DANSKERES TIS KUNNE GØDE 200.000 FODBOLDBANER HVEDE.
Der har igennem årene været flere forsøg med at anvende tis som gødning - f.eks. i 2001 på Svanholm Gods, hvor man gjorde meget ud af at registrere en række parametre for dem der tissede i et særligt toilet, hvorfra man så samlede tis op og genbrugte det til at gøde byg.
Tilsvarende forsøg kørte man på Roskilde Festival i 2015, hvor man samlede tis op fra gæsterne, som blev brugt til at lave maltbyg, og efterfølgende lave øl af på Nørrebro Bryghus.
Men mere end disse småforsøg er det aldrig blevet til. Og det er ærgerligt.
25.000 TON KVÆLSTOF SPILDES
Hvis vi regner lidt på det, så tisser en person omkring 12 g kvælstof ud om dagen, så samlet over et år tisser vi danskere omkring 25.000 ton kvælstof ud.
Pt havner det meste i toilettet, hvor vi bruger en masse ressourcer på at rense det fra igen - og når det regner meget, og rensningsanlæggene ikke kan følge med, så havner en stor del af det desværre i vores vandmiljø i stedet, til skade for "den gode økologiske tilstand".
Omregnet til plantebehov, svarer den mængde kvælstof til godt 120.000 hektar hvede, eller ca 200.000 "fodboldbaner" hvede.
SORTERER MEGET ALLEREDE - MEN IKKE TIS
I alle landets husstande skulle vi nu her i 2021 have indført detaljeret affaldssortering, men ingen har taget fat på at sortere denne værdifulde ressource fra, så den kunne blive til plantenæring, i stedet for et dyrt affaldsproblem der forurener.
I praksis ville det ikke være svært hvis husstande skulle samle tis op, og da der samtidig vil være en besparelse i den efterfølgende håndtering samt et produkt der kunne sælges som gødning som resultat, ville det - i forhold til mange andre projekter - være et projekt der gav både bæredygtighed, miljøfordele og en vis økonomisk gevinst.
TUNGMETALLER, MEDICIN OG HORMONOER
En stor del af problemet med genbrug af tis har hidtil været påstande om at der ville være for meget tungmetal, medicin eller hormoner i urinen. Men forsøg på KUs forsøgsmarker med store (meget store) mængder slam fra rensningssanlæg gør disse bekymringer til skamme.
ØKOLOGER MANGLER NÆRINGSSTOFFER
Gødningen kunne tilmed være et tiltrængt næringsstof-boost til økologiske varer, så disse fik adgang til mlere gødning - et stort problem for økolgernes udbytter idag. Og særligt hvis det blev tilladt at formulere lidt på tissen, så den f.eks. blev forsuret og kvælstoffet ikke dampede af, kunne det være en værdifuld gødning, også for økologer.
TIS INDEHOLDER MERE END KVÆLSTOF
Tis indeholder nemlig meget mere næring end bare kvælstof. Der er også fosfor, kalium, svovl, magnesium samt lidt af mikronæringerne kobber og mangan. Altsammen næringsstoffer som planterne skal bruge - og tilmed en en forholds-mængde der passer relativt godt til mange afgrøder.
300 MILLIONER KR NÆRINGSSTOFFER
Omregnet til økonomi, svarer 25.000 ton kvælstof til en handels-værdi på ca 150 millioner kroner pt - og medregnes værdien af de øvrige næringsstoffer også, taler vi måske om det dobbelte: Altså omkring 300 millioner kroner plantenæringsstoffer vi i dag hælder i kloakken og betaler dyrt for at få renset (delvist) fra inden resten udledes til vores vandmiljø.
KUNNE GIVE BRØD ELLER ØL TIL HELE BEFOLKNINGEN
Forsøget fra Roskilde viste, at 1 liter tis bliver til små 2 liter øl - når det bruges som gødning til maltbyg. Restproduktet fra ølproduktionen kan tilmed bruges som f.eks. kvægfoder, så der også kan blive bøffer ud af næringen samtidig.
Brugte man tis-gødningen til brødhvede kunne man producere hvad der svarer til godt 800.000 ton mel - eller ca 150 g mel pr dansker pr dag, og dermed hvad vi reelt har brug for til brød.
Endelig kunne kornet alternativt bruges som f.eks. svinefoder, så der kunne blive frikadeller, flæskesteg og bacon ud af det :-)
Så hvorfor ikke få øjnene op for genbrug af de næringsstoffer som vi selv tisser ud - og genanvende dem i stedet for at smide dem væk med spildevandet?
DEL GERNE - HVIS DU MENER DET VAR VÆRD AT ARBEJDE MERE I DENNE CIRKULÆRE NÆRINGSSTOF ANVENDELSE
