SKULLE REGERINGENS MINK-UDRYDNING GIVE MENING, SKULLE MAN HAVE STARTET MED HUNDE OG KATTE
Myndighederne har længe vidst, at både hunde og katte kan få corona-virus - og de ved også at virussen overføres med bl.a. spyt fra disse dyr.

Som de fleste der har haft hund eller kat ved, så slikker de gerne på ting, sig selv og deres mennesker. Og dermed risikerer man altså at overføre smitte imellem husdyr og mennesker.

Alligevel var myndighederne hurtigt ude og erklære risikoen for minimal. Og det på trods af at f.eks. katte jo ofte både går ude - og dermed kan smitte hinanden - og kommer ind deres ejeres hjem - og således kan bære smitten med ind.

At man på den måde holder hånden over danskernes ca 500.000 hunde og 600.000 katte - udsætter altså potentielt de 800.000 familier der holder husdyrene for en smitterisiko.

Sjovt nok er det gået stik modsat for mink.

Der er ikke alene krav om test af besætninger - det har man ikke for husdyr - smittede dyr skal også aflives. Endda selv om de nu er blevet raske, og dermed immune overfor sygdommen igen.

Og ikke nok med det. Myndighederne kræver også at andre mink-besætninger inden for 7,8 km afstand skal aflives også.

Forestil dig et ramaskrig hvis man ikke alene krævede at hunde og katte blev testet - men derefter også aflivet hvis de var smittede.

Og ikke nok med det - alle andre hunde og katte i en afstand på 7,8 km fra de smittede skulle også aflives. Bare af sikkerhedsmæssige hensyn.

Hvorfor finder landbruget sig i denne forskelsbehandling?
Det er ikke alene et totalt spild af milliarder af skattekroner.
Det er både dyreetisk og rent effektmæssigt særdeles kritisabelt.

PS: Påstanden om mutationer og faren derved virker overdrevet, iht f.eks. en nylig australsk artikel. Der er allerede fundet mange mutationer og man forventer ikke det vil påvirke vaccine-effekten. Det har - pudsigt nok - forsøg i tam-mink vist.

Kilder:

https://www.aa.com.tr/en/asia-pacific/virus-mutation-won-t-affect-potential-vaccines-study/2001000
https://www.anicura.dk/nyheder/nyheder/katte_og_coronavirus_covid19/
https://edition.cnn.com/2020/07/17/health/animals-coronavirus-infection-explained-intl/index.html
https://www.bbc.com/news/health-53552557

Growz ApS - Tlf: 28 11 15 51 - E-mail: info@growz.dk