Vi hører meget i medierne for tiden om arbejdstid, pensionsalder og nedslidning. Og fra en af fagforeningerne var man oprørte over at folk skulle arbejde halvdelen af den tid de var vågne på - eller mere hvis den fleksible arbejdsuge på op til 42 timer blev indført.
Det fik mig til at regne lidt efter - for kan det virkelig passe at vi går på arbejde halvdelen af vores vågne liv?
På en enkelt dag kan det godt passe - hvis man sover 8 timer, er man vågen i 16 - og et fuldtidsjob er typisk 8 timer - så løseligt lyder det rigtigt nok. Meeen. Der er jo mange dage hvor man ikke er på arbejde.
En typisk fuldtidsansat person lægger omkring 1600 arbejdstimer på arbejdspladsen om året - og sammenholder vi det med at vi på et år har 365 x 16 vågne timer, giver det i gennemsnit 27% af de vågne timer man er på arbejde - langt fra de påståede 50% - og i snit en arbejdsuge på 30 timer fordelt over året - ikke 37 som vi bilder os ind.
Ser man over et helt liv bliver det endnu bedre - for regner man med at en person lever i 80 år - og regner vi endda skoletiden med som arbejdstid, lige fra børnehaveklassen, er man på arbejde ialt 20% af ens vågne tid fra man bliver født til man dør - eller lige godt 3 timer om dagen. Den reelle arbejdsuge i gennemsnit over et liv er på den måde blot 22 timer. Fraregner vi skoletid, ledighedsperioder, orlov, barsel, sygeperioder osv osv. bliver det langt mindre.
Det er altså højest 20% af vores vågne liv vi bruger på at uddanne os og tjene de penge vil skal leve af og som vi skal holde samfundet kørende for. De resterende 80% vågne timer bestemmer vi selv over - med fritidsaktiviteter, familie og venner. Foruden at natten jo også er vor egen ;-)
