart prisen som 3F og Dan Jørgensen mener skal betales, for at de kan sove godt om natten.

Men sover man bedre, hvis man sender en polak hjem fra et job i Danmark, hvor han tjener 10 euro/time, og tilbage til et job hvor han tjener 3 - eller til arbejdsløshed? Og sover man bedre, hvis man gør 4000 flere danskere arbejdsløse? Er det bedre for Danmark og danskerne?

Allan Holm Nielsen

Bragt som debatindlæg i Fyens Stiftstidende 19.10.2013